Oldsager - Flint og sten fra danmarks oldtid - Fiskeri og fossiler ------ Kjeld Larsen`s Hjemmeside.
 
Købes/modtages!
Danish flint dagger, Kjeld larsens hjemmeside, stenalder.
(Asymetrisk og tandet segl, Lancet, paralellhugget type Ic dolk 31 +,"bromme" spidser.)
For translation please use the Google translate box
Nyheder se menubaren i toppen:
------------------------------

De første spor 17/2 2011

Den første vidnedsbyrd 16/6 2010


Nyheder om at samle : se nederst på siden!
-------------------------------
" Pastorens samling " 7/11 2012

 En samlers svanesang 2/7 2012

Om at samle og håndtere oldsager
24/10 2012 - nederst på siden.


Bronce alder, Stridsøkse, Retangular, Stenalder, neolitisk

07/11 2012 Stridsøkse økse af bjergart, 11 cm, tidlig til midt broncealder ca 1800 - 1000 fKr
antageligt f i Å mose området, vest Sjælland



Denne lille "fyr" måtte lige med på siden, jeg var helt tilfældigt blevet ringet op af min  bror, han fortalte at han i en montre hos en lille lokal antik handler havde set nogle sten ting deriblandt en lille ubestemmelig hul økse?? - .
Som altid når noget "mystisk"stenalder dukker op var min nysgerrighed vakt! så skridtet fra tanke til handling tog ikke mange splitsekunder. Dagen efter havde jeg både billeder og en forhandling igang om køb af den lille "sjover".
Idag fik jeg så vidunderet.
Det er ikke en hvilken som helst hul økse, men en tidlig til midt Broncealder type, hvor den udgave jeg fik købt er den "almindligeste!" ----- hvis man kan kalde en ud af de kun syv stykker der er registrerret i Danmark for almindelig! .
Det viser sig nemlig at der herhjemme kun er registrerret ca 7 stk, hvor min med oval nakkeknap er fundet i flest eksemplarer - (i det her tilfælde er jeg rigelig tilfreds med en af de "almindelige" ;-)
Øksen stammer fra et ældre bo i Åmose området, så den er sandsynligvis fundet i omegnen og kan være rester af gravgodset efter en mere velstillet Bronce alder bonde, i en af de beklageligvis mange ødelagte og nu overpløjede gravhøje i området, spændene og lidt mere usædvanligt fund.




 

21/6 2011.

En ny ankommen i samlingen, den måtte bare med på siden! en utrolig flot type IVb Fiskehale dolk i trancherende brune nuancer, et studie i skønhed, Dolken her fortæller en historie om hvor vigtigt og kært et eje en dolk af den kaliber var for sin ejer mand i mod slutningen af Den Danske bondestenalder (1800-2000 år fKr), flere datidige skader på bladet er nænsomt rettet til af flintsmeden for mere end 3500 år siden, så dolken har genvundet sin skønhed med lidt patina, der er virkelig blevet passet på dolken der, sandsynligvis, har været en af sin ejers mest skattede ejendele.
I nyere tid er den fundet i området omkring Slangerup,har været i en gammel samling, indtil den efter et par omveje, for nylig havnede i min.  - Der er lidt flere billeder i nye fund. 

slebet skiveøkse, overgangs økse, the missing link, Dansk stenalder.
30/6 2012. "Overgangsøkse" Fundet på Øland mark i Harring sogn!
Det var teksten der står på referencekortet der fulgte med øksen her!

De slebne økser var for alvor det der markerede overgangen imellem Jægerstenalderen og bondestenalderen, foreskellen på øksetyperne er så markant at "man" har valgt at gøre dette til det ultimative skel 4000 år før vores tidsregning, hvor agerbruget vandt indpas og jæger traditionerne langsomt blev overtaget af husdyr brug og dyrkning af jorden.
Nu var det ikke sådan, at den 1/1 år 4000 fkr, stoppede alt jæger aktivitet, det ældre værktøj blev skrottet og de nye fine sager røg ned i værktøjskassen! langtfra!, som i de fleste andre sammenhænge er der en glidende overgang  hvor overgangstyper der dog ikke er hverdagskost, markerer "the missing link" imellem ny og gammel, øksen her er et strålende eksempel!.
På kortet er øksen benævnt "spidsnakket" det er tildels rigtig,men en spidsnakket slebet skiveøkse! Øksen er faktisk en knapt 17cm lang skiveøkse med ophavet solidt plantet i Ertebøllekulturen med fint slebet skær og bagside som så er hoppet over på den anden side af skillelinien til bondestenalderen! og en utrolig sjælden type, der omtales en sjælden gang i litteraturen men ikke er illustrerret i nogen af de kendte værker om Dansk stenalder, det tætteste vi kan komme på  øksen her, er en Svensk type der minder lidt om den men udført i skiffer,( P.V Globs yngre stenalder fra 1952.)



5/8 2016, Om "ekspert" udsagn / Danefæ og Danefæs godtgørelse og ikke mindst, mangel på samme!

Om "såkaldte" ekspert udsagn:  05/08 2016.

Enhver vurdering, faglig eller amatør relateret, kan og vil kun afspejle den udtalende persons, igennem forskning og studie, indlærte parametre i forhold til den vurderede genstands alder, kultur, tilhørsforhold og typologi - ubekendte/mangelfuld viden eller endnu ikke opdagede/optegnede genstande kan af naturlige årsager ikke placeres i korrekt historisk sammenhæng af en "ekspert" der skråsikkert udtaler sig på løst grundlag af manglende viden.


Dette fænomen (eller misforståelse af samme) har igennem tiderne betydet mange fejlplaceringer og til tider afvisning eller fejlplacering af sjældne eller helt ukendte oldsager fra lokal museernes side, når feks en arkæolog med speciale i middelalder fejlagtigt/skråsikkert udtaler sig om special emner ( eks stenalder) der af naturlige årsager ikke er en del af forsknings materialet i vedkommendes faglige baggrund, udover et standard grundforløb der for de fleste med andre specialer kun har snittet overfladen af det berørte emne.

Baggrunden for den lidt kryptiske indledning her er at jeg - personlig - efterhånden, både direkte og indirekte, har været "udsat" for en del afvisninger, fejl dateringer og historisk fejplacerede genstande og skråsikre postulater på grundlag af manglende viden fra den eller de kontaktede arkæologer/medarbejdere der har registrerret genstande/samlinger eller har svaret i offentlige foraer, det her på siden skrevne, er funderet i rigtig mange uvildige udsagn og oplevelser fra folk jeg har snakket med ved afhentning/overtagelse eller datering af samlinger,uvildige,videbegærlige Danskere, hørt om og læst, hvordan de er blevet spist af med forkerte forklaringer, blandt andet på indleveret materiale, af en lokal arkæolog/medarbejder på det lokale museum, på grund af manglende resurser ( riget fattes mammon til kulturen ) har de små lokal museer selvfølgelig ikke råd til specialister i alle kultur perioder, - istedet for skråsikkert at fejl place/afvise/datere feks specielt stenalder på grund af manglende viden - så indrøm dog at ikke alle kan vide alt, på trods af titlen som arkæolog!
Det er en generel folkelig fejlopfattelse at fordi en person er uddannet arkæolog er det ensbetydende med specialist viden inden for alle historiske felter! alt for mange gange er specielle oldsager blevet afvist på grund af manglende kompetence og uvidenhed! fortæl dog folk der set i skyggen af vores fælles arv godtroende indleverer arvede eller selvfundne oldsager på museerne, at i ikke er sikre ( hvis dette er tilfældet), ingen kan vide alt, men vil rådspørge en kollega med speciale i netop den eller de genstande der er indleveret, det må vil som udgangspunkt, være det mindste der kan forventes af lønnede, veluddannede, formidlere/forvaltere af vores fælles kultur arv!? 

Om Danefæ og Danefæs godtgørelse - eller mangel på samme!:

Danefæ, fra oldnordisk dánarfé i betydningen død mands gods eller herreløst gods; af dán, "død", og fé, "fæ, gods" − første led har ikke noget med danerne at gøre; andet led er udtryk for en tid, hvor fæ (dvs. husdyr) var vigtigste form for gods)

Uddrag af Jyske Lov, fra 1241, der markerer starten på Danefæs begrebet, oplyser kort og godt!: hvad ingen ejer, det ejer kongen. Finder nogen mand guld eller sølv i høje eller efter plov eller på nogen anden måde, da skal kongen have det..

I skyggen af loven blev der senere også etableret en godtgørelse for afleveringen modsvarende sjældenhed og værdi  på det indleverede og dermed blev begrebet "Danefæs godtgørelse" en fast bestanddel i den Danske ord bog.
Senere igen blev Danefæs regelsættet udviddet til også at omfatte særlige sjældne oldsager af kulturhistorisk værdi,af mindre ædle metaller, ler, ben. glas og sten.
Link til gældende Danefæ`s regelsæt
: http://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/danefae/hvad-kan-vaere-danefae/  

( stenøkser, flint og sten værktøjer vurderes generelt ikke som Danefæ med mindre der er tale om extrem udformning eller størrelse, undtaget herfor er sikre depotfund der pr definition altid betragtes som værende Danefæ)

Et nutidigt begreb! - Ventetid på Danefæs godtgørelse! :

Igår snakkede jeg med en gut der for 3 år siden ( tre år????) indleverede en speciel stenøkse til Nationalmuseet - han har intet hørt omkring øksen, var det bare en enlig svale! det er det langt fra, jeg har en lang liste af eksempler endnu en rimelig greel en: min bror indleverede for godt 5 år siden en randliste økse ( tidlig bronzealder type) han havde fundet på et loppemarked til Kalundborg Museeum --- efter nu ca 5 år er der endnu ingen afklaring og øksen ligger efter sigende på Natmus! ( her er det selvfølgelig ikke den lokale ansatte på museerne der direkte kan skydes skylden på men den generelle prioitering og planlægning) en personlig bekendt fra jægespris området har min 300 Detector fund ( metal genstande) liggende på Natmus til danefæs behandling! Her tror jeg ikke den øvre grænse på 5 år holder, Det er bare ikke godt nok! - og udhuler. desværre. troværdigheden til Danefæs systemet og iøvrigt også lysten fra den almindelige borger til frivilligt at indlevere Danefæs materiale - til stor skade for os alle sammen på længere sigt!

23/11 2014
Stridsøkse/mangekant økse, Tragtbægerkultur 3800 - 3000 Fkr, ant Fundet i omegnen af Viborg.
Battleaxe, Danish neolithic, stenalder, stridsøkse, neolithic battleaxe.

23 cm stridsøkse / mangekants økse (afrundet type), brun patineret hård, finkornet, bjergart.(Diabas, Andesit/basalt)

Battleaxe, Danish neolithic, stenalder, stridsøkse, neolithic battleaxe,
Her i weekenden ( 23/11 2014)  nærmest faldt jeg over en lille, men speciel samling stenalder med ophav og hovedvægt af fund materiale fra Viborg og omegn.

(Da øksen her er af en utrolig sjælden ukendt undertype til tragtbægerkulturens mangekants økser og har en 3. hånds lidt usikker proveniens, har jeg, for at udelukke fejlplacering i historisk sammenhæng, valgt at kaste mig ud en disputats lignende redegørelse og gøre beskrivelse, analyse og den idag -desværre- nødvendige bevisførelse for autentitet af øksen detaljeret og gennemgribende forklaret, et jomfrueligt og ucirkuleret fund af slig karekter kan derudover, udokumenteret, medføre en hvis "uro" i samler kredse,  øksen her er et uskrevet og ukendt blad i samler og muesums regi.)

Det stykke der tiltrak sig min største opmærksomhed var foruden en lille halvt gennemboret enkeltgravsstridsøkse og nogle gode kerneøkser, en utrolig flot og velbevaret stridsøkse eller mangekantøkse som det er, grund ridset i øksens typologi placerer den i  en eksklusiv familie på kun godt og vel 100 registrerrede eksemplarer herhjemme i mange forskellige varianter, hvor typen her med udsvejde æg hængende skær og asymetrisk nakke knop, er en af de mere specielle i en lidt atypisk extrem udformning, uden slebne detaljer og med ekstremt stort skafthul, en af de mest tidskrævende processer ved fremstillingen af datidens stridsøkser var netop udboringen af skafthullet, der i dette tilfælde igen vidner om en helt speciel økse/status symbol da "normal" størrelse på lignende skafthuller ligger på 1,5 - 2 cm i diameter, ( hullet på øksen her måler 3 cm) typemæssigt er øksen en "Glob" nr 97 Variant - uden slebne sidelister/grater, der som undertype er registrerret ca 20 stk af herhjemme, at øksen ikke er 100% identisk med kendte billeder/tegninger i kendte opslags bøger er der i og forsig ikke noget odiøst i,( tværtimod )  som idag har der også ved produktion af stridsøkser været en udvikling og vildskud forekommer, (grund formen og tilhørs forholdet er dog sikker her), lekturen er vejledende og er og kan i sagens natur selvfølgelig kun være afbildede/tegnede illustrationer af kendte fund.
Det eneste sted i literaturen jeg har set den afrundede udgave som øksen her nævnt, er i Johannes Brøndsted og Therkel Mathiasens "To hundrede Danske oldsager" udgave fra 1940, hvor der på side 56, udfor illustartion 44-45 "stridsøkse med endeknap" står: ret sjældne elegante økseformer hvis tværsnit ofte er mangekantet, sjældnere mere afrundet (afrundet udgave er ikke afbilledet).

Øksen er med sine 23 cm, en kæmpe i forhold til de "normale" 15 - 18 cm lange udgaver, højglans poleret symetrisk og utrolig velbevaret bortset fra enkelte overfladiske skrammer ( de lyse striber der løber på tværs af stenen er ikke sprængninger men udtørrede aflejringer, sedimenter, af blød mineral i stenen), brun patineret finkornet bjergart (Diabas, Andesit/basalt - diorit art) med glimmer krystaller, sten typen kendes fra grundfjeldet i Sverige fra bla. Hälsingland, hvor stenen udemærket kan have ophav fra, enten skuret med isen under de skiftende istider, til de hjemmelige himmelstrøj under de skiftende istider eller direkte impoteret med et enkelt udsøgt prestige stykke som stridsøksen her for øje  ( granit, basalt, diabas, skiffer,gnejs mm. kaldes samlet "grønsten" eller bjergart) prikhugget, (knust med små koncentrerede hug i facon med flint redskab) og siden virtuøst slebet i facon, stenen har en varm brun patina der er opstået af mineralets kontakt til omgivelserne (svag farvning/omformning af overfladen afh af kemiske forbindelser i jord, forrådnelse af organisk materiale mm.) øksen  har oprindelig været noget lysere og har været et blankpoleret pragtstykke med gnistrende krystal korn der udgør glimmeret i stenen, de kan stadig anes igennem den mørkere patinering.(siden af øksen der må formodes at have ligget nedad i gravhøjen med skæret pegende væk fra hovedlejet, sandsynligvis med leje i sand/sandjord, er kun svagt, næsten u patineret)

En lille frostsprængning i kanten af en af aflejringerne i kanten af skafthullet, er foruden at gi øksen ekstra karrekter, sammen med spredte frost/udtørrings "strå" i den polerede overflade, et sikkert vidnes byrd om de mange tusinde år øksen stumt hvilede ved sin tidligere ejers hoved eller bryst leje, indsivende vand i de udtørrede porrøse aflejringer (sedimenter) i stenen, har ved kraftig frost påvirkning i gennem tiden, udviddet sig og har sprunget et lille grynet brud i kanten af skafthullet (skaden vender nedad på billedet), selve stenen øksen er udført i ( basalt/diabas, Andesit) kan udemærket være en importeret specielt udvalgt stenart, da der på tidspunktet for øksens fremstilling var livlig handel på tværs af grænserne og ned igennem Europa, særlige udsøgte stenarter blev priset højt, specielt til de prestige visende pragtøkser/ magt og status symboler, som stridsøkserne udviklede sig til igennem tragtbæger kulturen.( herhjemme er økser af jade og anden eksotisk bjerg art ,der absolut ikke kan forbindes med de nordiske breddegrader , om end sjældent, så jævnt reprensenteret i en del af  det fund matriale der fra tid til anden er dukket op af det Danske muld)

Skaftshullets imponerende 30mm i diameter ( 29,84mm i top og 29,92mm i bund) vidner om mulig praktisk brug på et solidt skaft , hvor mange af de sene stridsøkser fra slutningen af stenalderen / starten af Bronze alderen har små næsten symbolske skafthuller der umuligt har kunne monteres med skæfte der har været andet end af symbolsk værdi og absolut ikke egnet til praktisk anvendelse som våben.

Kvaliteten og størrelse af øksen vidner om en ejer af en høj status i det daværende samfund, sandsynligvis en stormand/høvding der har fået den prægtige økse med sig som gravgods på sin sidste rejse.
Sælger (en ældre troværdig herre og  velrenomeret kendt antik handler) har ved salget af øksen, sammen med resten af samlingen, oplyst at fund oplysningerne er korrekte og givet til ham direkte fra Enken til stifteren af samlingen efter dennes bortgang, øksen er fundet i omegnen af Viborg, hvor resten af den lille samling også stammer fra, stykkerne er spredt over et bredt spectrum af stenalderens forskellige kultur perioder.

En flot flot speciel økse og et vidnesbyrd om et utroligt dygtigt folkefærd, Højfolket! i tragtbægerkulturen, der havde deres storheds tid for mere end 5000 år siden

 ( Lidt malurt i bægret og et desværre lille skår i den uforbeholdne glæde et fund af denne karekter burde have:

 på grund af nogle stridsøksers bla. som den i beskrivelsen her, utrolige sjældenhed, er der de senere år opstået en desværre uheldig kopi produktion af de kostbare økser, derfor er og skal validering være bygget op omkring mange samlede faktorer hvor proveniens/ophav er hoved indikatoren.

I tilfældet her er proveniensen det svageste led, en skæbne øksen deler med de fleste af tragtbægerkulturens pragt og mangekantøkser fundet herhjemme, (de fleste af de godt 100 stk registrerrede mangekants økser, er uden stedfæstede fund oplysninger og enkelt fundne, Jvf P.V. Glob yngre stenalder 1952.), da alle vidner til selve fundet er draget hinsides hvilket af naturlige årsager er tilfældet i de fleste af alle fundoplysninger, derfor skal en sandsynligheds faktor altid medregnes i en evt pris sættelse og ægtheds vurdering, stenart, slibning, patina, udboring, typologi og frost påvirkning, og senest d 21/12 mikroskopi,  indikerer i dette tilfælde 99% autenticitet.

Tættere er det uden en sikker 1 st. hånds proveniens på et jomfrueligt stykke oldsag(ukendt og u cirkuleret i samler og museums sammenhæng), som øksen her er, nok desværre ikke menneskelig muligt at komme en realistisk vurdering idag, ihvertfald ikke når det omhandler bjergarts/stridsøkser der ikke har flintens dybde patinering og hvor flere af de stridsøkser der stammer fra tiden hvor gravrøvere hærgede det ganske land og- desværre- lovligt, udgravede gravhøje( før 1937) for at finde og sælge stridsøkser og andet gravgods, er i så flot og fejlfri stand uden særlig patina og udført med så viatuos færdighed at det kan være vandskeligt at bedømme den faktiske alder på stykkerne, på trods af både sælgere og "experters" til tider noget skråsikre og hurtige udmelding om kopi eller ægte, en fælde jeg selv har været hoppet i en gang eller to,  hvilket så også skal og bør afspejle sig i en  evt vurdering af ægthed og handelspris af oldsagen)
(opdateret 9/12 2014)

(Der er siden fundet  sikre mikrospor efter længere tids ophold i sandjord i frostsprængningerne på øksen og absolut ingen mikro spor efter moderne værktøj, hverken slibning eller skafthuls boring bekræfter andet end brug af samtidigt værktøj og materiale (neolitisk), patina er som de øvrige punkter,ligeledes ved mikroskopi, bevist autentisk.
opdateret d 21/12 2014)


Strids kølle. mace head, glob, enkeltgravs kultur, stenalder.
D 13/6 2012.
Stridskølle fundet I Randrup v Vestervig 1901, brun østersø kvartsporfyr.
 Dansk Enkeltgravs kultur.


Bedst som man går og tror at alt er opdaget, intet nyt kan findes, alle jordknolde er endevendt,sker det næsten umulige.
Et fuldstændigt hysterisk stykke stenalder popper op til overfladen!, første gang det skete for stridskøllen her, var en forårs dag under drængravning i Randrup ved Vestervig helt tilbage i 1901. Forundringen må ha været til at føle på blandt de svedene landarbejdere der i tunge træskostøvler håndgravede drænkanaler på marken da det smukke Køllehovede blev åbenbaret i mulden den forårs dag for mere end 100 år siden.
Hvem der har fundet den ved jeg desværre ikke, men hvor den har henslæbt de sidste 113 år ved jeg til gengæld med sikkerhed!.
Stridskøllen har været en del af en kendt dansk stenaldersamling, Dyrlæge K Gregersen, bosiddene på tidspunktet for køllens indlemmelse i samlingen i Koldby Pr Hørdum som det sirligt heldigvis udfyldte, reference kort  fortæller, tillige med fundsted og genstandens data! senere blev den opkøbt af en sjællandsk samler sammen med flere andre  effekter.
Nu til fakta om skønheden: Stridskølle fladt afrundet køllehoved med timeglas udboring af små nistret Brun østersø kvartsporfyr, en sten art der udspringer fra østersøens bund syd for Ålandsøerne, i sarte lysebrune nuancer, typen er (for de lidt mere befarne læsere) en type Glob nr 373 som dateres til enkeltgravs kulturen i bondestenalderen, ca 2300 - 2500 fKr.
Det der gør denne Stridskølle speciel, er foruden typens sjældenhed, størrelsen og porfyren, 1,258kg  7cm høj og 12,2 cm i Diameter, det er ca dobbelt størrelse af "normal"størrelse ( 5,8cm) på de kun 35 stk af typen der var kendt  i 1952  da P.V Glob skrev værket om den yngre stenalder i danmark. ( det til dato mest gennemførte værk om Dansk yngre stenalder)
Normalt var stridskøllerne udført i grønsten/granit.
Når værktøjerne skulle være ekstra eksklusive og prestige visende, var det Rhombe porofyr der var foretrukket, svært bearbejdligt men et storslået resultat! .
Køllen har ikke altid været den sarte lysebrun trancherende farve den bryster sig med idag, at dømme efter slag mærkene på køllen har den en stor del af tiden været dækket af blod, det har været et grumt våben i hænderne på en hærdebred stenaldermand, spørgsmålet er om ikke et våben i denne størrelse og kvalitet har været brugt til cerimonielle ofringer !?
Det får vi nok aldrig at vide!? - men indicierne peger i den retning.

(Billedet yder på ingen måde fuld retfærdighed til dette smukke stykke historie)



Stenalder hakke, Bjergart hakke, Hoe, Broncealder, Amager, skafthul økse,
29/6 2012 Hakke/plov skær bjergart, Bondestenalder (Neolitisk)  3500 - 1800 fKr.Gl samling Amager.

Så lykkedes det endnu engang at falde over noget stenalder der  ikke er unikt, meen det snerper! ;)
Grunden til at man ikke ligefrem snubler over oplysninger om denne type er nok at den som type kun er fundet i små 20 eksemplarer herhjemme
Den sorte hakke eller Plovskær som den omtales som i faglituraturen, menes at have været skæftet som tvær hakke, men pga de svære skader som bla hakken på billedet har,  er der mange gisninger om  at de har været brugt som plovskær ganske som de tidlige importerede skolæst økser fra starten af Bondestenalderen.
Hakken nærmest faldt jeg over på et loppemarked for et stykke tid siden, hvor en del af den gamle samling fra Amager (København) lå og trykkede sig, den kom med hjem til samlingen i selskab med en nydelig sort basalt arbejds/stridsøkse.



Hjortetaks økse, Maglemose

11/7 2011

Hjorte/Elsdyr tak økse med tvær æg, af den ældste slags fremstillet af nederste del af elsdyrets gevir,antagelig tidlig Maglemosekultur /sen Ahrensburgkultur ( 7600 - 7000 fvt ) .
Øksen her har været en tur rundt om National museet for registrering og konservering,
og er utrolg velbevaret og smukt patineret - økser af denne type er utrolig sjældne pga alder og mangel på organisk materiale der forvitrer i modsætning til den hårde sten.
15 cm flot flot oldsag, jeg byttede mig til i weekenden .

Kæmpe to håndsværktøj/økse  fundet på Asnæs v kalundborg
30 x 27 x 5 cm og 5,2 kg !!! - billedserie se menu bar


21/10 2010.

"
Skive økse" i Rhombe porfyr , økse med alle skiveøksens karakteristika men! udført i i porfyr en sten art transporteret med isen hertil fra norge, der modsat flint er svært at bearbejde, et sjovt og sjældent fund(er ikke registreret så tidlige typer i bjergart her hjemme)
Strand nordsjælland - flere billeder i nye fund.

En samlers svane sang / Arkæologens paradoks!
For nylig blev jeg ringet op af en arving til en større oldsags samling her på Sjælland, han var intereseret i at afhænde farens stenalder samling da hverken han eller nogen af de øvrige arvinger havde interesse i de gamle sten og vi fik aftalt at mødes for at besigtige samlingen.
Her starter, ihvertfald, mit tilbagevendene paradoks!

På trods af at jeg næsten på daglig basis studerer, graver i og undersøger genstande der af naturlige årsager! alle har tilhørt for længst afdøde, bliver jeg hver eneste gang jeg bliver præsenteret for en arvet samling , ramt af en stille tristhed, for her er værket efter et menneske der har ofret talløse timer i studier og jagt på historier og materiale, har elsket hvert minut i selskab med de små bindeled med fortidens tavse slægter og fantaseret som jeg nu gør, om brug, hverdag, livet på godt og ondt, for de mennesker hvis historie vi prøver at stykke sammen og forstå gennem vores fælles nysgerrighed for vores fjerne fortid.

Hver eneste samling er en afspejling af sin ejer/skabers ihærdighed og i mange tilfælde utrolig stædighed for at forsyne samlingen med nye stykker eller ny viden, når det er sagt er det altid en fornøjelse at overtage en samling af den kaliber hvor muligheden for nye små stykker historie og flinte værktøjer måske dukker op fra kassernes dyb.

Tilbage til samlingen, jeg fornylig fik lov til at overtage en stor del af!
Samlingen var en større samling, primært stenalder, der havde tilhørt  faren, en Sjællandsk konsul, stykkerne var samlet igennem mange årtier, og har krævet mange hyggelige stunder med nok de fleste bønder på den Jydske halvø, hvor samlingen har hoved bestandelene fra, hvilket jeg blandt andet fandt ud af ud fra de små historier jeg fik med hjem gennem samtalen om og sammen med samlingen, og en rigtig hyggelig dialog med sønnen.

En meget velformet flot fiskehale flint dolk i samlingen , har krævet mere end 10 års fodarbejde og bearbejding af den staute Jydske gårdejer der havde den i sin besiddelse, sønnen fortalte yderligere om Farens utallige oldsags korstog gennem årene, da familien var bosat i Jylland, historier om udgravede gravhøje som var lovligt "bytte" for hærgende halv profesionelle gravere ( før totalfredning af gravhøje og oldtids minder i 1937 ved lov blev vedtaget )  popper ustandselig op jo længere jeg får gravet mig ned i samlingen, som blandt andet indeholder en del korospondance med andre samlere gennem tiden! og - heldigvis - en del gode oplysninger på mange af de fine oldsager, en virkelig spændene samling!

 
Alt Stenalder og oldsager Modtages / købes meget gerne ;) 
Kontakt mail: k_maclarsen@yahoo.dk eller på mobil 22181804

~~~~ DANSK STENALDER.~~~~~ Flint og sten fra danmarks oldtid.

(Privat sponseret online museum og viden delings portal for alle med interesse i vores fælles, Danske, kulturarv, historie og fortid ;))
Enya,"may it be" ( lord of the rings ) klik pil for lidt baggrunds stemning. Velkommen til en rejse baglæns i tiden ;)

VI kan lære af fortiden på godt og ondt og må derfor, selvfølgelig, aldrig glemme den!, den kan ikke ændres og er din base!, historien er skrevet, og kan nu kun huskes ud fra de få endnu eksisterende fysiske levn, de skrevne udsagn og med de ord, forkynderne af ordet i skrivende stund har haft i deres magt !, den er basen til det vi er og har idag - værn om det!! !, det er fortidens kæmpere der har lagt de blødende skærver for dine fødder så du har underlaget til DIN! fremtid!
 

Du kan kun, (og er selvfølgelig tvunget til ;) ), at leve i nutiden (det er din eksistens og dit liv) og! hvis du formår det!, ændre fremtiden, det og kun det, står i din magt! fortiden kan vi ikke ændre, kun ta ved lære af!, med disse "forkyndende" ord, velkommen til et skridt tilbagel --- til vores fortid, hvor vores forfædre som os i nutiden, også havde drømme, planer og håb om et godt liv og i bund og grund kun tænkte på at få det bedste ud af livet og gi det bedste videre til de kommende generationer.

"Hvad hånden former er åndens spor".
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder  i Danmarks jord er sjæl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte dit væsens rod , da skøn på de skatte, de efterlod!

 

Disse poetiske og velklingende ord der emmer af national stolthed og ærefrygt over for de svundne generationer der med flid og hjerte blod byggede vores rige, skrev vores "national skjald" og samfunds debatør, Johannes V Jensen helt tilbage i 1925, smukkere og mere rigtigt kan det næppe forkyndes!


 

Stenalder, stoneage, neolithic, mesolithic, paleolithic.

"Først var der intet" ( citat fra Vølven`s spådom!)

Et lille forord :

Vi lever i en tid hvor livstilssygdomme / tilstande, som stres, depresioner, overvægt og ensomhed  er blevet en stor del af den daglige virkelighed for det almindelige menneske.

Mange eksisterer i en hul verden, hvor forbrug er den eneste glæde - større hus, nyere iphone, større bil, misundelse, flere og flere mister identiteten og livs glæden, i en tid hvor en sand vifte af fremmede kulturer vinder indpas og er godt igang med at udvande det egentlige Danske og de værdier som de tidligere generationer med deres blod, tanker og liv, har opbygget igennem talrige generations led, vi er (desværre) blevet en nation af skygge boksende trygheds narkomaner, uden retning, selvstændige meninger eller mål, for ikke at tale om vores politikkere, der, for de flestes vedkommende, lever i en virklighedsfjern syrealistisk parelel virkelighed uden realitets sans, der bla har gjort at etniske Danskere er blevet en nedprioiteret og jagtet minioritets gruppe hvor især de helt unge og vores gamle bliver svigtet, i en sådan grad i forhold til andre befolkninge grupper herhjemme, at det at være Dansker i Danmark er blevet en pinlig og flov affære! der truer med helt at udslette os som selvstændigt nation/folkefærd og har reduceret os til en skygge befolkning uden sammenhold, samhørigheds følelse og national stolthed, hvor enhver er sig selv nærmest.

En del af vores identitet ligger dybt begravet i vores fortid, hvor et simpelt redskab og netop sammenholdet i stammen kunne betyde forreskellen på liv eller død , det er mit mål med siden her, at kaste en smule mere lys over tiden og - ikke mindst - de smukke redskaber og værktøjer fra før mennesket glemte sig selv, de sande værdier og grundværdierne i det korte liv vi er tildelt og måtte kæmpe for overlevelse, og dermed lagde  grundstenene til det samfund vi har idag, hvor alt bliver mere og mere overflade uden dybde og fornemmelse for den natur de dyr og det liv der hvirvler forbi uden at blive værdsat i en fortravlet hverdag, hvor de fleste er lukket inde bag mentale skyklapper der kun med nød og næppe, tillader et minimalt tunnelsyn til omverdenen.

Mange, specielt de yngre generationer mangler den basale viden om hvem vi er og hvor vi kommer fra, det er i vores fortravlede verden - desværre- lige pludselig ikke vigtigt - vi har ikke tid til at værne om de dybere ting/ værdier mere. .

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?, det er set udfra mit personlige synspunkt, hjørnestenen i vores eksistens som indbyggere og brugere af det land vi idag betragter som vores fædrene arv, det land vi kalder Danmark!

Velkommen til min side! og en rejse tilbage i tiden, til dengang forreskellen imellem liv og død kunne være det rette værktøj eller våben og ikke mindst færdigheden til at kunne fremstille og bruge det.

Dansk Stenalder, flint, ben og sten igennem årtusinder - en rejse tilbage i tiden, da fortiden var nutid og alt var mere enkelt:

Time line, tidslinie, stenalder tids linie.
15-8-09
dansk oldtid og Flint igenem årtusinder.

 

 

Har man først en gang selv fundet og stået med en stenøkse eller et stykke bearbejdet flint, plukket ud af mulden eller fundet på stranden, fornemmet historiens vingesus, tid og sted forsvinder, tankerne flyver og et kort øjeblik fornemmer man stemmerne fra fortidens slægter suse genem hovedet,  er man som jeg solgt og må bare vide mere!.

 

Som det fremgår af overskriften er jeg bidt af en "gal" stenalder mand og samler og studerer - primært ældre stenalder.

 

Jeg har efterhånden fået en solid viden om alle stenalderens faser og værktøjer fra de tidligeste palæolitiske håndkiler fremstillede for op imod 2.500.000 år ( 2,5 millioner år) siden til de prangene fladehuggede dolke og værktøjer i flint - fra slutningen af den danske bonde stenalder - 18 - 1900 f.Kr hvor de sidste flinte flager fløj fra flintesmedens hånd, for at blive erstattet af det stærkere men i mine øjne ,----  lidt kedelige metal.

 

 

Jeg har som tiden er gået, fået fyldt skabe og skuffer med et bredt udsnit af de små historie fortællere og kunstværker! og viser et udpluk her på siden af de mere usædvanlige og fortællende stykker fra samlingen!
 

Jeg sætter stor pris på at diskutere med ligesindede og står gerne til rådighed hvis en af jer der ude ligger inde med et stykke "arvegods" eller selv fundet stykke, af flint eller sten, som ikke lige kan bestemmes, eller i det hele taget generelt har spørgsmål om stenalder.

 

Skriv et par ord om stykket og vedlæg evt et par billeder på min mail : k_maclarsen@yahoo.dk

- så vender jeg tilbage med et uddybene svar og evt datering.

 

Klik på "Galleri flint" eller en af de andre link i toppen for en lille rundtur.

 

Mvh og god fornøjelse med kiggeriet ;) . Kjeld

 

Med tiden følger nye afsnit om bla de aller ældste værktøjer, håndøkserne, som kan dateres mere end 2,5 mil år tilbage i tiden (en tids horisont der til stadighed udviddes) - er under forberedelse,

og endnu et andet afsnit om de første indfødte Amerikanere som man mener har aner til det gamle europa indvandret over isen melem kontinenterne for mere end 17.000 år siden og en uddybene beskrivelse af deres værktøjer, pile og spydspidser som har slående ligheder med værktøjerne i den samtidige europæiske paleoitiske før istids kulturer.

Velkommen til en lille bid af Danmarks fortid. :
Flint i jordvold, stenalder, oldsager købes, stenalder købes, flint købes, in situ,
"Hver spån du finder i Danmarks jord, er sjæl af dem der byggede riget" ( Johannes V. Jensen)
Friskt! (Personligt) fund fra det Nordsjællandske, en ret sjælden hel!, økse Slibesten fundet på en lokal strand i omegnen af Helsingør Sep 2020.
Neolitsik slibesten, Bondestenalder, slebne økser, Neolithic, Dansk stenalder
29/9 2020
Her er slibestenen "in situ" på fund stedet uberørt, før flytning, et godt stykke over 45 cm hel! slibesten nærmere bestemt 46 cm lang 32 cm på bredeste sted og 6-7 cm tyk ( som regel er det kun fragmmenter af slibesten der findes) - af en endnu ukent årsag blev udbrændte slibesten knust til ukendelighed,muligvis for anden anvendelse! miraklernes tid er ikke helt forbi ;-).
Grind stone neolithic, neolitisk slibesten, stenalder slebne økser.
29/9 2020
Indsat foto af slibesten i brug ( høfligt lånt fra kilde på nettet)

En sensommerdag med trope varme, høj sol og muntert fugle kvidder var jeg, som så ofte før, ude og spadsere med hustruen - langs med en af de lokale strande i omegnen af Helsingør, da jeg får øje på den flade meget typiske slibesten imellem andre større lidt grove sten, ved et øde liggende men ret populært bade sted! - i området er der registrerret en del Neolitisk aktivitet i forvejen (Bondestenalder).

Efter at have vendt og beundret fundet med fruen og drøftet muligheden for en eventurel placering ( eller mangel på samme :() i det sparsomme stykke gårdhave der er os forundt i vores lille Nordsjællandske rækkehus idyl, blev stenen liggende, - jeg må dog tilbage et par gange i løbet af de næste par uger for bla at tage billedet her - og efter meget overvejelse - "smutter" jeg en dag skynsomt forbi og får slibestenen "lirket" ind i bilen ( den er lidt "kraftig") - nu dvæler den trygt i samlingen, indendørs, historien blir jeg dog nød til "lige" at dele :).- miraklernes tid er i sandhed ikke forbi når et stykke kulturhistorie af den størrelse og sjældenhed stadig kan overraske på en daglig spadsertur, det er ca 5-6000 år siden slibestenen havde sin storheds tid! når de store skovnings og pragt slebne økser skulle fremstilles og genopslibes i starten af vores bondestenalder, da buen blev lagt på hylden og ploven blev det foretrukne "våben".

Der skelnes skarpt imellem kværn sten (gruttesten) der er noget grovere og har dybere slid end de egentlige slibesten! - der har en jævn afrundet plan slibeflade og knapt så vægtige som "brød"/mel knusnings stenene - som nævnt i indledningen er det sjældent at finde hele sten på grund af det sælsomme fænomen med knuste slibesten - slibestenen er som regel i finkornet kvarts eller sandsten, her er vi i en grovere gnejs/kvarts der er brugt til samme formål, slibestenen dateres (groft) til ca 4000 - 2000 år før vores tidsregning i den Danske Bondestenalder ( neolitisk stenalder) - neo = ny - ny stenalder.

(Nordsjællands museum er underrettet om fundet og placering for registrerring 30/9 2020)


Som en foddnote i forbindelse med hjemtagelse af "større" sten fra offentlig strand skal der i dette sammenhæng nævnes at der som hovedregel kun (uden tilladelse) må hjemtages sten/sand materiale der kan bæres i en bærepose ell lign og løftes af en person og ikke ved brug af hjælpemiddler som fx trillebør, til at flytte tingene fra stranden, skov og naturstyrelsen skal underrettes og godkende flytning/hjemtagning af større genstande / mængder materiale.
3 Små, lidt fortællende, spidsnakkede økser fundet på de omkring liggende marker v Arresø (V Frederiksværk)
Spidsnakkede økser, Meso/neolitiske, Stenalder, Dansk Oldtid
8/9 2020
3 småøkser fra Arresøs marker.
Som i alt andet historie er det mange gange de mindre ting der fortæller den bedste historie, det er også tilfældet med de tre små økser her der dumpede ind med pakkeposten i sensommeren ;).

10, 11 og 12 cm store, økserne er fra lige før og lige efter overgangen til vores bondestenalder, hvor jægeren lægger bue og pil for at dyrke den rige muld og agerbruget begynder, sammen med agerbruget og behovet for skovning holdt også de første "rigtig"slebne økser deres indtog.

Økserne:
Økse nr 1 er en "opgradderet" tidlig trindøkse, der er blevet prikhugget slankere, så den følger den datidige mode for økser, og er sandssynligvis "konvateret" fra trind ( den første let slebne øksetype fra jægerstenalderen) til en spidsnakkede økse, typen der markerer den tidligeste øksetype i vores neolitiske stenalder (bonestenaler)

Økse nr 2, nok den mest specielle af de tre økser, formen er spidsnakket meget bred og trækker tankerne i retning af de britiske og franske spidsnakkede jadeøkser fra samme tidsperiode, lille fin glatslebet pryd økse i skinnende grønsten.

Økse nr 3, er den spidsnakkede grønstens udgave af den tidlige spidsnakkede flintøkse der er den første slebne øksetype i overgangen til vores bondestenalder.

Alt i alt tre ret specielle, lidt sjældne og fortællende små økser - der ikke ligefrem vælter frem i fund materialet fra vores stenalder, at der så ligger tre i samme samling, fundet i samme område, gir en fornemmelse af stilen og økse moden der blev sigtet efter i området omkring Frederikssværk og den fjord som Arresø var på tidspunktet for fremstillingen af de små økser for mere end 6000 år siden da den første plov blev sat i jorden i området.
To ,ret sjældne,Tidlige neolitiske (bondestenalder) "pragt"økser / grav/offer gaver, fundet på samme lokalitet ved Sødinge hede/Viens bjerg på midt Fyn.
Spidsnakket stenøkse, jadeøkser, Danish neolithic, Dansk stenalder, point butted axe
8/7 2020.
De to økser set fra ryg siden, 15 og 20 cm formfuldendt håndværk med tydelig refference til de samtidige Europæiske jade økser der i Danmark blev efterlignet i både flint og som her bassalt og grønsten.
Spidsnakket stenøkse, Danish neolithic, jade axe, jade økser, Bondestenalder, Dansk stenalder, spidsnakke, point butted axe
Fundsted Sødinge spidsnakkede økser,
8/7 2020
---"Sødinge økserne" --- To spidsnakkede "pragt" økser ca 4000-3700 Fvt, tidlig bondestenalder (Neolitisk).
Indsat billede viser fundområdet (precis fundsted er oplyst) i området er udover økserne fundet neolitiske pilespidser.
Agurketid er som det lyder primært tiden hvor agurker høstes og alt andet er gået i stå, ferie og afslapning står øverst på "spise" sedlen hos de fleste.

Det var også tilfældet i mit tilfælde til jeg tilfældigvis nærmest faldt over de to ret specielle økser her på en af de mange internet portaler ( ingen nævnt ingen glemt) der er blevet en daglig færdsels åre for alt mellem himmel og jord - Øksernes ejermand ( på det tidspunkt ;) ) - skrev for at dele sin glæde og få lidt mere viden omkring farfars gamle sten fund.

Lidt "Malurt" i bægeret:  dette resulterede i den ( desværre) næsten obligatoriske morale bøvsende, glædes knusende pegefinger løftende komentar storm omkring etik /samlere contra Museer og igen - desværre, nedladdende kommentarer, fra "fagfolket" og sværmen af rygklappere, mod os der har oldtid som interesse og derfor køber og samler studie og formidlings materiale - fordi den sagesløse ejer af økserne af mangel på egen interesse ønskede at afhænde økserne til intereserede.

Summa sumarum - Øksernes ejer blev kontaktet udenfor foraet og en overdragelse (formedest en aftalt løsesum) blev arangeret incl historien om Farfaderens flotte fund i området da han bevandrede denne jord - efter aftale med hans nulevende bedre halvdel Farmoderen, så jeg nu er overdraget råderetten over de ret specielle og sjældne økser, og derfor nu kan dele både historie og økser med alle der måtte have interesse i vores spændende fortid her på siden ;).

Økserne: de to økser er to såkaldte spidsnakkede slebne økser, der dateres til den aller tidligeste bondestenalder ca 4000-3700 fvt, og udspringer fra samme type udført i flint den tosiddede spidsnakkede flint økse der er den første slebne neolitiske stenøkse type her hjemme, der findes enkelte slebne økse typer fra jægerstenalderen bla "trind"øksen, i bjergart, der som navnet lyder har et trind, rundt tværsnit sjældent helt slebet så slagar (prikhugning med flint slagsten) fra tilhugningen ses som en ru overflade og slebet ensidigt,( tværøkse) sjældnere tosiddet (ret økse)).og langt fra har de elegante senere spidsnakkede øksers slebne finish.

Den spidsnakkede økse udspringer direkte fra de økser der på tidspunktet var i brug i det meste af central Europa, og man mener derfor at de indvandrende bønder fra det Europæiske danner grunddlaget for udformningen af økse typen der i sin, som her, udprægede elegante form er en direkte kopi af bondefolkets jade økser udført i flint og som her i Bassalt og grønsten og ret sjældne fund.

At der er fundet hele to sjældne spidsnakkede økser med samme ensartethed inden for et reletivt lille område, i så fin bevarings stand ( grønsten og bjergarter korroderer hurtigt udsat for vejr og vind)  tyder på sanddsynlig enten nedgravet/nedsænket offer eller grav gaver der først i nyere tid har set dagens lys revet op fra det oldtidige hvilested af bondens plov jern, hvilket især den mindre grønstens økse bærer stærkt præg af , hvor bassalt øksen har bevaret den fine slebne overflade næsten uskadt.

Med dette tak for tilliden og ansvaret for både historie og de spændende økser til både farmor og barnebarn og en rigtig god sommer til jer alle herfra ;).

ET NOGET "SKUMMELT" OG NIDKÆRT EFTERSPIL!: 30/9 2020 blev jeg kontaktet pr mail af Mogens Bo Henriksen, der fremlagde et "overdragelses" krav på økserne.


Økserne er registreret første gang på Odense by museum 2003, efter at en lokal amatørarkæolog indsendte fotos af samlingen af genstande i sælgers bedstefars varetægt.
Med katalog nr OBM8585. 

Alligevel har Odense By museums ( Mønter gården) Inspektør, Mogens Bo Henriksen, valgt, efter han selv deltog aktivt i en ophedet debat på facebook omkring salget (6/7) og verbalt nedgjorde den sagesløse arving,(og privat samlere generelt) han ønskede økserne overdraget til Møntergården, beklagede at museet ikke havde midler til at købe dem, 18 dage efter den afsluttede handel (24/7) som Mogens Bo var velvidende om var foregået og afsluttet, at henvende sig til Nationalmuseets Danefæs ansvarlige og fået manipuleret de 2 enkelt fundne økser til at være "formodede" depot fund og på den måde - for egen personlige hævntørsts og vindings skyld, overbevist den ansvarlige om øksernes Danefæs værdighed - så de uden udgifter på den måde kan havne i hans varetægt på museet! på trods af at økserne siden 2003 (i 17 år) har været registrerret på møntergården, med foto, uden at være Danefæs indstillet.

De to økser tangerer på ingen måde Danefæ udfra gældende regler og er handlet helt efter gældende regelsæt - et kæmpe øv! herfra - hvem sagde misbrug af offentligt tillids erhverv! for egen vindings og personlig hævntørsts skyld!!??


"Don", Mogens Bo Henriksen "Corleone" har hermed, i sin personlige vendetta, hævet sig selv opover den "almindelige! dødelige Dansker og enerådigt, indført mafia metoder i det Danske museums væsen hvor hensigten, nu, helliger midlet og sanheden, hukommelse og gældende regelæt uhindret kan gradbøjes efter eget behov, bare man bestrider den betroede, af den Danske befolkning uddelegerede tillids post "Museums inspektør" af guds nåde og Dronningens Kærlighed for uegennyttigt at varetage administrationen af vores FÆLLES! kultur arv, efter de love og de regelæt, der efter vores demokratiske grund struktur er gældende for ALLE herboende Danske statsborgere.

( det største paradoks er nok at Mogens Bo Henriksen "ikke kan huske" egen deltagelse i facebook tråden for tre måneder siden, på trods af flere uvildige vidner bekræfter dette, men i andet sammenhæng kan beskrive hvordan harald blåtand fik sin blå tand, var konge omkring år 985 / 964 til sin død omkring år 985-87 og var søn af Kong Gorm den Gamle og Thyra Danegod )
30 cm pragt flint spidsvåben fra den tidlige Jægerstenalder fundet i det Nordsjællandske, Maglemose / Kongemosekultur ca 6-7000 Fvt
Spidsvåben, kongemosekultur, Dansk stenalder, danish mesolithic, Dansk stenalder
20/6 2020
Stort Kongemose/maglemose spidsvåben, et af de tidlige stenalder stykker der, udover at være utrolig sjældne, endnu den dag i dag er omgæret af en del mystik.
Spidsvåben, stenalder, kongemosekultur, Dansk stenalder, Danish mesolithic
Her er pragtstykkets orange brune mosepatinerede 30 cm, flankeret af den mindste type III dolk i samlingen, 8,5 cm lang til sammenligning, Dolken er et typisk opskærpet stykke der viser hvor kært et eje de elegante dolke var for deres ejermænd, opskærpet til stoppenåls størrelse, lidet flaterende og nok ikke særlig truende i en kamp situation ;).
30 cm svært spidsvåben fundet i det Nordsjællandske engang i sidste årtusinde, ( tidligere nævnt sporadisk her på siden i 2011).

De store spidsvåben der fra tid til anden dukker op i maglemose/kongemose kultur fund sammenhæng har altid været omgæret af en hvis mystik de kan fra fund kontekst dateres til sen maglemosetid/ tidlig kongemosetid og er ret sjældne.

Der gisnes om at de har været brugt enten som slagvåben eller monteret på en stage som værdighedstegn, -  men i mangel af skæftede udgaver henligger den faktiske brug endnu den dag idag hen i uvished.

Stykket her er en del af en byttehandel jeg fik "rodet" mig ind i tilbage i 2010, det er fundet i området omkring Hornbæk i det Nordsjællandske og har været forbi Vores National museeum hvor det er blevet udstyret med et  jurnal nr så historien er registrerret.

Den lille "Wingman", type III dolk, er et sjovt eksempel på hvor højt man skattede det fine håndværk noget senere fremme i tiden end tiden hvor det kraftige spidsvåben blev fremstillet.

Nærmere bestemt ca 3500 år senere i mod slutningen af vores Bondestenalder hvor de prangende pragt dolke dateres til.
Jeg Køber / modtager, meget gerne! Oldsager, Enkelt stykker, Hele samlinger, Stenøkser, stridsøkser, krukker, (næsten) alt har interesse!
Hvis du har morfars / fars gamle oldsagesamling stående gemt af vejen (Synd og skam) modtager / køber jeg gerne enkelt stykker, hele samlinger meget gerne med historier om det fundne som jeg evt kan bruge på siden her!.

Dolke,stenøkser - alt stenalder -  intet er for småt eller stort, prisen skal vi nok finde ud af !
Alle små historier om fundne, små anekdoter og meget meget gerne! oplysninger på stykkerne modtages meget gerne så de kan placeres på det ærkæologiske landkort der er fyldt med huller på trods af masive ikke mindst stenalder fund igennem de sidste par århundrede.

Jeg prøver at redde de sparsomme rester af data på de små kulturelle historie fortællere, som de jo er, (der desværre går tabt med tiden og slægters skift) der på den ene eller anden måde kommer inden for min rækkevidde og vidre formidler historierne bla gennem min side her.

Har du noget du vil sælge/afhænde eller bare spørgsmål til stenalder er jeg (næsten) altid at træffe :

Ring på Mobil :   22181804

eller skriv til min mail  
k_maclarsen@yahoo.dk 

og vedhæft meget gerne billeder.

Ring enten på mobil:  22181804  eller skriv en mail til :  k_maclarsen@yahoo.dk 
"Neanderthal cum an penitus in vetus lapis". - forfatteren -
En lille fodnote.!
Det skal understreges at  dateringer, teorier, og udsagn ikke bygger på løse påstande, løse ideer eller fri fantasi, men er velfunderet i dybde gravende research i ind og udland, ørkesløst genemstøvning af alskens lekture af bibilske dimensioner, foruden et solidt praktisk erfarings grundlag opbygget igennem en halv menneskealders interesse og studier af de gamle sten og deres historie.

Såfremt der skulle dukke nye (veldokumenterede) beviser op, der måtte berøre mine teorier og postulater - vil det omgående blive rettet og noteret på de emner det nu måtte omhandle !

Skriv endelig til min mail :
k_maclarsen@yahoo.dk
hvis du/i har spørgsmål om oldsager /datering eller bare spørgsmål til/om min hjemmeside.

Mvh og r
igtig god fornøjelse med rundturen på min side!   Kjeld.


Lidt stemmer fra fortiden (1963)
Kibæk, stenalder, Ravøkse
26/4 2020
Kibæk i det Vestjydske 1963, fund fra egen fædrende gård og lokal overpløjet gravhøj, der bla indeholdt en sjælden rav stridsøkse, flintdolke og flere perler hvoraf de fineste af fundne forlængst er havnet på vores national museum ( høfligst oplyst af en af de glade drenge på billedet ;) ) billedet der genspejler stolthed, glæde og en smule ærefrygt, (øjeblikket er offentliggjort her med tilladelse fra drengen på billedet.) - måtte bare lige ha en lille plads - billedet siger mere end tusind ord, tak for det Kurt. ;)
Dansk stenalder fra sin smukkeste side, en slank vel propotioneret type IVd (4) fiskehale dolk patineret i de smukkeste nuancer, plukket ud af den Fynske ,frosne, muld for mere end 40 år siden
14/8 2019 " Tårup" Dolken:
Danish neolithic, fishtail dagger, Dansk stenalder, diskehaledolk, type IV
Dolken her på 18,5 cm, er en såkaldt, fiskehale dolk, i familie med den berømte Hindsgavl dolk der pryder vores 100 kr seddel, dolken her (type IVd) er lettere opskærpet og mindre end vores berømte hindsgavl dolk´s 29,5 cm ( type IVe) og håndgrebet knap så udsvejet, men hvad den ikke har i størrelse har den så til gengæld i ellegance, farvespil/patina og formfuldendthed, et virkeligt mesterstykke og pragteksemplar af vores (verdens) berømte Fiskehale dolk. ( det lyse upatinerede stykke på spidsen skyldes sandsynligvis at dolk spidsen har været dækket af noget ler eller lign så flinten ikke har taget patina som resten af dolken og er ikke en reperation som enkelte "skarp øjede" betragtere har gisnet om ;) )
Danish flint dagger, fishtail dagger, danish neolithic.Dansk stenalder
14-08-2019
Området hvor dolken er fundet i udkanten af kerteminde på Fyn mellem 1975 og 1985.


" Tårup " Dolken:

En frost kold December dag for omkring 40 år siden ( 1975-85 ) var en lille grubbe jægere på jagt i omegnen af Kerteminde v Tårup på Fyn og krydsede  i den forbindelse, undervejs, en frost hård pløjemark på udkig efter vildt, da fyren jeg for nylig har overtagte dolken her fra nærmest faldt over ikke hele dolken men, kun et hjørne af skæftet der stak op af den knoldede frosne jord, tæt på brinken af en lille å.

Frossen jord lader sig ikke uden videre manipulere med, så gode råd var dyre? - hvordan vrister man et stykke extremt delikat kultur historisk mesterstykke fri af jord der er bundfrosset? - den snarrådige fyr var ikke sen til at bruge hvad moder natur havde udstyret ham med,til hurtig optøning: en god blære med det bedste ved hånden værende 37´ varme, frost-opløser!
(her er det gamle visdoms ord sprog "hensigten helliger midlet!" virkelig kommet til sin ret)

Efter at have tømt egen "beholdning" var dolken endnu hverken helt eller halvt fri af den frost hårde jord, så assistance blev til kaldt! og efter en anseelig mængde kropsvarmt urin - (må siges at være en genfødsel med stil for dolken) blev den vristet fri og trukket op af den frosne jord, for første gang siden dolken blev fremstillet for mere end 4000 år siden atter i menneskehænder, en perfekt fiskehale dolk fra slutningen af vores bondestenalder, dolk typen representerer det nok mest elegante stykke flint arbejde udført af datidens flintsmede, berømt verden over, vores type IV (4) fiskehale dolk med en detalje grad og finish der ikke er tangeret af noget flint eller sten værktøj / våben andet sted på kloden.  

Forståeligt nok gik Jagten, efter den fælles Oldsags optøning og siden optagning, i stå, og der blev istedet hygget med et par (på daværende tidspunkt, nok frost kolde) pilsnere og lange blikke og tanker på langfart  omkring dolken og ikke mindst den lykkelige og heldige finder, der med kammeraternes hjælpsomhed fik en noget anden fangst end nogen af de tilstedeværende da jagten begyndte på nogen måde kunne ha forestillet sig! et ca 4000 år gammelt klenodie af den smukkeste slags, døbt på behørig vis ;) 

Dolken har (efter en behørig vask og tørring) været sin ejers kæreste eje og familiens specielle stolthed, Datteren af huset havde på et tidspunkt fortalt sin lære at far da havde en "rigtig" stendolk, hvorefter dolken måtte med i skole for besigtigelse, begejstringen over dolken var så stor at den måtte fremvises ved skolerådet og beundres, for "aldrig" havde de tilstedeværende lærere set en flottere flint dolk! - dolken har yderligere, for en ikke nærmere bestemt årrække siden, rundet vores Nationalmuseum for besigtigelse, hvor ophav og den specielle sjældne klasse et fund af den kaliber befinder sig i blev stadfæstet.

Dette er lidt af dolkens historie og beskrivelsen af ægte uforbeholden begejstring over det fine fund, beskrevet af den stolte finder selv, hvilket jeg har kunne erfare igennem samtale i forbindels med "overtagelsen" der ene og alene skyldes at årene har trættet den gæve finder og dolken derfor var besluttet en anden ejermand, som blev undertegnede mod en, for begge parter, tilfredsstillende kompensation/løsesum.

Rigtig mange tak for tilliden og tak for den rigtig gode fund historie og den smukke dolk! ;) den vil blive værdsat og passet på! 

Som en ekstra lille fodnote kan det lige nævnes at netop aftræden på naturens vegne og jagt, har været en kilde til flere spændende fund, hvad et par af de andre historier her på siden er vidnesbyrd om - en lidt uortodoks kilde til fortiden, men effektiv! ;).
Lille trind enkeltgravs stridsøkse, fundet i 1952 på en mark i omegnen af Vrå i det Nordlige Jylland.
Enkeltgravskultur, stridsøkse, Danish neolithic, battleaxe, singlegraveculture
20/8 2019
Indsat området hvor øksen er fundet

Lille (12,5 cm) enkeltgravs økse fundet af samme heldige fyr, der mange år senere, under en jagt, fandt den smukke Tårup Dolk, på tidspunktet for fundet her var han en ung knægt, 16 år gammel, idag er han 83, så efter min skæve regnestok befinder vi os omkring 1952 i det Nordjyske,(Korea krigen var på sit højste, Det Danske hospitalsskib Jutlandia var draget til assistance, Galathea ekspiditionen afsluttes, blot et par af begivenhederne det år).

Øksen her er et godt eksempel på hvor vigtigt det er at gemme oplysninger på de spændende oldsager, udover alder og en mark i Vrå er andre detaljer - desværre - forsvundet i glemsel, for ikke øksen skal forsvinde helt udi glemsel med de sparsomme oplysninger, syntes jeg den fortjente at komme med i historien her, at øksen her derimod højst sandsynligt er resterne fra en overpløjet grav er der nok ikke tvivel om, en krank skæbne mange af højene led før total fredningen i 1937, før fredningen blev de "irreterende tidskrævende bump" på markerne oftest pløjet ned, uden hensyn til gravfred og historie og gravgodset spredt af ploven på marken.

Enkeltgravskulturen der har navn efter datidens gravskik, kan groft dateres efter hvad lag i gravhøjen en økse er fundet i ( opdeles i under, bund og overgrav hvor undergraven er ældst) øksen her hører til mod slutningen af kultur perioden og er en overgravs type (Glob type H) daterbar til ca 2500 fvt, hvor stridsøkserne var et udpræget prestige symbol og den typiske sidste gave der fulgte den afdøde kriger i graven hvor han hvilende med ansigtet vendt mod syd/sydøst (altid samme retning) havde den ikoniske stridsøkse liggende i øjen højde foran ansigtet.

Øksen her udmærker sig ved, udover der er bevaret en stor del af den oprindelige polerede overflade, at være en lidt sjældnere under type fra perioden med den ret makante  "nakke"knap/kam der normalt kendetegner tidligere stridsøksetyper fra tragtbægerkulturen/dyssetid, en fin lille økse og - heldigvis - en smule fund historie og ca placering på det arkæologiske landkort.
4 stk sene flintdolke (type VI) fra fire forskellige lokaliteter i det ganske kongerige,fordelt på Fyn, Sjælland og Jylland
Danish neolithic, type VI, late Neolithic, early Bronze age, Denmark
4 stk fint fladehuggede flintdolke (type 6), fundet fra venstre mod højre: Fyn ikke nærmere kendt fundsted 17,5 cm, Sjælland, st Lyngby 1971 15,5 cm, Jylland v Vejle fjord 2010 13 cm, Jylland Venø bugt, Handbjerg 10,5cm.
02/08 - 2019
Datering, sammenhæng og "ledetype"

På trods af den geografisk spredte placering er der grundliggende ensrettethed i fremstillingen af den sene dolk type her, type VI (6) fra slutningen af Bondestenalderen/starten af Bronzealderen, ensretning af udvikling på trods af relativt stor geografisk afstand, er ikke et nyt begreb i historisk sammenhæng og grunstenen i typologisk datering (datering efter en speciel type) genkendelige pile, dolk eller øksetyper kaldes derfor af fagkundskaben for "Ledetyper" der kan datere et fund sammenhæng og placere det i rette kultur og tids periode.

Type 6 dolkene er i nogen grad også forløberen for egentlig "gnistrene" flint hvor flint hugget mod et stykke svovl kisel blev brugt som fyrtøj, mange af type 6 dolkene bærer præg af brug som ildflint hvor toppen af skæftet er læderet, populært kaldet "but" slid, de helt små udgaver menes udelukkende at have været brugt som lighter flint hvor bladet så har været indsvøbt i læder ell lign. 
Et lidt usædvanligt stykke stenalder: Flintkniv med skafttunge, fundet i bo Esbjerg (2/7 2019)
Normalt ville et stykke som det her i hastværk defineres som bor! ( langt håndtag med borespids) de små knusninger på den nederste reele del af bladet indikerer imidlertid her, sammen med størrelsen (14 cm), meget tydeligt, hård brug som kniv, "spidsen" her nok nærmere skafttungen,der ikke bærer præg af slid, har så sandsynligvis været monteret i et skæfte af enten tak eller træ.
02-07-2019
Flintkniven med flækkekniv.
Indsat billede: Flintekniven sammen med en mere enkel udgave af en kniv ( 14 og 13 cm ) der var mere udbredt standard, en enkel flække der med ryg retuche,( de sløvende afslag på ryggen) er en hurtig fremstillet effektiv kniv, begge knive er fra samme samling den primitive flække udgave findes i de fleste tidlige kulturer.
Unik sminke/salve? skål/kop i flint, ( jeg har dd. ikke set eller hørt om lignende fund herhjemme) fundet i bo Esbjerg sammen med andre lokalt fundet stenalder effekter 2/7 2019.
Neolithic, flint bowl, mesolithic, flint bowl, paleolithic, flint bowl
2/7 2019. Skålen måler 7x8 cm (diameter) og er fremstillet af en kisel "geode" en naturlig krystal, her kisel/flint "hule" der er hugget til og poleret, skålen bærer præg af flittig brug og/eller kraftig vindpolering, der sammen med den dybe patina sender en evt Datering på langfart tilbage i tiden? da skålen ikke ligefrem er en ledetype (typisk for en kultur periode) er en sikker datering ikke mulig.
02-07-2019
Sminkeskål/kar af flint geode
For et par dage siden modtog jeg en samling der var et arvestykke fra det Esbjergske i Jylland, det var datteren til den hedengangne samler der ingen interesse havde i de små historie fortællere der havde besluttet at afsætte arvestykkerne til mig (og tak for det ;)), der var udover en bred vifte af spændende Jysk enkeltgravs materiale også det ret specielle knytnæve store fint udformede kar/lampe? det sandsynligvis har været brugt til efter størrelsen at dømme, en speciel creme eller sminke, sandsynligheden for brug som tran/olie lampe halter (efter min mening) nok en smule, flint og varme er ikke de bedste sammenarbejds partnere!.
Der er igennem tiden fundet flere sandsynlige udformede kar/beholdere, tilhuggede aflejringer efter søpindsvin mm, der udgør en naturlig brugbar fordybning i flinten, der dog generelt er blevet sat spørgsmålstegn ved af fagkundskaben og er slået hen som natur skabt/moræne eller "tilfældigt" opståede.

Karet her er imidlertid så skarpt tilrettet, og poleret, så menneskelig indblanden næppe kan betvivles ( brugs polering eller vindpoleret tilhugning) af en naturlig geode ( krystal grotte i miniature) der er delt på midten og sirligt tilrettet med nogle velrettede slag med slagsten, rettet til så den passer perfekt i en voksen håndflade.

Datering er som nævnt i indledningen ikke muligt på grund af karets unikke karekter, så i mangel af karekteristiske fund i sammenhæng ( kontekst) må alderen på den spændende oldsag her flyde i det uvisse, sikkert er det dog at vi er et godt stykke tilbage i vores stenalder at dømme efter den dybe patina og kraftige polering af overfladen der enten kan være brugs eller vindpolering, vindpolerede oldsager er oldsager gerne flint der har været udsat for vejr og vind, is, blæst og regn i årtusinder og som resultat får et fedtet lettere aret glat udseende på overfladen.

Fundhistorie og placering på det arkæologiske landkort er desværre draget med den tidligere ejer til de evige jagtmarker da optegnelser og historier er forsvundet under afvikling af boet, en krank skæbne mange af de spændende fund historier og placeringer desværre forsvinder og lider under og dermed er tabt for stedse.

Med dette en rigtig god sommer ( 10/7 2019)
(Tilføjet 15-08-2019)
Tilsvarende lille skål dog af ler, med trindt håndtag af omtrent samme størrelse.
Fundet i Gravkiste, Linalyst v Veggerby (Ålborg) med høflig refference til fig 565 i oldsags værket, "Yngre stenalder" Af P.V. Glob (1952).
Porsemosemanden nu med glimt i øjet ;) Natmus d 8/11 2018
The "Porsemoseman" porsemosemanden, Danish neolithic, Dansk stenalder, Haloween shot
8/11 2018
Til alle jer der måske, i skrivende stund, måtte betvivle et liv efter dette ;) :

Idag var jeg en smut inde på vores national museum, for at studere nogle småting, fik lyst til at snuppe et "skud" af den stakkels fyr der kom grufuldt af dage, hjulpet på vej af et par velrettede pile skud "Porsemosemanden", engang i slutningen af vores bondestenalder - ikke noget odiøst  i det! - det var først da jeg så billedet jeg havde taget, det forekom en smule bizart! - pludselig havde den gamle fyr fået liv og glimt i øjet! (øjehulen) - et sælsomt tilfælde af et lys brydnings fænomen, (billedet blev taget uden blitz) - med en noget utraditionel virkning! - ham skal de nok lige holde et vågent øje med derinde, rent haloween! ( lidt ude for protokol men måtte lige dele det ;))
Tidlig sjælden gæst på vores breddegrader, 16 cm spidsnakket grønstens økse 2 siddet, typen forbindes oftest med de første indvandrene i den spæde bondestenalder
Grønstens økse, greenstone axe, Danish neolithic, rare axe, stonage,
16 cm tidlig (og på vores breddegrader, utrolig sjælden) "grønstens" økse, øksens farvespil viser her med al tydelighed hvorfor strids økser og økser som typen her benævnes grønstens økser, farven på bjergarten er dog sjælden så tydeligt som på øksen her.
11-05-2018
2 siddet spidsnakket grønstens økse, fundet i bo fra Charlottenlund området i Nordsjælland, sammen med enkelte andre Dansk fundne Jordfund.

Øksen set fra skær siden, det rundede skær sammen med den spidsnakkede 2 siddede udformning sætter øksen i direkte forbindelse med de europæiske bonde folk man mener indvandrede til Danske breddegrader omkring 4-3800 Fvt, øksetypen er relativt sjælden i danske fund, men kendes fra både franske og britiske fund sammenhænge noget hyppigere, hvor ædle stenarter som den hårde og sjældne jade ( på vores breddegrader) oftest er det materiale økserne er fremstillet af,der findes enkle bekræftede Dansk fundne eksemplarer i jade på museums depoterne, desværre ikke udstillet hverken på lokale eller på vores national museum, øksetypen minder meget i type om de oversøiske jade økser som bla de såkaldte brude økser fra Papua new gunea, og neolitiske økser fundet i både Frankrig og Storbritanien, øksen her er imidlertid fremstillet i vores hjemmelige forekomne grønsten der vipper vægtskålen meget mod lokalt fremstillet under vores himmelstrøg af de invandrede bønder sydfra, sammenlagt med fundet i boet hvor øksen blev fundet med rester af jord mm bland andet neolitisk Dansk fundet jordfund er indicerne stærke i den retning, der vil dog altid herske en rest af usikkerhed omkring ophav, specielt med så sjældne typer nå der ikke haves en sikker fund proveniens som på stykket her.
Lancet dolk (Type I) 25 cm fundet i Tryggevælde å dal engang i sidste årtusinde.
25 flotte velhuggede cm patineret i en hel palet af gule og rødbrune nuancer, farvet af okker og jern forbindelser i den jordbund dolken har dvælet i, i mere end 4000 år,  fra den smukke tryggevælde Å dal.
11-05-2018
Lancet dolk type I, ca 2400 - 1800 Fvt (Dolktid)

"prinsessen på ærten" hvilende på lyserødt bomuldsvat, som den blev fundet ( og siden vundet ;) ) i et vestsjællandsk Auktions hus for et stykke tid siden, vinter 2017/2018 ;).
Jagt amulet, i fedtsten/blødsten, fra Mulden i det Vestsjællandske, (fundet 6/7 2015,) sandsynlig datering, 10.000 - 3800 f.Kr, Jægerstenalder.
Stenalder, mesolitic, hunting amulet, jægerstenalder, fedstens sæl
11/12 2017
Materialet amuletten er fremstillet af er en blød stenart, sandsynligvis fedtsten eller "klæbesten" som stenarten yndes at kaldes i arkæologisk sammenhæng, gerne i forbindelse med vikingetidens kogekar i netop fedtsten, sirligt udført figur, sandsynligvis en jagt amulet, ca 8 cm lang, fundet i omegnen af Holbæk tilbage i 2015 ( fundsted er kendt ).
Området ved Ejby, hvor sælen blev fundet i en lille plet gruset jord i en nypløjet mark, 6/7 2015.

Først! : Fedtstens amuletten har været forbi det akturelle lokale vestsjællandske museum umidelbart efter fundet! men! blev af fyren der var på arbejde den dag ??? ikke fundet registrerrings eller bevarings værdig i museums regi på grund af manglende GPS koordinater, og fordi den var fundet på en lokalitet der var noget omrodet (pløjemark) med bla registrerrede ældre vikinge bebygelser, vurderet til at være fra Jernalderen?. ( det er almindeligt kendt blandt sagkundskaben at de bedste bosteds/boplads beliggenheder i landskabet, har været brugt igennem alle tider og derfor kan rumme levn fra alle kultur perioder) med den besked i rygsækken fik den glade finder derfor lov til at beholde amuletten og ku traske hjem igen med et utroligt specielt og sjældent fund i baglommen ???, mistanken om og sandsynligheden for at usigten til kedeligt rapport arbejde i "agurketiden/ferieperioden ikke tiltalte den enlige museums ansatte i sommer varmen, gnaver umiskendeligt som en fed grådig orm i baghovedet på en når et så specielt stykke Dansk kultur arv på den måde fejes af som uvæsentligt! ( JvF klummen i venstre spalte om problematikken omkring forhastede/forkerte "expert udsagn" 5/8 2016, der bla. er udløst på baggrund af omstændighederne omkring fundet her, da jeg første gang hørte om det.).

Jeg har siden hen fundet tilsvarende ammuletter omtalt i lekturen fra det Norske hvor "rigtige" experter har vurderet dem til at være noget ældre, temmelig meget ældre! nemlig fra den tidligste jægerstenalder og muligvis fungeret som jagt amuletter med jagtens dyre totem, hvor sælen stod højt på spisesedlen, på grund af det næringsrige spæk og det fine skind, det må siges at være et "fejlskøn" af diminsioner, hvis det er tilfældet, fra vores Danske museums expert - både udsagn og! afvisning af et så specielt vidnesbyrd fra vores for historie da slige ammuletter ikke ligefrem vælter rundt i hverken historisk lekture, depoter eller i udstillings montre på landets museer! ( jeg er ikke stødt på en eneste!) - på trods af figuren ikke er udskåret i det højt skattede rav! der for nylig skabte en del røre, da det blev opdaget at de sagnomspundne rav bjørne på National museet var af noget nyere dato end først antaget, er den fuldt ud på højde med dem, både i udformning, herlighed og ikke mindst! kulturel værdi og tilmed med dokumenteret fundsted og tidspunkt, det er de færreste af de højt skattede "bamser" der kan bryste sig af det samme. 

Således fritaget for talløse skrupler, spekulationer om Danefæ og samler morale bøvse hysteri vil jeg trøstes løst fortsætte, da den lille figur alligevel var blevet dømt ude, blevet fundet for let til fagkundskaben på fundtidspunktet og derfor var dømt til en tilværelse i glemsel på en støvet amagerhylde eller stuvet af vejen i en lukket skuffe eller lign, men nu kan bevares/beundres for eftertiden i min lille klumme her ;)
 
Jeg vil lade billedet og forklaringen på de Norske fund af samme kaliber tale ammulettens sandsynlige historie, og håber på den måde her at også andre kan nyde det spændende fund fra vores fjerne jægerstenalder - på trods af museets "expert" medarbejders noget hurtige tommelfinger nedaf! 
Sælen er skåret i fedt sten med antydning af finner og øjne indridset, er ca 8 cm lang og bærer præg af anseelig alders patina, mange karekter træk bla øjnens udformning er identiske med ammuletterne fra den Norske Jær.
Med dette en glædelig jul til alle! høj og lav, stenalder eller ej, julen er på vej - med de bedste jule og nytårs hilsner! ;) Kjeld.
11-12-2017
Norge. Små figurer af klæbesten, der forestiller hhv. en fugl og en sæl. De dateres til jægerstenalderen, 10.000-3700 f.kr., og skal antagelig tolkes som jagtamuletter.
Figurene er fundet på Jæren nær Stavanger og findes på Arkeologisk museum i Stavanger.
(Oplysninger høfligst med reff til Wikipedia)
Nordsjælandsk "kæmpe", 14,2 cm grubbekeramisk pilespids (B2/C), f Nivå 1943.
Grubbekeramisk kultur, D2 pil, Danish neolithic, 14,2 cm
Den imponerende spids, her flankeret af en for sjællandske forhold mere "normal" størrelse spids på 6 cm.
Fundsted markeret: Nivå i det Nordsjællandske (1943)
Grubbekeramik, grubbekeramisk kultur, Dansk stenalder, neolithic,
09-09-2017
Grubbekeramisk pilespids, fundet v Nivå Nordsjælland.
Indsat i billedet er et potteskår med de meget typiske "grubber" indtrykket i lertøjet fra perioden, der har givet navn til den grubbekeramiske kultur ca 2800 - 2500, en kystjæger relateret kultur der eksisterede sideløbende med Enkeltgravskulturen der var udbredt i resten af landet  ca 2800 - 2400 Fvt.

Spidsen er fundet først i fyrrene, nærmere bestemt 1943, Danmark var besat af Tyskerne, brændsel var en mangelvare på grund af krigen og gravning af tørv var udbredt i det ganske land og en kilde til en del nye fund fra vores fortid, ikke så få oldsager har set dagens lys for enden af en tørve greb.

Den imponerende lange pilespids (14,2 cm) der på billedet flankeres af en tilsvarende spids af samme type i en for typen på Sjælland mere normal størrelse - det er sandsynligvis i en tørve grav i Nivå området at den imponerende spids igen har set dagens lys afsløret af den mørk orange patina der indikerer længere ophold i okker/jern holdigt jord - gammel mosejord.( fund oplysninger fra oprindelig finder oplyser kun Nivå og 1943, år fundsted).

Det der, udover at spidsen er en herlig sjælden oldsag fra en spændende kultur periode, gør spidsen her helt speciel er længden, det er uhyre sjældent at der på Sjælland findes spidser af typen der er mere end 10 cm lange, de 14,2 cm er derfor en extrem størrelse for et Sjællandsk fund - hvor det jyske fund materiale af samme type spidser kan bryste sig af enkelte eksemplarer op til 18 cm.

Spidserne menes at have været brugt til sæl og småhvals jagt, foruden den almene allesteds eksisterende krigeriske adfærd imellem arts fæller - noget forandres desværre ikke - på det punkt gentager historien sig i det uendelige, så flere af de imponerende spidser har sandsynligvis også været afskudt mod to benede mål, (hvilket flere knoglefund med indskudte spidser i uhyggelig grad kan bekræfte.)

31 cm lang pragt økse, fra det Nordjyske, Vilsted Løgstør f 1972-73.
31 cm økse, Danish neolithic, votiv fund, Thy, stenalder, Dansk stenalder, offerøkse
31 cm perlegrå plovpatineret, tidlig tragtbægerkultur, slebet, offer/gravgave økse, bondestenalder, ca 3800 - 3500 Fvt.
Fundsted : Vilsted, markområde ved Vilstedvej, Løgstør Jylland. (1972-73)
09-09-2017
31 cm fuldslebet økse, tidlig tragtbægerkultur (tidlig bondestenalder) fra det Nord Jyske.
Indsat i billedet på fløjen, er øksen set fra smalsidden.

Et af de nye "skud" på samlingen er en utrolig velpropotioneret offerøkse, skovnings økse eller gravgave økse, kært barn har mange navne!, de store slebne økser betegnes som regel altid som offer økser på grund af størrelsen, der gør at egentligt praktisk brug har været en udfordrende affære med så tunge og store økser, det er dog bevist at de kostbare gave og pragtøkser blev brugt i dagligdagen og blev brugt til sidste flint spån, vurderet udfra fund af enog meget opslebne udgaver der mange gange ikke var stort mere end skær og 6-7 cm af den oprindelige flot slebne økse og opskærpnings afslag fra slebne økser i boplads fund.


Ordet offerøkse er derfor nok ikke en helt fyldestgørende beskrivelse og bygger mest på de store depot/offerfund af store slebne økser fra tiden som bla vores national museum stolt kan fremvise bag de tykke glas i montrene i København, de store tidlige økser har også været brugt som gave på den sidste rejse, som gravgave i mande grave for krigere af en hvis status.

Øksen her er fundet tilbage i 1972-73 tidspunktet for vores tronfølgeskift da vores kære kong Frederik d IX tog ud på sin sidste rejse ( dog uden gravgaver ) og overlod tronen til den unge kronprinsesse Magrethe, Den gæve fyr der fandt øksen, der på tidspunktet har været 11-12 år gammel, var ude sammen med sine to brødre for at pløje et stykke jord tilhørende den fædrende gård, jorden de pløjede var et moselignende område med et underliggende tørvelag , (fyren fortalt at der på et tidspunkt efter markafbrænding var gået ild i tørvelaget på stedet der efterfølgende brændte i lang tid, så røgen stod op af jorden flere steder længe efter ).
Under pløjningen hvor vores heldige finder sidder bag på traktoren og kigger bagud, ser han pludselig kæmpe øksen blive vendt sammen med den nyoppløjede plovfure og får stoppet brødrene og springer ned og får samlet øksen op! 

Det må ha været et fantastisk øjeblik for den lille purk, at stå med så prægtig og stor økse friskt pløjet ud af jorden, med vidnesbyrd om generationers pløjning ristet ind flere steder i den sart perlegrå overflade hvor fordums plovjern havde afsat bittesmå jernpartikler der nu fremstår som rustrøde striber på den massive økse, de rustrøde striber kaldes populært for plov patina og er netop vidnesbyrd om fundsted på dyrket mark.

Der blev i årene efter fundet et par potteskår af familien, ikke langt fra stedet hvor øksen blev fundet, senere undersøgelser af et par lokale Arkæologer, af fundstedet, gav ikke flere fund af interesse, både marker og ejendom er nu er på anden hånd og ikke i familiens eje mere.


Siden har øksen været i sikker varetægt hos samme ejermand, nu var tiden bare kommet til at skille sig af med øksen der ingen interesse havde hos familiens nye generation ( det er dog en smule bedrøveligt ) hvorfor jeg så overtog familie klenodiet som så nu til gengæld kan glæde alle der måtte kaste et blik forbi min hjemmeside og igen stråle sit historiske skær og fortælle sin stille historie om fortidens slægter for mere end 5000 år siden.
12/7 2017 Lidt Nyt, (gammelt), fra den Danske agurketid, friskt fra det Jyske, en noget sjælden type III/C "madkniv/madske" fundet i omegnen af Brovst.
Madkniv, stenalder, type III, neolitisk, sjælden stenalder,
13,5 cm type III madkniv/madske fundet i omegnen af Brovst, fagkundskaben er i vildrede når brugen af netop de sælsomme knive eller skeer? er oppe at vende, der hældes til at de kan have været brugt som skære knive i husholdningen, brugen som skeer er også tit med i beskrivelsen når de bredsnuddede dolke/knive en sjælden gang dukker op i fundmaterialet, brugen er endnu ikke sikkert fastslået.
Sandsynligt fund område markeret med rød cirkel, tidspunkt og præcis fund position haves ikke. (15/08 2018 tilføjelse, fund oplysninger er meget usikre da stykket på et tidspunkt har været en del af Lauritz.com auktion og ikke første hånds)
madkniv, danish neolithic rare, type III, Danish dagger
Kniven/skeen set fra siden, udformningen sender uvilkårligt tankerne i retning af en ske, nu mangler vi bare en stenaldermand der bliver fundet med en tilsvarende ske i munden for at få brugen endeligt bekræftet ;)
13.07.2017
"Madkniv" fra brovst ( lyder utilsigtet som starten på en billig rugbrødsreklame ;) )
Efter en herlig meen heftig tur i det Jyske, er der pakket ud, og to enkelte flint genstande rullet ud af bomuldsvattet - Kniven her og en pæn grubekeramisk d1 pilespids, begge dele fundmateriale fra Brovst i det midt Jyske.
De grubekeramiske spidser har været omtalt et par gange her på siden, så spalte pladsen har jeg helliget den noget sjældne gæst fra den Danske Dolketid ca 2400 - 1800 fvt.

Man må formode at Stenalderfolket i de forskellige kultur perioder har været fremragende træskære arbejdere, desværre er der ikke meget vidnesbyrd efter det skrøbelige organiske træværk som feks skeer og skåle, de daglige spise redskaber hvis man da ikke har brugt fingerene eller brød som værktøj må formodes at have været simple ske formede træstykker, som sandsynligvis her er genskabt i flint, - evt med både skære og spise egenskab at dømme efter kendte slidfacetter på kendte fundne madknive, meget originalt og praktisk! .
De sælsomme dolke der er opdelt i 3 typer I,II,III eller A,B,C alt efter hvad lekture der slås op i begynder at optræde i fundmaterialet fra omkring starten af Dolketid dog noget usikker sikker datering og er ret sjældne fund.
Himmerlandsk sværvægter: utrolig velpropotioneret, bredbladet type Ib. flintdolk,der en gang midt i det forrige århundrede blev fravristet den Jyske hedes sandede jorder, 28 imponerende cm.
Dansk Stenalder, Danish neolithic, Danish dagger, Flintdolk type 1b
Lancet dolk, Danish neolithic, Danish dagger,
23/4 2017
28 cm fabelgatigt håndværk fra den sene Bondestenalder.

 

"Kæmpen" omgivet af, på den ene side til sammenligning, en noget mindre 12 cm lang "Børne" dolk af samme type fra det sønderjyske og i øverste hjørne igen en noget mindre spids type II/opskærpet dolkstav?også fra det Jyske, alle tre dolke er fra den periode i stenalderen der under et kaldes "Dolktid" og dateres til ca 2400 - 1800 fvt.(dolkstave dateres dog noget tidligere, til tragtbægerkulturen i starten af det vi kalder bondestenalderen ca 3800 - 3500 fvt)
Flint dolk, flint dagger, danish neolithic, bondestenalder, Dansk stenalder.
Området markeret, hvor Dolken blev fundet for mere end 70 år siden.(opdateret d 19/6 2017)
De fleste af oldsagerne her på siden er som regel forbundet med en god lille historie, dolken her er ingen undtagelse: for en lille uges tid siden kom jeg i forbindelse med den tidligere ejer, en gæv frue fra Kolding der under en tråd om stenalder "uforvarent" kom til at vise et billede af vidunderet her ;) pludselig nærmest eksploderede hele Facebook grubben (der normalt ligge noget stille hen) i et væld af "gode" råd og enkelte håbløse underbud, ;) i hovedet på den stakkels frue der på tidspunktet intet anede om den kuriøsitet hun var i besiddelse af, det ændrede sig hurtigt og efter en heftig bud runde der løb over et par dage, der dog endte uden salg, fik jeg en aftale i stand og fik lov til at overtage familie klenodiet mod en "lettere" løsesum, der dog ikke omfattede hele historien! på dolken, udover fundsted (Himmerland) og at det var husbondens Far der i tidens morgen fandt dolken - må jeg vente på resten af historien der er kendt af fruen, da jeg ikke var i besidelse af fornøden mammon til at kunne aftage den sidste rest af proveniens oveni den vægtige sum der ændrede ejerskabet i mit favør - sjov og lidt anderledes handel og en rigtig fin oldsag, jeg håber på at de sidste rester af historien på et tidspunkt rammer siden her, så den ikke løber ud i glemselsens dunkle tåger ;).

Nu til hovedpersonen i min lille klumme her nemlig! : Dolken!  Tilbage i midten af sidste århundrede , sidst i 40 erne, umiddelbart efter afslutningen af de 6 sorte år (1939-45) hvor 2 verdenskrigs ødelæggelser havde indhyllet vores verden i ubeskrivelige rædsler og globale menneskelige tragedier, blev dolken "åbenbaret" efter mere end 4000 år i glemsel, under nedgravning af dræn i området hvor den er fundet i Himmerland i det Jyske i omegnen af Oplev ved Rebild bakker (nye oplysninger om fund omstændigheder tilføjet d 4/5 2017 og d 19/6 2017 hvor fund tidspunkt er yderligere præciceret til 1940).
En imponerende flot kæmpe af en Type Ib lancet dolk, viatuøst udført af en dygtig flintesmed i en fjern fortid , helt specifikt 27,8 cm lang 0,8 cm på tykkeste sted og 6 cm på det bredeste sted og utrolig velpropotioneret og symetrisk, den sarte trancherende perlemorsagtige patina, vidner om længere tids ophold i mager sandjord, hvor den yderste del af håndtaget/skæftet har den, for organisk påvirkede flints, så typiske dyb sorte farve, antageligt afgivet af rester af organisk skæftnings materiale der tilbage i stenalderen beskyttede håndfladen mod den skarpe flint.

Type I dolkene representerer nogle af de største/længste dolke herhjemme den noget smallere og som regel parelellhuggede "kollega" til dolken type Ic dolken er fundet i enkelte kendte eksemplarer på over 45 cm, så på det plan kan 28 cm synes som en lidt "klejn" størrelse i det sammenhæng, type I dolke over 25 cm er dog relativt sjældne når de så samtidig som dolken her er udført i perfekt fladehugning, symetri og i ekstrem bredde selv for typen, er vi ude i et pragtstykke, der absolut ikke er hverdagskost.

Man mener at dolk typen har været brugt til alt fra flåning daglig brug i husholdningen for de mere jævne typer, med noget mindre finish og størrelse, til rene prestige stykker en kategori dolken her nok må siges at høre ind under, hvor pragtstykker signalerede høj status og styr på tingene ;) om der også har været tale om direkte bytte gaver i forbindelse med officielle høvdinge besøg eller bryllupper/brudegave som det kendes fra de store firsiddede pragt økser og i nyere tid de specielle jade brudeøkser på Papua new gunea, gisnes der en del om i lærde kredse.- "en kniv for en viv"(wife) - interesant strø tanke! og stof til et datidigt slogan ;).
Status over året der gik, på godt og ondt i oldsagernes støvede verden ;) 2016.
Tapkølle, nationanmuseet, danefæ, byttekasse, dobbelt moral.
13.01.2017
Tre lidt specielle stykker oldsager med en fortid i Nationalmuseets samlinger, øverst en lille farve/krydderi kværn fra fundsammenhæng mærket med "B" nr (Bronzealder), i midten en sjælden 20 cm lang tapkølle på tidspunkt modtaget i bytte for Danefæ (u nummereret), nederst en ca 20 cm lang smal sort patineret grov atypisk økse mærket med "A" nr (stenalder).
Formynderi, barne tro, tro, moral og ikke mindst! dobbelt moral, status over året der gik 2016 :

I det forgangne år har jeg – som sædvanlig ;), haft næsen og nysgerrigheden langt fremme, og i sagens natur, når man stikker næsen frem er man på øretævernes holdeplads, noget jeg i 2016 igen har måtte erfare på den hårde måde.

 

Jo ældre man bliver jo mere falder barnetroen og i det hele taget respekten for "øvrigheden" de styrende instanser i vores samfund, stille og roligt fra hinanden, som et overdiminsioneret mikado spil.

 

I dette tilfælde grænser det på det nærmeste til det groteske! alt det jeg troede på og havde min ærefrygtige barnetro på, viser sig gang på gang ved nærmere eftersyn at splintres til atomer, jo længere man – ihvertfald som mig, graver sig ned under overfladen :

 

Små gruperinger af forhærdede forkæmpere for et håbløst forældet, byggende på ensidig respekt heraki, af overlevne dinosauere, ses og opleves desværre endnu, sporadisk, i flere offentlige foraer bla på facebook, overvejende blandt den ældre/pensionerede del af arkæolog skaren, ingen nævnt ingen glemt.

 

Jeg har i årets løb – som sædvane! været ude i adskellige diskutioner med sværvægtere inden for arkæologien, der for de flestes vedkommende er endt op i underlødige mudderkastende u dokumenterede postulater og fornærmende udelukkelser af flere foraer bla på facebook, udelukkende fordi jeg ved flere lejligheder har stillet tvivel eller bedt om bevis byrde og dokumentation for skrevne udsagn eller har "tilladt" mig at stille tvivel ved atitude og formidlings metoder der i flere tilfælde er direkte nedladdende overfor almindelige videbegærlige medborgere, bla i spørgsmål omkring køb og salg af oldsager og det moralske/umoralske aspekt i det, i sandhed et emne der deler vandene, har været et yndet emne i diskutionerne på facebook.

 

I det sammenhæng bobler alt den, i mange tilfælde lidet flaterende viden og knowhow jeg efterhånden har samlet op igennem mange år, op i mig som en overflod af mavesyre, omkring de højt ragende øvrigheds formidlere der siddende på deres perfekte pedistaler, dømmer levende som døde ( de graver dem ihvertfald op) i en alen lang morale prædiken om hvad vi almindelige dødelige skal og ikke skal når det handler om vores fælles kultur arv og behandling og håndtering af samme!

 

Moral og ikke mindst dobbelt moral!

vi skal alle sammen støtte op om vores fælles kultur arv og så vidt det er muligt, få registrret alle fund på museerne! Enig!

Vi skal behandle vores fund med respekt ( helt enig) og så vidt muligt indlevere alle fund af interesse til museerne så fagfolk kan registrerre, passe på og formidle effekterne for eftertiden! Absolut enig – hvis vi så bare kunne regne med de folk, der indirekte, af hele det Danske samfund, har fået pålagt det tillids hverv at passe på vores værdifulde fælles kultur arv !!!

 

For adskellige samtaler med et utal af uvildige personer i både samler og museums kredse, bugner af fortællinger omkring Bla Nationalmuseets "byttekasse" der blev brugt i forbindelse med betaling for bedre Danefæ – uvurderlige dolke, store økser og sjældne oldsager der på den bekostning lige så stille er " sevet" ud fra Nationalmuseets depoter, vel viddende at effekterne var indleveret af godhjertede medborgere der i naiv barnetro indleverede arvestykker i den tro at de blev en del af vores nationale arv til glæde for os alle – værre bliver det kun når troværdige kilder så igen har oplyst at flere kendte Københavnske Antikvitets handlere havde fingrende dybt begravet i byttekasserne og mod ussel mammon, for en slik - aftog og solgte bla til udlandet, USA mm, kostbare flintdolke, økser og uvurderlige oldsager – der retteligt burde være afleveret retur til de personer der havde indleveret arvestykkerne i god – men naiv barnetro på de formidlere af vores kulturarv der udfra egen personlig vurdering solgte/forærede ud af vores uvurderlige kultur skat, som var det deres egen personlige ejendom!

 

Var det bare en enlig svale! - Museer over hele landet har lignende historier i slipstrømmen – havde bla kontakt til en ældre gut der på en bred ved Gudenåen havde fundet en sjælden Hjortetaks økse, den lokale museums inspektør, tilbød promte den glade finder – frit valg – i en skuffe med indleverede kostbare stridsøkser i bytte for den sjældne økse! Igen, hvor f---- er moralen i det!?? - en venlig sjæl har indleveret en fin stridsøkse i den tro at den ville berige museets samlinger og blive bevaret i lokal området! For derefter at ende som simpelt betalings/bestikkelses middel!

 

Mange af historierne der er talrige og groteske, vidner om en arrogance og bedreviddende ejer fornemmende, magt og stillings misbrugende handlemåde – der står i skærende kontrast til de morale bøvsende arrogante og mange gange nedladende fingreløftende moraleprædikner der kommer fra samme flok, bestående af bla flere nu pensionerede arkæologer, hvoraf flere har siddet i ledende stillinger på lokal museer.

 

Jeg har i min samling flere effekter fra Nationalmuseets samlinger der på den måde er "sevet" ud flere med reg nr, bla en utrolig sjælden tapkølle (der er kun registrerret ca 200 stk herhjemme incl museer og privat samlinger), der blev "handlet" som del af en danefæs aflevering af et sjældent stykke flintværktøj, historien og køllen har jeg fra arvingen til samlingen, både han og fader, absolut troværdig medborgere fra det bedre borgeskab i det nordsjællandske whiskey bælte.

 

Set i det lys har jeg, personligt,lidt svært ved at tage de bevidst, fra fagfolks side, fejl informerede bedsteborgere og arkæologers gentagne angreb og heksejagt mod køb og salg af oldsager og "de grufulde samlere" jeg har lagt øjne og ører til i 2016, seriøst – samlerne ( de fleste ) sætter i det mindste, pris på, bevarer og skatter vores kultur og oldtids historie! Værner og samler historie uden en skjult dobbelt moralsk dagsorden!.

Året 2016 bød - heldigvis - også på utrolig mange positive oplevelser og rigtig gode historier og nye spændende bekendtskaber og mange berigende oplevelser og gode stunder med gamle ;).
Må guderne bevare Danmark, vores historie og vores nationale særpræg, ( det der måtte være tilbage af det) også i årene fremover!, med dette ønskes i alle, menings forskelle eller ej ;) et rigtigt godt og et for alle på alle punkter berigende Nytår!! ;)  Kjeld.

To Dolketids "Fiskehaler" og en lidt senere type VI dolk fra det Fynske Muld, (ca 2500 - 1800 fvt.)
Type V flintdolk, Danish neolithic, Flintdolk, Dansk stenalder
11-03-2017
En fiskehale dolk type V.a 19 cm lang, med extrem udsvejet top og en "lillebror" også type V med samme kraftige udsvej på 13,5 cm, den lille mangler lidt af spidsen, to pæne lidt sjældne typer dolke der fandt vej til samlingen i den forgangne uge sammen med en pæn, lidt senere type VI Dolk på 17,5 cm.
Den for type V.a (5) meget typiske fladehuggede ende afslutning ved håndtaget/grebet.
Type V, Danish neolithic, Stenalder.
11-03-2017
3 flintdolke fra den Fynske oldtid, dolketid/tidlig bronzealder ca 2500 - 1600 fvt.
I den forløbne uge, "sneg" der sig tre Fynske "oldtids" perler ind i min samling, købt, afhentet og sandsynligvis også fundet i det Fynske, desværre er der som på mange tredie og fjerdehånds håndterede oldsager ingen sikre fund oplysninger på de spændende stykker.

Den største af dolkene er en rigtig flot 19 cm type V fiskehale med extremt udsvejede greb hjørner, på siden af grebet er en større kalkkonkreation på et tidspunkt ramt af noget hårdt matriale og er røget ud, flinten er ikke brudt, de grå/gråhvide indlejrede kalk områder er et typisk eksempel på hvilke problemer stenalder flintsmeden havde at slås med i det i forvejen skrøbelige materiale, mange gange er de kalkholdige områder først dukket op efter flintsmeden havde brudt flint nudlen og hugget grundformen af det emne han havde sat sig for at fremstille, så det lidt skrøbeligere område med kalk indlejring er blevet tilhugget som resten af flinten på trods af den lidt mere grynede og svære bearbejdelige karekter, ikke optimalt da kalken ikke kan opskærpes på samme måde som den sprøde flint, men for ikke at ødelægge en ellers perfekt dolk eller økse har man de fleste gange, som på dolken her valgt at bruge det dyrbare flint stykke på trods af enkelte kalk aflejringer. 
Det mest markante på dolken her er udover den pæne størrelse og flotte patina den extremt udsvejede greb ende, der sender tankerne et lille tak tilbage til forgængeren den tidligere type IV Dolk ( Hindsgavl dolken) der i finish og detalje rigdom overstråler de lidt senere type V dolkes enklere udførsel, type V og type IV dolkene hører iøvrigt til blandt nogle af de mest efterstræbte oldsager i samler universet på grund af både sjældenhed og udførsels finish og er berømte verden over, vores Hindsgavl dolk (type IV) er flere gange blevet udråbt til verdenens flotteste stykke oldtids flint værktøj. 
Lillebroderen, er som sit lidt større modstykke en type V.a dolk, igen med udsvejede hjørner på grebet, finishen på dolken her er imidlertid i en helt anden klasse og er næsten tyndt parelelhugget på bladet rigtigt fint håndværk og symetri, det yderste af spidsen er på et tidspunkt knækket men hæmmer ikke i beskæmmende grad helheds indtrykket af denne prægtigt udførte dolk, to smukke stykker Fynsk oldtid.
Type VI, Flintdolk, Danish neolithic
En pæn 17,5 cm lang bladformet type VI (6) dolk som type V dolkene også fra et ukendt Fynsk ophav.
Som rosinen i pølseenden, - en delikat patineret bladformet type VI (6) 17,5 cm lang flint dolk, sandsynligvis også fundet i det Fynske, Type VI dolkene markerede slutningen for flintedolkenes og med det stenalderens æra, og er fundet i flere forskellige undertyper med det karekteristiske symetriske ensartede rundede håndtag, de små miniature dolke ( som miniature betragtes dolke under 13 cm) der menes at have været brugt som ildflint er af denne type, selve bladet har været indsvøbt i læder så kun skæftet har været frit og brugt som "lighter" flint slået mod et stykke svovelkisel, hvorfor mange af de små dolke har en smule "lædret" udseende, populært  kaldet "but" slid i enden af skæftet, igen her er dolken en værdig og symetrisk representant for de sene flintdolke og flintsmedens kunnen på brodden af stenalderen hvor bronzen langsomt men sikkert vandt indpas som det foretrukne materiale til våben og værktøjs fremstilling og lyden af de stumpe slag mod den sprøde flint døde ud.
En elegant "fiskehale" fra det Vestsjællandske muld fundet v Reersø mellem Kalundborg og Slagelse.
Flintdolk type IVb, Danish neolithic, Hindsgavl dolken, flintdolk, neolitisk
19.12.2016
En elegant bred bladet fiskehale dolk (type IV.d) den nederste ca 1/4 er dog på grund af et kraftigt hug da dolken var ny "fraværende", men på trods af manglen er dolken her et utroligt smukt bevis på stensmedens færdighed mod slutningen af bondestenalderen, for mere end 4000 år siden.
Normalt "publicerer" jeg ikke fragmenter / dele af oldsager men kun hele stykker, her på siden - dolken her er imidlertid i en klasse helt for sig selv så jeg har valgt i tilfældet her, at gøre en undtagelse:

Dolken er en type IV.d, fragmentet er 18 cm langt,måler 7 cm på det bredeste stykke af bladet, 4,5 cm i toppen af skæftet og 5 cm v knækket på bladet, dolkens længde i hel tilstand har sandsynligvis været omkring 24-25 cm, en variant af vores berømte Hindsgavl dolk, der hænger og pryder den yngre stenalder afdeling, i en montre på Nationalmuseet i København og iøvrigt også vores nuværende 100 kr seddel, dolken er ødelagt i stenalderen og på knækket ( hængselknæk) kan det ses at dolken er knækket netop under brug ved et kraftigt hug mod nogen eller noget tilbage i stenalderen i den tids epoke man benævner "dolktiden" mod slutningen af bondestenalderen i Danmark ca 2500 - 1800 fvt, den elegante parelelhugning af bladet er udført uden den sædvanelige slibning af fladen før afhugning og vidner om en utrolig dygtig flintsmed det etiske indtryk rundes af, af den delikate mørk orange/brun orange mosepatina der er så typisk for flintsager fundet i jern og okkerholdig jord som regel gammel mosejord/udtørrede moser.

Den smukke dolk blev fundet i 1956 / 57, ved Reersø imellem Kalundborg og Slagelse i det vestsjællandske, under jagt i et område jeg er bekendt, ( jeg har fået oplyst det nøjagtige fundsted), under jagten med sine brødre og far blev der skræmt en hare op (rejst) som der blev skudt efter, men skudt forbi! ( heldigt for det lille pelsdyr ;) )
Da det tomme patronhylster skulle tages ud af jagtgeværet, og blikket derved blev vendt nedad, lå dolken lige for fødderne af den heldige fyr 
og fik jeg oplyst, nærmest lyste med en glorie omkring, ( et sært fænomen flere af de heldige og priviligerede findere af de facinerende oldsager vil kunne nikke genkendende til ;) ) Dolken blev taget op og vist til brødre og far, der efter et stykke tid fik drøftet det flotte fund og ikke mindst hvor i alverden mon spidsen var havnet ? - den kloge far mente helt bestemt at stumpen endnu sad i ryggen på Gorm den Gamle - yderst interesant teori!, der dog på grund af enkelte små "bagateller" nok svært lader sig bevise ;), den gode Gorm døde 958 e.Kr og huserede for det meste i det Jyske, hvorvidt det var spidsen af en flint dolk der blev hans bane, nævner historien (endnu) intet om ;).
 
Haren løb, men dagen var reddet ! ( ja mon ikke! både for haren og den flinke fyr der fandt dolken for omkring 60 år siden) - en smuk dolk, flot fund og en rigtig hyggelig historie, der sammen med dolken, på siden her, kan blive fortalt til denne og fremtidige generationer, så den ikke forsvinder ud i glemselen som det - desværre - oftest er skæbnen for mange gode historier og fundne oldsager, på grund af manglende interesse hos den yngre del af slægen eller ved generationers skiften - eller ligeså ofte! - henslæber en kummerlig tilværelse, stuvet af vejen i en hermetisk lukket privat samling, som et goldt trofæ, uden interesse for historien bag, hvorefter, hverken historie eller oldsag, mere vil se dagens eller offentlighedens lys, for derefter at blegne hengemt og glemt - isoleret fra omverdenen, som et koldt og historie løst stykke flint uden sjæl!

Eftermæle: 
Ved et besøg på adressen i år ( 2019) måtte jeg desværre konstatere at ingen lever for evigt, den gæve fyr var blevet træt af dage og måtte bukke under for en ondskabsfuld sygdom tilbage i dec 2016 umidelbart efter jeg havde offentliggjort historien her, ære være hans minde, historien om dolken er nu blevet hans bidrag til fremtidens slægter og sidder han nu til bords med både Gorm den gamle og fyren der fremstillede dolken her i fordums tid, kan han måske nu, endeligt,  få opklaret historien om dolkens skæbne ;), med dette min dybfølte kondolance til hans gæstfrie frue og efterladte.

Under mail korospondance i forbindelse med historien om dolken, skrev den gode mand, Citat: Jeg er beæret over at min dolk er kommet i så godt selskab! (efter at have set og læst historien her på siden) jeg kan kun sige at æren og glæden er helt på min side og jeg er glad for jeg nåede at fornemme både glæden fra den dag dolken blev fundet og at få fortællingen første hånd, hvil i fred min ven og tak!
Tre nyankommende spændende stykker flint, 2 flintdolke (type Vb) og et utroligt smukt mejsel, fundet på tre forskellige lokaliteter i det sjællandske.
Danish neolithic, dansk stenalder, bondestenalder, neolithic, flintdolk, type Vb, hindsgavl.
17.11.2016. To specielle flintdolke "fiskehaler" (type Vb) først en vel propotioneret 14,5 cm lang udgave fundet v bakkebølle i nærheden af Vordingborg, med bladformet blad, den lyse fra Jørlunde i Nordsjælland er en smallere 17,5 cm lang udgave med markerede "skuldre" af samme type i en sart lys gul patina, mejslet er fundet v Roskilde fjord.
17.11.2016
I det indsatte billede ses nakkepartiet på begge dolke, den indknebne, lidt udsvejede, nakke med en enkelt søm er kendetegnet for type Vb dolkene.
Det er lidt usædvanligt at falde over hele to flintdolke inden for kort tid, fra to forskellige dele af landet og så af type V, der sammen med type IV dolken - den der pryder vores 100 kr seddel er i den lidt sjældne afdeling af oldsagerne, ikke destro mindre var det tilfældet i de forløbne uger.
Først var jeg blevet kontaktet af arvingen til den sart gule udgave for mere end 4 uger siden, hvor jeg havde en mail udveksling, egentlig ikke med køb for øje, jeg havde egentlig skudt en pil efter dolken og havde slået den hen som et hyggeligt minde - dog var jeg lidt intereseret, da jeg har en anden type V dolk i samlingen fundet i samme område i det nordsjællandske med helt samme patina så i studie øjemed var det ret spændende.

for to dage siden blev jeg så ringet op igen og fik tilbuddet om at overtage dolken - hvilket jeg ikke kunne sige nej til ;).

For en lille uge siden blev jeg så kontaktet af fyren der havde fundet både den lille velpropotionerede mørke dolk og flere andre effekter bla det rigtigt pæne mejsel fundet v Roskilde fjord, mejslet har en meget speciel patina, den slebne overflade har tage patina efter ophold i vandholdige omgivelser, svagt lysblålig meget typisk patina og det uslebne områder en næsten sort patina efter ophold i organisk materiale, tang ell lign, meget speciel dobbelt patinering på grund af to slags overflade, den slebne lidt mere sugende overflade og den knap så sugende, naturlige brudflade, i de uslebne områder, efter lidt sms frem og tilbage, endte det med at jeg pludselig sad ikke med en men to udgaver af de lidt sjældne dolke + et par andre spændende småting - det er ikke så ringe endda ;).

Begge dolkene er af samme type på trods af det noget forskellige udseende og sandsynlige brug, den lille har været brugt til at skære med (bredt blad) hvor den store der har stillettens slanke kraftige  spidse blad, sandsynligvis har været brugt som stik våben, typen er kendetegnet ved de lidt brede udsvejede håndtag med indknebet nakke der slutter i en søm i toppen af håndtaget, datrings mæssigt befinder vi os sidst i stenalderen / først i Bronzealderen ca 2200 - 1600 Fvt.

Lidt historie på dolkene:

Den lille 14,5 cm dolk blev fundet for ca 15 år siden, v Bakkebølle i nærheden af Vordingborg, på en nypløjet mark i nærheden af fyrens daværende bopæl, og har siden fristet en lidt usikker tilværelse senest "udsat"  for små børnefingre, hvorfor den blev besluttet solgt til rette sted - og ligger nu solidt i min samling hvor den udover her på siden bliver beundret jævnligt ;), dolken har en dyb chokolade brun patina og er meget velpropotioneret og eminent flot fladehugget, en lille perle.

Den 17,5 cm lange udgave, blev fundet på familiens jorde i Jørlunde her i Nordsjælland, for et par generationer siden af farfaderen til den flinke arving til sten dolken, der da den blev fundet blev indviddet i vores tidslomme med finderens blod, dolken var ved fundet nemlig stadig så skarp så den uden besvær skar gennem den uheldige/heldige fyrs fingre så det blev noget af en blod dåb! - siden har dolken hængt på væggen i et par generationer til nu hvor det blev besluttet at den måtte videre - og nu er havnet i min samling.
I området omkring gården blev der fundet en del oldsager fra tid til anden faktisk rigtigt meget !?, det meste blev desværre smidt ud igen - for det "møg" ville husfruen ikke ha og iøvrigt måtte museet da ikke opdage at der var stenalder på jordene! - fordi!, som meget andet så er også historierne om udgravninger på lodsejers regning og ingen erstatning for tabt afgrøde gået fra øre til øre som løbe historie og har sat frygt i mangt en landmand, meget er desværre gået tabt på den bekostning, det har jeg erfaret mange gange udfra personlig oplevelser og samtaler fra mine mange besøg på bønder gårde og husmandssteder rundt omkring i landet - så derfor har kun dolken overlevet fra familiens jorder omkring Jørlunde, en hyggelig lille historie og en rigtig spændende dolk, tak for begge dele ;).
runde former fra den Sønderjyske muld, Væv vægt i brændt ler og 2x køllehoveder, fundet under vejarbejde i det sønderjyske for et par generationer siden.
Køllehoved, væv vægt, neolitisk, Dansk stenalder, stridskølle
1. Væv vægt i brændt ler, med tydelige negle mærker 9,5 cm, 2. Køllehoved med konisk skafthul i pofyr 8 cm, 3. svagt kvadratisk køllehoved 6 cm.
Væv vægt af ler, Neolitisk, Dansk stenalder
31.10.2016
I det indsatte billede ses tydeligt neglemærker i det brændte ler, en nærværende hilsen fra fortiden der, sandsynligvis, er mere end 4000 år gammel.
3 sjove, stykker stenalder der er fundet i det Sønderjyske, stykkerne fulgte med en lille samling jeg for nylig overtog fra arvingerne, til den tidligere ejer der igennem et langt liv arbejde på vejene i sønderjylland og der igennem fra tid til anden, under vejarbejde, fandt små stykker af vores historiske arv der blev gemt i en lille spændende samling.
Det ultimativt sjoveste stykke af de 3 er nok den brændte ler vægt, Nr 1, en væv vægt som det faktisk er, der kan endnu anes slidmærker hvor snoren til væven har været fast surret, som en ekstra bonus er der på skiven efterladt en meget personlig hilsen fra fortiden fra den ukendte kunstner til os idag, meget tydelige neglemærker i kanten af hullet, afsat i det fugtige ler før skiven er blevet brændt, et fænomen der fra tid til anden  ses på krukker og lertøj fra oldtiden, fingeraftryk, aftryk af korn og lignende gør pludselig fortiden og ikke mindst de mennesker der brugte tingene i dagligdagen mere nærværende.
Vægte af den slags kan groft dateres fra sen jægerstenalder til tidlig bronzealder, 5000 - 1800 fvt.. et sjovt ( og lidt sjældent) visitkort fra en almindelig hverdag for mange tusinde år siden.


Køllehoved nr 2, typen er efterhånden en gammel kending her på siden, køllehoved med konisk skafthul, i porfyr, ( der var i 1952 ca 35 reg eksemplarer) køllen her er kraftig koroderet så det bløde mineral ligger lavere i overfladen end de karekteristiske, for porfyen, rhombeformede områder, køllehovedet her har været et flot poleret stykke da det for mere end 4000 år siden sidst var ibrug i enkeltgravskulturen ca 2400 - 2800 fvt. (Hvis køllehovedet havde været fremstillet idag havde der nok været problemer i forhold til den Amerikanske copyright på Doghnuts, da sten køllen her (lidt uden for protokol) har en umiskendelig lighed med en af de friturestegte kaloriebomber! ;).

Rosinen i pølseenden! Nr 3. et lille specielt køllehoved med svagt kvadratisk tværsnit, en noget sjælden udformning, i lekturen findes kun et andet køllehoved af omtrent samme facon omtalt, i 1952 hvor der kun var 1 stk registrret i hele landet af typen (dog markant skarpt kvadratisk, hvor køllehovedet her er  noget mere afrundet ) Ref. P.W.Glob Yngre stenalder fra 1952, fig 374. igen enkeltgravskultur.



Kopi or not kopi, that´s the question! ;), 25,5 cm smuk Dansk enkeltgravskultur ca. 2.800 – 2.300 Fvt. D 21/10 2016.
Glob A, Danish neolithic, Singlegrave culture, cordedware culture, Bohemia,
Historiens hovedeperson, imponerende 25,5 cm, 1,6 kg tung, enkeltgravs stridsøkse, i alt sin magt og vælde. 
Glob a type, Neolithic, Danish neolithic,
Tilsvarende tidlig udgave af A typen (mrk. 400 v. skafthul), udstillet i samlingen på Nationalmuseet i København (2012), med næsten identisk overflade korrodering og udformning, billedet er i S/H så den arrede overflade ses tydeligere.
cordedware culture, Danish neolithic, Bohemia, Bømen, enkeltgravskultur, stenalder, neolitisk, bondestenalder.
24.10.2016
Glob A type, enkeltgravskultur / Europæisk type.

Formål (abstrakt) : beskrivelse af øksen og sammenhæng imellem den Danske enkeltgravskulturs øksetyper og de samtidige europæiske kultures lignende typer af økser, typen her benævnes af P.W Glob som den Europæiske type i enkeltgravskulturen, men er hovedsagelig kendt fra det Danske, nordtyske og skånske fund materiale, hovedsageligt fra undergrave i udgravede gravhøje der daterer øksetypen til først i enkeltgravskulturen ca 23-2400 fvt. samt validering af øksen der af en, endnu, ukendt auktionshus "expert" er beskrevet som kopi, et postulat absolut uden gro grund i virkligheden da alle, absolut alle, fysiske indikatorer på øksen, efter nærstudie, mere end retfærdigør et ægte og ekstremt stort eksemplar af økse typen, desværre uden fund oplysninger.

( kun 18 økser udaf 72 registrerrede eksemplarer af typen herhjemme har sikre fund oplysninger)

Intruduktion:
 

Øksen blev købt i et Dansk auktionshus fornylig, med teksten: oldtids-hulskæftøkse ( skafthuløkse) kopi, 25,5 cm, uden yderligere uddybning af hverken fundomstændigheder eller historie ej heller forklaring på hvorfor øksen var erklæret "kopi" – nok mit held! da teksten alene afholder de fleste fra at byde ind, måske forståeligt nok set i skyggen af de kopi økser og den "skræmme" kampagne der i det sammenhæng har og desværre stadig florer i det internationale samler univers! en desværre grim forurening af de spændende oldsager der får lag mænd til at se spøgelser (og kopier) alle vegne!(hvis beskrivelse så bare havde været understøttet af et "antagelig", på grund af manglende viden om emnet, ku teksten til nød retfærdiggøres) Men lidt uretfærdigt over for sælger der her, på grund af misinformation, uretmæssigt er blevet snydt for fair betaling og kun har modtaget en promille af den faktiske værdi for det ægte klenodie øksen her vitterligt er!


Om øksen :
 

Selve øksetypen er en helt tidlig enkeltgravstype, den tidligeste undertype af A øksen, der første gang omtales seperat i Johannes Brøndsteds  "Danmarks oldtid" fra 1938 og betragtes som den første sub (under) type, det menes at være den oprindelige øksetype enkeltgravs folket bragte med sig øst fra, i starten af indvandringen mod det nordlige - kendetegnet ved en kraftig bred form med forholdsvis stort skafthul, i modsætning til de lidt senere A økser af samme type der er slankere og mere forfinede i udformningen (ref. Johannes Brøndsteds Danmarks  historie, side 222 fig. 172a) der kendes mindre end 20 stk af den kraftigere tidlige type, øksen er i den extreme ende af størrelses registret, hvis ikke den største af typen fundet herhjemme!?. Økse typen P.W Glob klasificerede til en A type i sin klasificering af enkeltgravskulturens forskellige øksetyper først i 50 erne (1950) også benævnt den Europæiske type.
Enkeltgravs folket indvandrede sydfra, fra mellem, øst og nord Europa og bosatte sig på den Jyske halvø og sporadisk på øerne og tog deres elegante stridsøkse typer med sig fra det Europæiske fastland, øksetypen her er blandt de ældste undergravstyper og kan derfor dateres til først i Enkeltgravskulturen ca 2300 fvt. stridsøkserne var så karekteristiske at man kalder de forfædrende bærere af enkeltgravskulturen for stridsøkse folket og gravene for økse grave, der er kendes i Danmark mere end 2400 stedfæstede stridsøkser fra hele kultur perioden fordelt over adskellige typer og undergrupper benævnt i lekturen i typerne fra A til L efter placering dateringsmæssigt i kultur perioden hvor A er de ældste typer, af type A, inclusive diverse varianter (formen på øksen her placerer den tættest på 4 undergruppe - A4, Jvf P.W. Glob studier over den Jyske enkeltgravskultur, afhandling. 8 marts 1945 ), kendes der 72 registrerrede eksemplarer hvoraf kun 18 har sikre fund oplysninger ( P.W.Glob 1952) .


Beskrivelse af øksens ydre og kendetegn:
 

Mikro detalje (600x) v øksens skafthul.
.

På mikro detalje (600x) ses tydeligt spor efter "blød" boring  (knogle eller træ pind udboret med sand og vand,) og spor efter algevækst, havde hullet været udboret med moderne værktøj ville overfladen fremstå uden riller/rifter efter sandslibning/boring, den naturlige korrosion efter prikhugning ses også tydelig (ved kunstig korrosion med kemikalier vil overfladen fremstå mere ujævn og ikke som her med tydelig markeret prikhug og felter uden korrosion)  stenens farve og patina fremstår absolut autentisk, konstateret i stenens korrosions lag deling v mikroskopien.

25,5 cm lang, skær 8,5 cm, b ved skafthul 8,5 cm skafthul top 27mm/ bund 29 mm, materiale, tæt tung sort bjergart Basalt / Diabas, 1644 gram (1,6 kg).

Overflade : svagt korroderet fast hård slebet overflade med tydelige ( mikroskobiske) slibespor i længde retning på de ukorroderede områder ( mikroskopi) mindre korrosion på skær og i skafthul der må formodes at have været beskyttet mod korrosion af datidigt skæfte, tydelige biospor, på hele øksen (mikroskopi) dyb patina uden spor af moderne værktøj (metal) enhvidere viser korrosionen at øksen er udført ved prikhugning, knusning før slibning med spidst flint værktøj, en langsommelig arbejdsmetode der blev brugt ved fremstilling af bjergartsøkser i oldtiden så økserne reelt blev knust i facon før slibning, ved prikhugning opstår der ved slaget en svækning af den oprindelige overflade på stenen hvor spidsen af knusestenen har ramt hvorfor stenens overflade reelt svækkes hvorved den koparrede overflade på kooroderede slebne bjergarts økse opstår.


Konklusion:
 

Øksen her er efter min bedste overbevisning og fysisk bevisbyrde taget i betragtning, uden tvivel 100% autentisk, i en extrem størrelse og god kondition (tilstand)

sandsynligheden for at en nutidig "multikunstner" uvist af hvad grund, ville vælge en selv for garvede samlere og museums folk relativt ukendt undertype ( kun ca 20 kendte eksemplarer ) skulle ha lagt så meget arbejde i først at prikhugge (knuse), en så stor økse ud af et stykke hårdt bjergart, udbore et stort skafthul med håndkraft ( hullet er svagt konisk og udboret med "blødt" bor) efterfølgende slibe hele øksen med håndkraft, udsætte den for elementernes rasen og nedbrydning( der er ikke konstatert spor af syre mm) i en anseelig år række for at skabe den autentiske korrosion og patina, – for at skabe en kopi!!? en samlet kompliceret proces der hvis det overhovedet kunne lykkedes af få patinaen til at se så ægte ud som tilfældet er på øksen her - nok må betragtes som usandsynlig – en påregnet salgspris på sådan "kopi" skulle så ligge på en min 15.000 – 20.000 hvis besvær, timeløn og medgået tid skulle kunne retfærdiggøres!


Med det skrevne taget i betragtning er det lidt trist at en "expert" eller sælger rådgiver, intern eller externt i auktionshuset, lynhurtigt påsætter en markat med "kopi", og iøvrigt lidt naivt kalder øksen for en oldtids- hulskæftøkse, det vidner ikke om den helt store baggrunds viden grænsende til slet ingen, ( benævnes skafthuløkse eller stridsøkse) sandsynligvis kun udfra den ene betragtning, at på grundlag af det meget skriveri og snak om de "farlige" kopi økser, må en økse af den anseelige størrelse og klasse helt sikkert være en kopi! - en beslutning der i tilfældet her er en fejl konklusion af dimensioner. 

Hovedårsagen til mange fejl vurderinger (eksemplet her er desværre langt fra en enlig svale) og den forsigtighed der udvises med at kalde en sjælden oldsag som øksen her ægte er, udover generel manglende viden, desværre nok at jagten på de "farlige kopier" har udviklet sig til en ren heksejagt  i samler universet, hvor enkelte meningsdannende personers "fornemmelser" mange gange kun udfra enkelte slørede billeder, en formodning, misfortolkning, manglende viden eller løse rygter, gir et vrang billede af de faktiske forhold, istedet for, som det falder naturligt i alle andre videnskabelige sammenhænge, at forholde sig til faktisk bevisførelse.

Tilføjelse d 25.10.2016 (info fra tidligere ejer kontaktet efter købet) - Konklusion fortsat :

At øksen på et givent tidspunkt i nyere tid angiveligt skulle har befundet sig i kontekst med økser af tvivelsomt ophav ( opfølgning på nye oplysninger d 25/10 2016) er ikke nødvendigvis bevis for øksens ægthed/uægtehed da samlere i ordets naturlige forstand igennem årtusinder har sammenbragt artifacter fra vidt forskellig kontekst og ophav - når noget er for godt til at være sandt er det det som regel også!? - det er det mest udslettende, misvisende og jantelovsgrundliggende  "visdomsord" der har set dagens lys! - tænk hvis Kirsten Svendsdatter der fandt det lange guldhorn den 20. juli 1639
, havde tænkt det samme og havde dækket hornet til igen ;) 

Øksen har angiveligt, for en årrække siden, optrådt i kontekst (sammenhæng) med 15- 20 andre pragt økser, hvor bla Bruun Rasmussen var indvolveret, hvoraf flere senere igen optrådte i en speget sag i 2008 hvor en 62 årig fynbo havde solgt økser for et større 6 cifret beløb til en Nordjysk storsamler med usammenhængende oplysninger om ophav - ca 20 økser blev beslaglagt, alle økser blev undersøgt i måned lange undersøgelser på Nationalmuseet, 2 af økserne viste sig med overvejende sandsynlighed at komme fra samme stenblok på trods af hvidt forskellig kulturel tilhørsforhold og datering, hvilket af en geolog skønnedes som et højst usandsynligt sammentræf!
Ialt 3 økser var beviseligt tvivelsomme, de nævnte 2 økser og en enkelt i sandsten som en fransk samler savede over, det oplystes på tidspunktet at hvis øksen havde været ægte "ville man ikke kunne save i den" ?? - (man kan uden problem save i sandsten!?) og oprindeligt havde været lavet af sandsten ville den for længst være smuldret bort, da sandsten ikke har kunnet holde fra oldtiden, brugt som bevis byrde, det undrede mig dengang og undrer mig stadig at ingen har gjort indsigelse mod den grove fejl information der så ovenikøbet er brugt som bevis førelse!!?
Det vil nok vække undren, ikke mindst hos Odense by museum at erfare at sandsten ikke kan holde til vore dage fra oldtiden, specielt da den berømte Sarup stridsøkse (udråbt til Danmarks flotteste) er fremstillet i det flotteste sandsten som flere andre erklærede og stadig  -heldigvis- eksisterende ægte stridsøkser er det.
Udover de 3 tvivelsomme økser, foreligger der ikke nogen som helst bevisførelse for ægthed eller mangel på samme af de resterende økser! der kun på grundlag af mandens, tvivelsomme vævende anskaffelses historier, er erklæret falske, ene og alene på indicier!?? (formodninger).
(de "involverede" økser er iøvrigt tilbage i en privat ejet og af mig kendt samling og er ikke i "omløb")

Med det i erindring må alle landets skjulte og mindre skjulte pragtøkser i samlinger, skabe og skuffer på museer slotte og herregårde uden fundoplysninger hermed være at betragte som kopier, på trods af modstridende fysiske beviser. (det vil nok ærge en del) og tynde gevaldigt ud i samlingerne af ihvertfald sikre "ægte" oldsager! - (for tænk nu hvis de også er kopier?? de fysiske kendetegn kan vi jo åbenbart ikke regne med længere uanset hvor sikre de så end måtte fremstå!! - lad heksejagten begynde!!) med et slag er langt over halvdelen af alle kendte Danske oldsager i realiteten erklæret fredsløse og stemplet som kopier på grund af manglende fundoplysninger! i tilfældet med "Glob" A type øksen her, er der ca 54 eksemplarer ud af 72 registrerrede stk der er i gråzonen med risiko for kopi status udfra de kreterier da ophav og fundsted ikke kendes! ;) 

På det grundlag er den Danske museums verden også udeover den sidste tids moralske dilemmaer med bugnende depoter af bla stenøkser som det har været på tale at sælge ud af - de fleste stenøkser kan nu de uden fund oplysninger er udråbt til kopier, med fordel og ganske uden skrupler sælges som værdi løst vejfyld! 

Sluttelig et citat fra en af stenalder arkæologiens banebrydende visionærer, Johannes Brøndsted, der i sit storværk fra 1938, "Danmarks oldtid", skriver:

Nu maa det erindres, at der bag menneskets redskabsformer altid er en indre kraft tilstede, som betinger det, vi kalder udvikling.
En mystisk kraft , men haandgribelig nok i sin virkning: fra et primitivt udgangspunkt vokser en form eller type - inden for de grænser der afstikkes af de praktiske krav - frem til fuld udfoldelse eller blomstring for derefter at afstumbes, degenererres og sluttelig forsvinde.     Citat slut!
Med andre ord: i alle udviklings sammenhæng vil der, hvis de da ikke allerede er fundet, dukke tidlige udgaver, overgangsformer og "hybrider" blanding af gammelt og nyt, af de kendte redskabs former op! (tidlige/sene overgangstyper af de "færdige" produkter) - en faktor de fleste selvudnævnte "experter" og ærke skeptikkere i samler verdenen, oftest glemmer at tage højde for, i den til tider hovedløse hekse jagt på kopi spøgelset!

 

Men den enes i det her tilfælde mangel fulde viden om det vurderede, nød, den andens brød, jeg takker ihvertfald den ukendte vurderings "expert" for en vanvittig flot unik og uden tvivel, set med mine øjne, spændende autentisk økse til samlingen, med en "lidt" anderledes forhistorie, og en af de tidligste representanter for Enkeltgravsfolkets færden i Danmark, for mere end 4500 år siden ;)

Tapøkse / Tapkølle eller i tilfældet her nok mere rammende, "tap-spids/spidsøkse", Unika fra mulden i det Sønderjyske.
Tapkølle, tapøkse, tapspids, Dansk neolitisk, Dansk stenalder, Danish neolithic
21/8 2016
Tapkølle/økse i grønsten/bjergart eller i tilfældet her nok snarre en "Tapspidsøkse"? 11 cm langt unika fra det sønderjyske.

Den noget specielle oldsag dukkede op i en samling med en del tragtbæger og enkeltgravs kultur materiale ( 3800-2500 fvt) og er muligvis et datidigt importeret stykke eller evt levn efter et sammenstød med et sydfra kommende fjende? - ihvertfald er typen ukendt (mig bekendt) bortset fra den svage lighed med de hjemmelige tapøkser/køller fra den spæde tragtbægerkultur, der som regel ender i en stump ende (kølle) og har en retangular flad skafttap - de danske økser/køller af typen, er kun registrerret i ca 200 eksemplarer herhjemme fordelt over flere forskellige udformninger, typen er særegen for Danmark.

Spidsen har ( sandsynligvis) været monteret så ca 1/2 af stykket har siddet solidt forankret i et skæfte og den solide spids har udgjort spidsen på et effektivt slagvåben der har kunne banke hul i selv den tykkeste hoved skal og dermed resultere i et dødeligt sår hos en evt fjende eller byttedyr dateringsmæssigt ligger vi  - (igen sandsynligvis, på grund af manglende sammenlignings grundlag,) i den tidlige tragtbæger kultur hvor slebne grønstens økser og de fint formede mangekantsøkser af bjergart dukkede op i den spæde Bondestenalder ca 3800 -3500 fvt. 

Tapspidsøksen var en del af en lille samling jeg fornylig overtog, fundet i Det Sønderjyske, samlet, bla, under mange års arbejde med anlæggelse af veje for et par generationer siden ( desværre var der ikke mere detaljerede fund oplysninger på stykkerne).
En sjælden "juvel" fra grusbunkens støv, tveægget Jættestue / tragtbægerkultur stridsøkse i grovkornet porfyr
9/8 2016.
For mere end 30 år siden blev den lille smukke økse her ( 9,5 cm) fundet ved Bjerre/bjerge i Vestsjælland.


Selve øksen er en såkaldt tveægget stridsøkse, navnet er for de fleste af de tidlige økser som typen her, en smule misvisende da de fleste ikke har skarpt æg i begge ender, daterings mæssigt befinder vi os i den tidlige del af tragtbægerkulturen ca 3800 -3200 fKr.i den tidligste del af bondestenalderen.

Øksen her er speciel på flere måder både på grund af sjældenhed, størrelse, materiale og ikke mindst de forhold der førte til fundet for de mere end 30 år siden ved Bjerre/bjerge i det vestsjællandske.
Øksen blev fundet i mellem grus/sten der var leveret af en lokal vognmand fra Svebølle til adressen i Bjerre, hvor fyren jeg overtog øksen fra fik øksen af sin søn der fandt den under leg i stenbunkerne, grusgraven eller leverandøren af grus og sten i Svebølle området på daværende tidspunkt, kan muligvis gi en mere nøjagtig første placering af den lille økse ( ajurføres hvis yderligere info skulle dukke op ;) )- siden har den henslæbt de sidste mange år kummerligt lukket af vejen for omverdenen i en lukket skuffe.
For nylig, da både far og søn ingen interesse havde i historien eller øksen, blev det besluttet at lade øksen få et nyt liv, i tilfældet her, som med mange andre af de historie fortællende sten der havner i min samling, på min side her, til glæde og fornøjelse for alle! 
(lidt trist! at mange familie "klenodier" og med dem historien,på den måde henslæber et liv og glemmes i det skjulte på grund af manglende interesse fra arvinger/familie, det nylige ejeskifte og publicering her på siden, råder forhåbentlig  en smule bod på de mange år i glemsel for øksen her ;) )
 
Øksen er i den lidt specielle og ekslusive ende af scalaen og er i den kategori der internationalt blandt samlere betegnes som "Gem" (Juvel) økser/oldsager hvor sjældenhed, skønhed, historie og materiale går op i en højere enhed, øksen er med sit karekteristiske udseende i grov rhombe porfyr, retangel porfyr, der har sit ophav i et enkelt porfyrlag Nord for Oslo i Norge, hvor det hvide mineral dominerer i en udpræget sjælden grad, en rigtig perle!, udover det rent historiske også en fryd for øje og sind! den har været sin oprindelige ejer et kært eje, et datidigt pragtstykke og lader os på trods af de mange år i jord og sten, stadig fornemme sin fordums pragt  


Så! er den gal igen!!, Dinosauer enevældet har endnu engang vist sit skællede ansigt på facebook, på trods af hårdnakkede rygter om at racen forlængst var uddød ;)
11/8 2016
En anden uddød race.

En advarsel til alle "almindelige" dødelige videbegærlige medborgere!, Facebook dinosauerne florer desværre i bedste velgående, Dinosaueren er normalt solitær men træffes af og til i flok, udvis forsigtighed da reptilet hugger hårdt for så pludselig at forsvinde før du når at reagere, særlige kendetegn: læg især mærke til den bemærkelsesværdige stive nakke region der kendetegner dinosaueren udover det karekteristiske snæversyn.
(Dyret er meget sky og tåler ikke modsigelse)

Generelt om ytrings frihed:
Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i skærende kontrast til censur. Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som har fundet sted siden  slutningen af 1900-tallet i den vestlige verden.

Et grundlæggende fundament i vores demokratiske samfunds model, der åbenbart er gledet ubemærket forbi den nye selvbestaltede øvrighed og den formynderiske adfærd i admin grupperne  på "Flintsamleren" og "Fund & fortid - arkæologi for alle" på Facebook. 

 
Dette er henvendt til alle seriøse fritænkene oldsags og historie elskere, et stort hjertesuk! I relation til facebook siderne ,"Fund & fortid - arkæologi for alle" (alle?) der er sammenslutningen af Danske Amatør arkæologer (SDA) og medlemsbladet af samme navns officielle facebook profil, og "Flintesamleren" en privat oprettet videndelings portal.
Da dette her efterhånden er den eneste side hvor der ikke er indført ensidig menings diktatur kan jeg her og kun her beklage at Jørgen Holm, en ellers ( under normale forhold ) respekteret pensioneret arkæolog i forbindelse med en menings udveksling i "Flintsamleren" hvor han og jeg ikke var helt enige om foretnings gangen i forbindelse med den konstante bedrevidenhed, talen ned til  og hakken ned på almindelige folk der glade og uviddende uploader deres fund og forventninger - kun for at få dolket deres ting og handle måde verbalt ned og iøvrigt blive offentligt revset gang på gang af Bla Jørgen Holm og hans lige mænd bla. Lars Jacobsen admin for flintsamleren, 
har blokeret mig ikke alene i "flintsamleren" umidelbart efter menings udvekslingen fandt sted da diskutionen gik ham imod, men også på "fund & fortid - arkæologi for alle" (Hvor Jørgen holm er admin sammen med sin tidligere Arkæolog kollega og menings fælle Benny Staal), har han i sin stræben efter at lukke alle andre meninger en sin egen ude, enerådende, valgt at blokere mig og smide mig ud af gruppen på trods af det var på en helt anden side uenigheden fandt sted? - hvilket jeg tilfældigvis fandt ud af her til aften da jeg ville hygge kigge lidt i de saglige nyheder inden for arkæologien på "Fund & fortid arkæologi for alle" ( Alle ?? åbenbart kun Jørgen Holm & Co´s særlige indviddede )
 
Dette kun til oplysning om den ensidige menings og klappen hinanden på ryggen "elite", der - desværre - er opstået på facebook og i SDA, bekræftet af bestyrelsens fuldmagt til de herrer, Holm og Staal, der i det henseende er SDA`s accepterede ansigt udadtil - og jeg der (naivistisk) var af den overbevisning at enevælden var ophævet, (den blev ophævet ved lov i 1848), Jørgen Holm, så meget for ytring og menings frihed!? - håber nogen af jer kan give meldingen på de nævnte sider videre, da Jørgen Holm i sin iver for at skjule sit enevælde har gjort sig store anstrengelser for at blokere mine Holms kritiske bemærkninger ;).
Jørgen Holm tilhører en uddøende race af bedreviddene ældre generations Arkæologer fra en tid (fortid) hvor alle faldt på halen over titlen arkæolog alene og ikke stillede nogen kritiske spørgsmål og accepterede alt råt for usødet, desværre er typer som ham med til at stille kontakten til museer og offentlige historie instutioner i et dårligt lys, da han på ingen måde tåler nogen kritik eller anden mening en sin egen – tiden er løbet fra enevælden og arrogante snævertsynede "professionelle" formidlere Jørgen Holm! Idag er vi alle sammen en del af historien og deltager på lige fod! Alle har ret til en mening og til at gi udtryk for den på saglig vis uden at skulle nedgøres eller censurerres, alt det hører den fortid til vi gerne læser om, men absolut ikke vil have tilbage eller længes efter!.

Benny Staal, admin på Fund og fortid og arkæolog, rettede henvendelse til mig pr mail efter jeg havde skrevet til bestyrelsen i SDA - Sammenslutningen af Danske amatør arkæologer  ( SDA står indirekte for siden på facebook og bladet af samme navn) - han havde "for at skåne" bestyrelsen forslået at han selv tog sagen til efterretning ( svarer lidt til at lade politiet undersøge -- politiet) selvsamme Benny Staal der sidste år forlod "Flintsamleren" ( han er siden vendt tilbage) i armod over at jeg tillod mig at pointere at han havde overset en meget tydelig slagbule og tydelig muslet brudflade på et indsendt stykke stenalder ( basal grundviden i stenalder sammenhæng) det kræver ikke en Phd i jura eller samfundsret for at erkende at Benny Staal ikke lige er den mest uvildige til at være overdommer i sagen her når det samtidig er hans ven, tidligere kollega, fælles admin og meningsfælle der er i søgelyset.

Jeg har nu idag ( 13/8 ) fået oplyst at årsagen til min exit fra "Fund & fortid - arkæologi for alle" er sket på grund af at "man" har opdaget jeg her på min egen hjemmeside "handler" ( jeg køber gerne bedre stykker/ "herreløse" samlinger til egen samling, studie og videre formidling bla på siden her) med oldsager ??? Netop af samme årsag flyttede jeg sidste år et link til min hjemmeside da jeg af selvsamme  Jørgen Holm fik oplyst at man ikke tollererede handel med oldsager på siden, så linket måtte fjernes - hvilket jeg selvfølgelig så øjeblikkeligt gjorde for ikke at støde nogen og har så fulgt siden uden problemer i ca 6 mdr -"pludselig" bliver jeg både blokeret og smidt ud af gruppen få timer efter min uenighed med hr Holm på "flintsamleren" af samme årsag -- sjovt sammentræf og meeeget belejlig. ;)


Benny Staal oplyste mig i sin mail, forøvrigt at de "profesionelle" har et codex i formidler øjemed på facebook siden, der (nok det tætteste Benny Staal har været på humor i sammenhænget her) er kaldt "VVS", Venligt, Værdigt og sobert - i tilfældet her er: - Vanskelige Vidner Slettes! - nok mere rammende!?, for værdighed er langt fra det første ord der popper op i erindringen ved gennemgang af "proffernes" foretningsgang!, udover manglen på samme.

( hvis nogen, med en rimelig begrundelse, skulle ha personlig interesse/behov for bevis byrde, eller måtte betvivle indholdet af det skrevne, har jeg kopier af alle nævnte original tråde fra facebook + mail, der kan rekvirerres ved henvendelse til mig på mail/tlf )

Lad os med dette lægge den spegede historie bag os og vende tilbage til det der egentlig er hovedessensen i historien, hyggen og glæden ved de gode historier, glæden ved at dele egne og andres fund fra mark og strand og ikke mindst følelsen af samhørighed med vores forfædre og fortid, uden konstant formynderiske løftede pegefingre, der er en hårfin grænse imellem at forklare og fortælle, til at diktere og formynde.
Man må, som udgangspunkt, formode at vi alle sammen er fornuftsvæsner der ikke konstant har behov for opdragelse for at kunne dele glæden ved vores fælles historie!  ;)
"lidt" for sanser og øje fornøjelse, et kig ned i stenalderjægerens værktøjskasse, med ønske om en god sommer til alle, fra den tidligste del af vores stenalder (13.000 - 4000 Fvt).
13.07.2016
( skuffe mål 55x40cm)
Blandede flække værktøjer, bor, skrabere, knive, blokke og enkelte mikrolitter (Maglemose) hovedsageligt fundet i den vestsjællandske åmose, der er fundata på alle stykkerne fra 4 forskellige boplads sammenhæng hovedsagelig Jægerstenalder, Maglemose/ Ertebølle kultur ( 8000 - 4000 Fvt)
Igen Jægerstenalder Fra Åmosen fra en enkelt stedfæstet Boplads : 
(Skuffemål 55x40 cm)
1. Kernebor, 2. små bor enkelte af Zinken karekter, 3. kernebor, 4. 2 stk skiveskrabere, 5. spån bor (lavet af stor flint spån) 6. spån bor, 7. flækker, 8. 2stk knusesten i flint, 9. spidsvåben, flækkeblok og økse planke, 10, håndtagsblok, 11. skiveøkser, 12. flækkeknive med skafttunge, 13. kerne mejsler, 14. kernebor, 15. spån skrabere alle stykkerne fundet i Ertebølle kontekst (sammenhæng) ca 5600 - 4000 Fvt flere tidligere typiske grove maglemose/rensdyrjæger  stykker, der tyder på at pladsen/området sandsynligvis har været beboet/brugt igennem enog mange tusinde år igennem skiftende kultur perioder. 
(Skuffemål 55x40 cm)
Flække skrabere, flækkeknive med og uden  skafttunger, bor, stikler, spånskrabere.
Alle stykkerne her er fra samme mesolitiske (jægerstenalder) boplads i vestsjælland antagelig ertebølle? men svært helt at fastslå uden typiske ledetyper ( genkendelige økse, værktøj eller pilespids typer der er typiske for kultur perioden)
(Skuffemål 50x40 cm)
En skuffe med noget af det helt gamle rensdyrjæger stenalder, : 1. Meget typisk Maglemose type skiveøkse en "Barmosetype opkaldt efter fundsted ant Barmosen på møn 2. 5 stk Brommespidser  svære og spinklere udgaver ca 11.500 - 10.000 Fvt, 3. spinkle brommespidser, 4. Ahrensburg spidser ca 10.200 - 9200 fvt, 5. skudskadede Brommespidser, 6. 2 stk noget senere tværpiletyper kongemose/ertebølle, 7. stikler på spån, værktøj til kraftig brug i hjortetak olign, 8. en trind økse maglemosekultur første Danske slebne øksetype, 9.skiveøkse ant Kongemose, 10.spån skraber, 11. en lille afstikker til det neolitiske (bondestenalder) en grovhugget 4 siddet spids, 12. samlet fund materiale fra en stedfæstet Hamburg plads i Den Vestsjællandske Åmose, noget af det ældste daterbare boplads materiale fundet herhjemme ca 13.000 - 12.000 Fvt, 13.lille skraber og 3 kerneøkser maglemose, 14. en lille tværpil tidlig ertebølle og endnu en trind økse Maglemose kultur.
( skuffemål 55x40 cm)
Sidste skuffe ( i denne omgang) og rosinen i pølseenden : 1. meget typiske tidlige kerneøkser/skærper maglemose kultur ca 8000 fvt, 2. flække bor fint krumbor, muligvis til finere tand boring, 3. mikrolitter pilespidser maglemosekultur ca 8800 - 6500 fvt, 4. Trapez pilespidser sen maglemose kultur, 5. skævpilespidser Kongemosekulturen 6500 - 5500 fvt, 6. skævpile smal, 7. ålekistebro type tværpil sen ertebøllekultur, 8. affalds stykker efter fremstilling af tværpile spidser (ende af flækker) 9. tværpilespidser ertebøllekultur, 10. trindøkse maglemose/ertebøllekultur findes i fundmateriale fra begge kulturer, 11. skiveøkse ant kongemose kultur,12. hjortetaks trykstok, 13. mejsel i hjortetak ant maglemose/ertebøllekultur.
Dolkstave eller dolkøkser som de også kaldes, stamfaderen til den senere Dolktids fladehuggede pragtdolke ( Tagtbægerkultur ca 3500 fvt )
Dolkstav, Danish neolithic, daggerstaf, funnelbaker culture, trb,
06.07.2016
Dolkstave, en ikke så ofte set oldsag med aner i den spæde europæiske bronzealder
3 stk Dansk fundne "Dolkstave" i forskellige udformninger, og patina 19,5 -24 cm, en  sjælden elegant oldsag i de Danske samlinger og fund sammenhæng, der var i 1992, da Klaus Ebbesen skrev bogen "tragtbægerkulturens dolkstave", kun 134 kendte eksemplarer på landsplan, de dateres til tragtbægerkulturen i den spæde bondestenalder ca 3800 - 3500 fvt, og kendes fra fund i det meste af landet,  enkelte stykker og fragmenter er fundet i gravhøje og på bopladser fra tiden.

Det lille indsatte billede er et experimentalt skæftnings forsøg ( Norsk) på hvordan man mener stavene har været skæftet
Dolkstavenes egentlige brug har altid været omgæret af mystik, der er endnu ikke fundet skæftede dolkstave så hvordan de har været brugt er en smule tåget, dog er der fundet enog meget slående beviser på den noget barske måde stavene sandsynligvis er brugt på, i en, sandsynligvis efter et større slag, massegrav fra stenalderen fundet i Tyskland hvor der er fundet en knækket dolkstav dybt begravet i rygraden på en af de slagne krigere, et andet fund af et hestekranie vidner også om stavenes slagstyrke, da staven her er hugget ind i panden på hesten og er knækket ved det kraftige hug.

Dolkstavene menes at være flint udgaver af de Europæiske hugvåben af bronze/kobber der i vores bondestenalder var begyndt at vinde indpas hos vores naboer sydfra, hvor det kostabare metal, kobber/bronze endnu ikke var tilgængeligt i større mængder herhjemme, der er fundet enkelte noget primitivt udført støbte kobber økser i tragtbæger kontekst(sammenhæng) men der skulle gå endnu nogle tusinde år før metallet for alvor fandt vej til de Danske stenalder bønder. 

Den mest markante forreskel på dolkstavene og de noget senere dolketids blade/dolke er den for de flestes vedkommende lidt asymetriske udformning og det rundede/ovale tværsnit,, bladene er generelt noget kraftigere for at have kunnet klare det kraftige dødelige slag hug de har været beregnet til at udføre, hvor dolktidens dolk blade er mere flad huggede, og formodentlig  ment til skære/stikke og ikke udprægede hug våben.
Nålen i høstakken, i mere end en forstand, dobbelt "Zinken" x 2, begge to "fund" fra Roskilde, den ene udgave dog ca 14.000 år yngre og i "ædelt" metal ;)
zinken, jægerstenalder, bromme kultur, Mesolithic, danish mesolithic.
24.04.2016
Øverst : dobbelt "Zinken" 6 cm lang utrolig sjælden oldsag fra den tidligste Rensdyrjægerstenalder, i tidens morgen, fundet Vimmelev ved Roskilde, nederst : igen samme dobbelt Zinken denne gang dog i sterling sølv, brugt som hals vedhæng i "nyere" tid, fundet imellem små sølv og brocher fra et ældre bo på et loppemarked i weekenden.
Her i wekenden oplevede jeg noget der nok må betragtes som et lille mirakel - jeg fandt en sølv kopi af en utrolig sjælden type oldsag - en dobbelt "Zinken" fra den tidligste Jægerstenalder - Hamburgkulturen ca 12.000 - 10.000 år Fvt - ikke nok med det så var sølvsmykket 100% identisk med en Zinken jeg selv har i min samling - fundet ved Vimmelev Roskilde for et par generationer siden, på en Hamburg lokalitet i området.

Hamburgkulturen har navn efter Hamburg i Nærheden af et fundsted (Meiendorf) i Holsten, pladsen blev udgravet i 1933-34 af Tyskeren Alfred Rust, der også stod "fadder"til navnet og den første ide om brugen af værktøjet "Zinken" at sænke, han formodede at brugen var at løsne/undersænke løsskære strimler af hjortetak til brug som harpuner mm ( dette er dog senere betvivlet på grund af Zinkens skrøbelige størrelse ) dobbelt Zinken kendes ikke fra andre kultur perioder, men senere enkelt bor bliver fra tid til anden forvekslet med enkelt Zinken.

Smykket er fremstillet af en lokal sølvsmed i Roskilde, der virkede som sølvsmed i byen fra 1969 - 1984, Frans Magnussen ( Mrk Fs.M og lødighedsstemplet 925 s.)

Smykket lå og dvælede iblandt brocher og småsølv på et Københavnsk loppemarked i fredags - hvor jeg omgående måtte handle det og historien hjem ;) ( på daværende tidspunkt var jeg ikke klar over at det rent faktisk var en nøjagtig afstøbning af min dobbelt Zinken) - det kom fra resterne af et ikke nærmere stedfæstet dødsbo.

Vel hjemme igen var forundringen (og vantroen) stor! da smykke og original blev sammenlignet!?
Hvor mange kopier eller hvornår eller hvordan smykket er fremstillet og til hvem må desværre indtil videre ligge hen i det uvisse! men en nål i en høstak er højst sandsynligt nemmere at finde end det helt usandsynlige sammentræf det er at finde både original og Kopi af en sjælden oldsag, efter at begge dele har været spredt af forskellige tilfældige hændelser ( igennem flere samlere) til forskellige landsdele igennem flere årtier! - miraklernes tid er ikke forbi ;)
Stridsøkse i sort/hvid porfyr, enkeltgravskultur 2800 - 2500 fKr ant. fundet i omegnen af Slagelse
Enkeltgravs kultur, Dansk stenalder, stridsøkse, Danish neolithic, Glob type K, porfyr, neolithic battleaxe, Danish neolithic battleaxe
29.02.2016
En lille ny massiv 15,5 cm stridsøkse skønhed, fra en af weekendens "jagtmarker" ;)

Økse typen betegnes populært som en "Glob" type K, enkeltgravs stridsøkse, med indknebet nakke, l 15,5 cm x b 5,5 x h 4,5 / 5,2, vægt 622 gr sort/hvid porfyr, skafthul diameter 2,6 cm.

Stridsøksen her er et slående bevis på at det til tider kan være næsten fysisk umuligt at gengive en oldsags særpræg og i dette tilfælde skønhed på et "dødt" 1d foto, af samme årsag er der i flere fagbøger brugt tegnede eksempler istedet for foto da tegningen bedre gengir linier og enkelte særpræg specielt de helt mørke stenarter kan være svære at fange i detaljen på foto som tilfældet her, øksen her er et studie i etisk skønhed udført i det hårde Porfyr, typen her er en svensk Porfyr type, med ophav i Dalarne i Sverige der i fordums tid af skiftende istider, er blevet fragtet til de Danske kyster af knusende isbræer fra vores nordiske nabo.
Øksen her er sandsynligvis fundet i omegnen af Slagelse engang i sidste eller forrige århundrede enten af den forrige ejer eller af dennes "Aner", oplysningerne er i dette tilfælde, desværre, løbet ud i tidens sand da øksen kommer fra et bo i Slagelse området uden yderligere oplysninger.

i 1952 (Jvf. P.V Glob, Yngre stenalder), var der 325 kendte fundne eksemplarer, af typen, herunder flere forskellige undertyper, fundet i bund, over grave,( enkeltgravs kulturens økser kan groft dateres efter placering i gravhøjene, undergrav ældst, bund grav mellem og overgrav yngst) enkelt kister og i enkelte jættestuer, hvor stridsøkserne var det foretrukne gravgods i mandegrave fra Kulturen.

Materialet øksen er lavet af, det der her giver overfladen på øksen karekter af skindet på en spættet grønlands sæl, er  nok, udover det relativt kraftige skafthul, det mest spændende ved øksen her, uden at medregne den rent etiske skønhed, da økser i det hårde porfyr, menes at have været særlige fornemme og prestige visende våben/status symboler på grund af porfyrens hårdhed, svære berabejdnings karekter og ikke mindst det flotte farve spil den færdige polerede økse har haft, alt efter hvad porfyr art der blev valgt.
Året der gik, forfatterens sammendrag af skidt og kanel i 2015
happy newyear stone age, stenalder, danish neolithic newyear
10.01.2016
Mit år 2015 set med oldsags samlerens støvede briller:

Året 2015 bød både på mange positive overraskelser gode oplevelser og en del nye fund og historier her på siden men - desværre!, også på en del negative.

i den negative del af scalaen bør Facebook nok komme ind på en sikker 1 st plads, aldrig har så få brugt så meget tid på at overbevise så mange, om den åbenlyse fare oldsags samlere ( folk der bruger både tid liv og penge på at udvidde og i mit tilfælde vidre formidle den historiske skat), tilsyneladende udgør en betragtelig trussel mod den nationale oldsags skat, de etablerede museer og de etablerede arkæologer !??

Facebook er som i mange andre sammenhæng ikke hele virkligheden!  gudske tak og lov for det, men i oldsags regi, kun en portal hvor enøjede selvbestaltede menings diktatorer enerådende fratager det videbegærlige almindelige menneske glæden og lysten ved historien bag egne selv fundne flint redskaber/oldsager, med hævede pegefingre, reprimander og direkte trusler i enkelte tilfælde, ingen grupper nævnt og ingen glemt! resultat - jeg har personligt udmeldt mig af flere grupper og bruger kun facebook begrænset for at undgå udsliddende meningsløse ensidige diskutioner med en sammenspist rygklappende menings "elite".
Trist når statestikken med alt tydelighed  viser at både interesse og økonomi er på stærkt nedadgående for diverse museer og kultur instutioner, nytænkning, mindre arrogance og selvhøjtidelighed kunne sandsynligvis åbne op for en mere folkelig forståelse med fornyet glæde og nysgerrighed omkring vores historie tilfølge!?
(hvorfor jeg nok -mildt sagt- betragtes som noget af en system kritikker af samme flok, det er, og har altid været, forbundet med sværd hug og solide parrader, at have meninger og viden der går det etablerede selskab imod, med det i tankerne, går jeg 2016 i møde med ophøjet ro og åben pande ;))

På positiv siden bød 2015 til gengæld på rigtig mange, rigtig hyggelige mail udvekslinger besøg og nye bekendtskaber i både ind og udland i oldsags sammenhæng og en tilgang på mere end 5200 unikke, nye læsere, her på siden, fra det meste af verdenen (sidens statestik registrerrer automatisk både nye og gamle besøgende)

Sidst men ikke mindst ansøgte jeg i 2015, kulturstyrelsen, om muligheden for at få siden her registrerret som online museeum, dette blev dog blankt afvist med henvisning til museeums loven ( der udelukkende er udarbejdet med fysiske museer i tankerne) med tanke på flere andre kultur instutioner, gallerier og historiske formidlere har indset at nettet er fremtidens undervisnings og viden delings portal nr 1 kan vi/ jeg kun håbe på at regelsættet i museums loven, med tiden, bliver revideret så loven også dækker nutidige og fremtidige behov og ikke som nu, kun de etablerede fysiske museer! fortiden synliggjort for fremtiden i nutidens foretrukne medie, det burde da være indlysende for de fleste ;)

Med ønske om et rigtigt godt og lykkebringende nytår til alle, høj som lav ;) Kjeld.
"Skaftleje" køller/stridskøller, Enkeltgravskulturen, 4 specielle kølle/hammer hoveder, en kølle type der en sjælden gang, fra tid til anden dukker op i Det Danske fund materiale
Skaftleje kølle, sten kølle. Danish neolithic, Dansk stenalder, enkeltgravs kultur, køllehoved.
19/11 2015.
4 lidt specielt udformede køllehoveder der som regel dateres til Enkeltgravskulturen ca 2800 - 2400 fKr. de to midterste er fundet ved Vels (Velds) i Jylland for en menneskealder siden, det store antagelig fra Nordjylland, det sidste og mindste, fra det Sjællandske.
En lille, lidt overset, gruppe af slagvåben og værktøjer er skaftleje køllerne fra Enkeltgravs kulturen, en skaftleje kølle er i al sin enkelthed blot en sten i passende størrelse der i stenens omkreds er tilhugget med en surrings fure der er blevet brugt til at holde køllehovedet fast til skaftet med enten kraftige plantefibre, dyre sener eller en del af skæftet lagt i furen og surret til skaftet så hovedet har været solidt fixeret og har kunne klare de hårde slag der har været nødvendige når våbnet har været svunget mod en indtrængende fjende, i kamp, arbejde  eller i serimonielle sammenhæng/ofringer.
 De store udgaver har uden tvivel været i brug som slag våben, hvor de lidt mindre udgaver nok snarre har været brugt som hamre til finere sten og flint hugning, at dømme ud fra de slagskader de mindre hoveder har, identiske med skader der ses på de grovere slagsten til flint hugning.
Skaftleje køllehoveder optræder sjældent, fra tid til anden, i fundmaterialet fra den Danske muld og er fundet i flere forskellige udgaver bla også med dobbelt fure, hugget i både bredde og længde retning, men mest almindeligt som her med enkelt fure omkring basis, køllehovederne størrelse varierer som her fra størst 9,5 x 7 cm til det mindste 5,6 x 3 cm noget i størrelse.
Som type var skaftleje køller vidt udbredt i det meste af verdenen i oldtiden og er endnu i brug enkelt steder på kloden bla på New guinea hos de sidste rester af vores ur befolkninger, De Amerikanske steppe indianere brugte indtil starten af det 19 århundrede også nogle langskaftede udgaver som effektive slagvåben til kamp fra hesteryg.
Mere end en gang. er skaftleje køller, misforstået, endt i bunken af "net synk" der har været i brug op til vores dage som vægt belastning af fiskenet - en grov sten med samme slags tilhuggede fure som leje til surring, netsynk har dog ikke køllehovdernes elegante udformning,slibning og slagskader, der er den markante forreskel på et simpelt netsynk og det sofistikerede specialicerede slagvåben fra vores stenalder! ;)
Der har været utallige gisninger omkring brugen ligeså længe eksistensen af de lidt specielle sten har været en del af fund materialet, bla brug som "Bola"  der er det spanske ord for bold også kendt som boleadoras/ Inca ayllo i det sydamerikanske,hvor to sten eller flere er bundet sammen i læderremme, som kaste / jagt våben, har været nævnt, umidelbart er stenene næsten identiske, bortset fra Bolaens kugle formede tværsnit, hvor vores hjemmelige køller og de kendte køller af typen  er mere langstrakte i faconnen, så tyngdepunktet ligger i for og bag ende og ikke midt i stenen som er optimalt når stenene skal bruges som kaste våben.
Skæftet køllehoved af samme type, (Grønlands samlingen, Natmus inuit kulturer) desværre er der endnu ikke fundet skæftede udgaver af kølle hovederne herhjemme, så den faktiske brug er endnu ikke 100% klippefast bekræftet, men teori baseret på udformning og brugsspor på sten hovederne og lignende skæftede udgaver i andre kulturer.
Den Danske bog skat, sprutter heller ikke ligefrem af oplysninger om typen, Pt har jeg kun fundet køllehovederne sporadisk nævnt, i P.V. Globs afhandling fra 1945, studier over den Danske Enkeltgravskultur, Yngre stenalder fra 1952 (P.V Glob) og i 200 Danske oldsager af Johannes Brøndsted og Therkel Mathiasen fra 1940.
Sydamerikanske "Boladoras"
Til sammenligning, Antikke Sydamerikanske sten "boladoras" med kugleformet tværsnit, i modsætning til de hjemmelige køllehoveders spids ovale tværsnit.
Flint og sten fra Danmarks oldtid ...og historierne de fortæller - Galleri og datering -
Skoleplanche stenalder
Livet som man forrestillede sig det på en stenalder boplads på en gammel skole planche fra 1950 - 60 ( en boplads fra den sene jægerstenalder, Ertebøllekultur ca  3500 - 4000 Fkr)
Hjortetaks økse, hjortetak økse, hjortetakøkse, stenalder, Danish mesolithic.
21/5 2015.
En lille udpluk af redskaber der er tidstypiske med motivet på planchen (Kongemose/Ertebøllekulturen i jægerstenalderen)
Øverst hjortetaks økse: en T type, typisk for netop Ertebøllekulturen (lavet af hjortetak stykke ved forgrening, slebet skarp og gennemboret så skaft og økse danner et lidt asymetrisk T) f v Ørum å v Fannerup Jylland.
Trind økse i grønsten: den første slebne økse type herhjemme, her med med enkeltsidet skær, den rundede lidt buttede facon har givet navn til øksetypen (har været monteret som tværøkse) kongemose/Ertebøllekulturen f Åmosen vestsjælland.
Tværpilespidser med udsvejet æg : (en pile type der var populær i flere forskellige variationer i flere kulturerperioder stenalderen igennem, det effektive store indgangs hul spidsen skar i byttedyret, resulterede i at det anskudte dyr udblødte relativt hurtigt og sparede på den måde jægeren for brug af unødig energi i jagten på det anskudte vildt), drengen på billedet der skyder med bue har højst sandsynlig tværpile spids på pilen, f v Skals Jylland.
Sidst men ikke mindst en fladhugget skiveøkse med udsvejet skær, fremstillet af en enkelt afhugget flintskive hvor den naturlige skarpe kant udgør æggen, en økse type vores skæggede ven ved båden sandsynligvis har i skæftet ;). f Åmosen vestsjælland.
Et sjældent vidnesbyrd om tæt kontakt til nabolandende tilbage i stenalderen, kniv i sort skiffer fra det Norske, fra en gammel samling i det Nordjyske.
Skiffer kniv, Stenalder, Norsk skiffer kniv, Nibe stenalder Neolitisk, sjælden, skiffer.
8/8 2015 Skiffer kniv 11 cm lang sjældenhed og usædvanlig gæst i det Danske, fra en gammel samling med ophav i Nibe og omegen
Lidt spændende nyt (gammelt) ;) fra det nordjyske - jeg modtog idag en pakke med et noget specielt og utroligt sjældent stykke stenalder, med ophav i det Nordjyske - nærmere bestemt fra en samling med fund materiale fra Nibe og omegn.
Stykket er håndplukket fra en større samling jeg var blevet tilbudt, netop fordi jeg syntes at det så "rimeligt" spændende ud - på grund af billed kvaliteten troede jeg i første omgang at der var tale om en omhugget økse i bjergart - men efter en nærstudering kom de spændende realiteter frem i lyset, det er en ca 11 cm lang Skiffer kniv meget sjælden i både materiale og type ( efter Danske forhold) med aner i det Norske hvor knive af samme type fra tid til anden har været representeret i fund materialet, der er før, omend sjældent, fundet skiffer økser og andre skiffer værktøjer herhjemme hvor der er blevet gættet på en forbindelse til netop det Norske hvor brugen af skiffer var udbredt på grund af, modsat Danmark, en naturlig skiffer forekomst, så kniven her er absolut et af de første mere konkrete beviser på en direkte forbindelse til vores Nordligere Broder folk tilbage i stenalderen.
Stykket her er det første (mig bekendt) fundne stykke af sin slags herhjemme.

Skiffer knive af samme type er normalt lokaliseret i området omkring Troms i nord Norge
Referanser i litteraturen:
Gjessing, G. 1942. Yngre steinalder i Nord-Norge. Institutt for sammenlignende kulturforskning. Oslo.                                   https://uit.no/utskrift?p_document_id=242045
Type 1 dolk, flint dolk, pilespidser, Skals, Dansk stenalder, Danish neolithic
9/4 2015
En type lc/overgangstype til type II med hvælvet håndtag, tidlig dolketids flintdolk,( ca 2500 - 2000 fKr F. Hjarbæk v Borris,) i en helt utrolig smuk blank blåsort patinering med delvis parelelhugning hvor afslagene går ubrudt på tværs af bladet, den elegante teknik er typisk for netop jyske dolke, under dolken, 3 perfekte fladehuggede dolketids pilespidser fra det Jyske (Hørup/Hulris) "gen fundet" i en ældre samling fra Nordsjælland.
"The Red Brown Hornet of Helgoland" en 19 cm lang, i sjælden rød brun Helgoland flint, (nyfremstillet, replica!), smuk hyldest i rækken fra Danske kunstnere til vores fælles arv
Helgoland feuerstein, helgoland flint, Dansk stenalder, Type Va.Helgoland feuerstein, helgoland flint, Dansk stenalder, rød flint, The red brown Hornet of Helgoland.
30/9 2015
19 cm lang type Va, Fiskehale dolk - Nyfremstillet af en ung arkæologi studerende ildsjæl i studie øjemed og er i samråd med kunstneren, som det sig hør og bør med sjældne kunststykker ( og ædelsten) af slig karekter, behørigt døbt: "The Red Brown Hornet of Helgoland" ;) fremstillet efter de gamle normer med kærlighed og respekt for de gamle dyder og tro mod de værktøjer og metoder der blev brugt dengang det er et replica og skal betragtes som sådan, et stykke kunst! ( ikke at sammenligne med de ægte stykker)  materialet dolken er hugget af betragtes internationalt som flintens ædelsten på grund af den utrolige sjældne forkomst der er af netop det røde/rødbrune/kaffebrune flint der kun er fundet naturligt på øen Helgoland mellem Sønderjylland og Tysklands kyster, (originale oldsager af samme flint er i sagens natur utrolig sjældne)
At finde et stykke helgoland flint på øen er svært i sig selv og stykkerne er normalt ikke meget andet end småstykker så alene størrelsen på flint "nudlen" dolken er fremstillet af er utrolig sjælden, alene på grund af størrelsen - den mest "almindelige" farve på Helgoland flinten er brun- grå, og betegnes  helgoland flint, flinten Dolken her er fremstillet af er af en mere sjælden variant og er fundet på en af de små side øer til Helgoland, farven er rød/ lys sart rødbrun med nuancer af gul og er sammen med den helt røde variant de mest sjældne typer af flinten fra Helgoland.
 
 Det farvede flint vi finder på mark og strand er farvet af kemiske forbindelser EFTER det i stenalderen blev bearbejdet - de almindelige forekommende flint typer herhjemmer er fra naturens side sort/grå/grå hvid/ og har ikke farve - de flotte farve specktre der pryder flinteredskaberne er alle sammen patinering fra de omgivelser de har dvælet i de mange tusinde år der er gået fra de var i brug til vi - dem af os det er forundt - finder dem på mark og strand, hvor Helgoland flinten er genemfarvet som den eneste flinttype overhovedet herhjemme.

Dolkens historie udspiller sig over de sidste par år, og har sin start da vores kunstneriske ven under besøg i Lejre ved Roskilde, bytter sig til det sjældne stykke flint der er fundet af en her arbejdene Tysk Arkæolog og Helgoland flint ekspert og forsker tilknyttet Haderslev museum, sandsynligheden for at finde et lige så stort stykke flint igen med netop den farve er meget lille så materialet alene er utroligt sjældent og i den sammenhæng naturligvis kostbart  prisen for flint nudlen var en flot Dolk kopi en type1a  lidt af et paradoks - en dolk for en ---- fremtidig dolk  men en utrolig billig pris for det sjældne stykke.

At det netop blev en type Va Dolk det sjældne stykke flint skulle ende med at indeholde er ingen tilfældighed, vores kunstneriske ven har altid haft den  - måske ikke som Hindsgavlsdolken prangende - lidt mere solide udførte  Type Va som absolut favorit, de to Dolketyper hænger side om side på vores Nationale museum  hvor der hænger to type V dolke umidelbart skråt neden under den berømte Hindsgavl dolk.

Normalt vil jeg ikke, absolut ikke!  ha  nyfrenstillede genstande eller replicaer her på min hjemmeside, men i dette tilfælde har jeg gjort en undtagelse - dolken er lavet med kærlighed ikke med profit for øje og er ægte Dansk fremstillet Kunst af et utroligt sjældent stykke flint - at dolken så publiceres her på siden er kun for at rodfæste at der her er tale om et stykke ,sjældent, ægte kunst der skal betragtes som sådan og aldrig må forveksles med de ægte originale fremstillede stykker hverken her på siden eller nogen andre steder.

(Tak for den smukke Dolk, håber du blir ligeså glad for de originale oldsager du fik i bytte for dolken af mig ;) )
Marlon Brando young blood, marlon Brando ungt blod, Helgoland flint, Feuerstein Helgoland, Danish dagger.
12.12.2015
Det aflejrede "spøgelse" i dolken
Navnet på Dolken burde nok retteligt være "The red brown Ghost of Helgoland" efter den helt specielle spøgelses agtige aflejring i beige og sort flint midt på bladet, der første gang jeg så det, sendte mine tanker tilbage til Marlon Brando, i filmen Ungt blod fra 1953, frosset i sten, der som dolken, er et spøgelse af sin tid, "lidt" uden for protokol, men stof til eftertanke ;).
Shaman eller Druide relivikier eller "kun" amuletter i ben og sten ?.
Shamaner, Druider, overtro og amuletter i stenalderen.
9/6 2015
Et lille udpluk af de mere usædvanlige ben og sten fund, alle sammen fundet i boplads sammenhæng (Kontekst).
Mere end en gang har fagkundskaben/nysgerrige amatører stillet sig selv og andre "lidelsesfæller det ultimative mest gentagne spørgsmål i arkæologiens støvede verden : hvad har det været brugt til??
I mange tilfælde kan form slid og sammenhæng (indskudte pilespidse/spydspidser, knækkede flint bor mm) afsløre den fundne genstands formodede brug men i mange tilfælde kendes det faktiske sammenhæng ikke med sikkerhed og kan ikke umidelbart gættes udfra de fysiske kendetegn mange af stykkerne på billedet her hører under den kategori.
Øverst gennemborede knogle led, neden under ditto rygknogler fra marsvin, tilhugget bækkenknogle fra pattedyr formet som smalt "dæmon" ansigt, brugen er pt ukendt men der gættes på evt shaman/serimonielt sammenhæng, der er ikke fundet slid eller brugsspor der indikerer brugen, lignende stykker er der fundet på bopladser i hele landet.
Små søpindsvin (Ø 2-2,5cm) med slid polering alle sammen fundet i bopladssammenhæng, antagelig også amuletter/shaman relikvier ? (søpindsvin og lign fossilt, skal kunne placeres direkte i et fundsammenhæng (kontekst) for at kunne betragtes som fuldbyrdig del af boplads inventaret og derfor ha været brugt/båret i stenalderen) ved siden af en "spillebrik" fossil kiselsvamp med planslebet basis - brug ukendt.
Nederst dyretænder, den gennemborede vildsvinetand antagelig brugt som som amulet/minni værktøj mejsel.
(alle stykkerne med undtagelse af "dæmon" ansigtet kommer fra en 3 hånds samling, med vel dokumenteret materiale fundet 1920 - 1950)
20/12 2015.
Lidt opdatering: i foråret (2015) var jeg en tur på vores nationale museum i København og havde god tid, derfor  blev de etniske udstillinger gennemgået minituiøst for at snuse lidt ekstra viden indenbors ,) - i den Grønlandske afdeling faldt jeg over en montre hvor der var flere bue bor af ældre dato, selve buen var lavet af  ribben fra ren eller sæl men det mest spetakulære var at ved alle borene var fundet samme slags knogleled som de viste her på siden med fuldstændig samme slidfacetter og gennemboring/slidning som det i virkligheden er! fordi! - knogle leddene har været brugt som håndbeskytter/leje mellem hånd og pind når bueboret skulle bruges - derfor er der forreskel på gennemboringen og sliddet - om dette endnu ikke er opdaget eller der endnu ikke er nogen udover mig der har lagt det ting sammen så mysteriet omkring de gennemborede knogler endelig er løst med en helt logisk forklaring vides ikke, en ting er ihvertfald sikker, det er endnu ikke nævnt i nogen historie eller fagbog - nu er det ihvertfald sat i sammenhæng her på min side ;)


21.12.2015
De omtalte bue bor med mellemstykker eller håndbeskytter om man vil, fra National museets Grøndlands samling.
Mellemstykker som stykkerne her på siden, stykkerne på billedet er dog af "lidt" nyere dato og har været brugt af fanger kulturene på Grønland, samme slid og en åbenlys logisk brug af de små led der har været omgæret af mystik - indtil nu ihvertfald ;)
Sten skiver, sol skiver, stenalder, Neolithic.
3 cirkulære tynde stenskiver, flint, granit og bjergart for store (Ø 9,11 og 10 cm) og symetriske til et egentligt praktisk formål som skrabere/knive alle tre fund fra omegnen af Kolindsund..
Igen en grå zone i fundstatestikkerne, de 3 sten skiver er for store til at have fungeret som egentlige skrabere, for tynde til at være forarbejder til de neolitiske (bondestenalder) skivekøller og hvorfor den utrolige symetriske og ensartede størrelse? 
De kan have fungeret som låg til krukker?, som en del af cerimonielle sammenhæng (sol dyrkelse?) eller slet og ret  paletter til olier/cremer eller lignende? det vides ikke med sikkerhed.
(I P.V.Glob´s almanak "Yngre stenalder" fra 1952, nr 267, står de opført som sandstens/sten skiver Hans bud er at de kan have været brugt til kaste spil eller som bundsten for lerkar  under formning, men placeres med sikkerhed i tidlig Tragtbægerkultur/Jættestuekulturen )
Stendysser i det Fynske landskab, (akvarel af Ellen Krogh 1947).
Ellen Krogh, blomstermalerinden, stendysse, stenalder,
Original signeret, akvarel, stendysser i landskabet af Ellen Krogh (1902-1986), eller "blomstermalerinden" fra Faaborg som hun var kendt som, malet i 1947, (fundet på det lokale loppemarked idag, 6/6 2015) endnu et billede i rækken af hyldest fra vores hjemmelige kunstnere til vores fælles historie arv ;) . 
Køllehoved, hugget omkring et naturligt skafthul, fundet ved Albøge imellem Grenå og Kolind på Djursland.
Køllehoved, clup head, neolithic macehead, macehead, enkeltgravskultur.
28/4 2015.
Køllehoved i flint hugget omkring naturligt skafthul, 7,5x7 cm fundet V Albøge på Djursland og et tilsvarende køllehoved med konisk boret skafthul i kvarts 6,5x5,5, fundet i omegnen af Odense på Fyn.
Begge køllehovederne her er at betragte som "rimelige" sjældne fund , specielt de redskaber som køllehovedet i flint her, med naturlige skafthuller der fra tid til anden dukker op fra mulden, er yderst sjældne gæster fra fortiden.
Af køllehoveder hugget i flint er var der i 1952  kun registrerret 8 stk herhjemme og af udgaven af bjergart, her i kvarts, med det koniske borede skafthul, der er af samme type som kæmpe køllehovedet her på siden, 35 stk (P.V Glob yngre stenalder) begge køllehoveder menes at have deres ophav i enkeltgravskulturen ca 2800 - 2200 fKr.
Kærvpilepids og 3 tidstypiske dobbeltskrabere fra tiden hvor den sidste mammut opgav pusten og den sidste istid kun lige havde slubbet sit greb om det vi i dag kalder Danmark, Hamburgkulturen ca 13 - 12.000 Fkr.
kærvespids, Hamburg kultur, stenalder, Danish mesolithic, pilespids, dobbelt skraber.
15/4 2015
4 stk vidnesbyrd i sten, fra en fjern afkrog af vores historie, fra starten af Rensdyrjægerstenalderen, der samlet set ikke fylder mere end hulningen af en voksen håndflade, men aligevel med deres specielle udformning, bedre end en nytrykt historiebog, kan fortælle historien om deres eget ophav for ca 15.000 år siden.
At finde en pilespids fra stenalderen er stort - rigtigt stort! men at finde en pilespids fra de fjerneste afkroge af vores dokumenterede historie der er så typisk og så sjælden og i så fantastisk flot stand som pilespidsen her (en kærvspids) ,er intet mindre end et mirakel, at så samtidig finde pilen i kontekst,( fund sammenhæng,) med adskellige effekter fra et dokumenteret beskrevet boplads fund med bla, de tre dobbelt skrabere der er typiske for netop den tidligste del af rensdyrjægerstenalderen er helt utroligt!,alle 4 stykker er "gen fundet" i en ældre samling med fundmateriale fra det vestsjællandske.
Som en ekstra lille fodnote kan det nævnes at hele befolkningen i det område vi kalder Danmark idag, da redskaberne her blev fremstillet for mere end 13.000 år siden ( har videnskaben regnet sig frem til ) ikke bestod af mere end ca 120 individder! så der har været god plads og langt imellem naboerne ;) Netop derfor er der i sagens natur ikke meget fund materiale fra de tidlige rensdyr jægere.
Ben syl/våben, Harpunspids og ben pilespids fra ældre Sjællandsk samling.(fundsteder i det Jyske.)
Aamosen, neolithic, mesolithic, Dansk stenalder, hjortetak, ben værktøj.

9/4 2015.

Tre lidt unikke budbringere fra en svunden tid:
Øverst, 28 cm syl / spidsvåben i hjortetak med boret snørrehul, tilskåret og poleret. (F.Nederst v, Kolindsund.)
Midt for, 20,5 cm Ertebølle harpunspids i spaltet hjortetak, (C type, Degn Johansson, F.Fannerup v Kolindsund.)
Som rosinen i pølseenden, en elegang flot bearbejdet 13,5 cm lang ben pil med skafttunge (F. Fannerup v. Kolindsund), af samme type som den der sidder fastskudt i næsebenet på porsemose manden, udstillet på National museet i Kbh.

porsemose, stenalder, ben spids,
9/4 2015
"porsemose kraniet" med den indskudte benspids, efter yderligere et fatalt pileskud i brystbenet der har været dræbende, er vores"ven" her blevet smidt i en nærliggende sø engang i Enkeltgravskulturen som piletypen peger i retning af.

Alle tre spidser er fra en ældre nordsjællandsk samling, den øverste spids har foruden sin imponerende længde også en for historie som model i den første udgave af arkæologisk tidsskrift fra 1946, sammen med flere andre effekter i samlingen.
Indbegrebet af den Danske sjæl,en munter lærke over en solbeskinnet Gravhøj (F.Schwartz 1850 - 1917)

25/3 2015

Original tegning, bly på karton, tegnet af den Danske kunstner, Johan Georg Franz Schwartz (Franz Schwartz) 1850-1917 tegningen her var oprindeligt en gave til kunstnerens egen far.

Den tegnede sommer idyl, er yderligere på bagsiden forsynet med teksten "original, foræret min far" signeret Franz Schwarz, original tegningen var en lille sidegevinst ved afhentning af en stensamling i det Nordsjællandske i år (2015) og en ekstra diminsion til samlingens historie! (Franz Schwartz hænger selv portrætteret af rejsekammeraten og vennen, skagens maleren P.S.Krøyer i den Hirschsprungske samling i københavn) Stendyssen på billedet er ukendt, men har  flere ligheds punkter med en dysse nær Vinstrup, Nørhald i Jylland.

Flint skafthuls stridsøkse/hammer med hængende skær og naturligt skafthul, 11,5 cm langt unika.
Skafthuls økse/hammer mesolitisk/neolitisk naturligt skafthul
Øksen set ovenfra, med det naturlige hul i flinten centralt placeret, tydelig markeret skær og stump nakke.
Skafthuls økse med naturligt skaft hul flint
Set fra siden, pilene viser skafthullets placering.
24.03.2015
Flint, skafthuls stridsøkse/hammer fundet i den Vestsjællandske Aamose.
For nylig blev jeg kontaktet og fik lov til at overtage en samling fra arvingerne til hvad der, efter at jeg have gravet mig en smule ned i sten og ben værktøjer i anseelige mængder, fandt ud af, må betragtes som en af Danmarks største special samlinger af især den ældre del af Jægerstenalderen,Hamburg, Bromme, Ahrensburg og maglemosekulturene ( under et kaldet skafttunge kulturene, eller rensdyr jæger kulturene ) ca 13.000 - 8000 fKr, bla representeret med nok den største privat samling skaftunge spidser samlet på et sted ( udover samlingerne på vores nationale museum i Hovedstaden selvfølgelig ;) ) -  spidser der enkeltvis betragtes som utrolig sjældne fund, på grund af det sparsomme fundmateriale der er tilgængeligt fra de tidligeste kultur perioder i Danmark, der var meget sparsomt befolket for de mere end 12-15.000 år siden pilespidserne blev fremstillet, ( bla en utrolig flot og velbevaret 6,7 cm lang mosepatineret kærvespids fra Hamburg kulturen, der ikke før er fundet herhjemme med så sikker funddata, beskrivelse og billeder følger senere).

Samlingen er udover at være en ren symfoni af sjældne og specielle flint og ben sager også den mest detaljerede beskrevne samling jeg til dato har set - og heldigvis! som eksemplet med den utrolige og helt unikke flint udgave af en skafthuls stridsøkse her er et slående bevis for :

Øksen er fundet i området som finder og tidligere ejer, nu desværre afdøde, Pharmaceut og Mikrobiolog, Ole Schmidt-Andersen, var velbevandret i, hvilket jeg har fået fortalt af venner og familie i forbindelse med overtagelsen af samlingen, Den Dansk Aamose på Vestsjælland, der nok er det sted i Danmark der har beriget os med de fleste fantastiske fund fra alle faser af stenalderens kultur perioder.

Øksen blev fundet helt tilbage i 1966 og som den vel udførte reference beskrivelse fortæller, "Køllehoved?" fundet lige Vest nord vest for Åmosen 8, der indikerer en plads markeret på et af de detaljerede udfyldte kort over området der fulgte med samlingen, i Hesselbjerg mose imellem Skællingsted og Kongsted i Åmosen på vestsjælland.

Det sker med mellemrum at der dukker enkelt stykker i flint op hvor et naturligt hul i flint knolden er brugt som skafthul, redskabet/øksen er så formet omkring hullet i stil med de våbentyper, køller og stridsøkser, der på tidspunktet var fremstillet i andre stenarter, hvor man, i modsætning til flinten der har været for hård til datidens boreteknik, kunne bore skafthullet .

Hvorvidt øksen er fremstillet for at efterligne en stridsøkse fra tragtbægerkulturen eller er et fremsynet heldigt flint projekt udført af en dygtig flintsmed i en af de tidligere jæger kulturer kan vi kun gisne om men en ting er sikkert, - øksen her er et absolut unikum!

Samlingen er så omfattende og indeholder så utrolige mængder af ufortalte historier at jeg sandsynligvis på et tidspunkt, (når materialet, med tiden, er nøje gransket og gennemtykket)  vil lave et specielt afsnit her på siden omkring fundende, specielt de mange fund fra og omkring Åmosen.


8 skaftunge pile spidser, samlet boplads fund, fundet ved Strøby Egede, ved Køge bugt i 1965.
Skafttunge pile, Brommekultur, Dansk stenalder, Grubbekeramisk, Danish neolithic.
Spinkle skaftunge pilespidser med tilhugget tunge og sidekanter 4,2 - 2,5 cm.
Danish neolithic, Bromme kultur.
22/1 2015.
8 pilespidser med tilhugget skafttunge, fundet ved Strøby Egede i 1965, dateringen på de spinkle spidser af denne type, er noget problematisk da typerne optræder og derfor kan forveksles, både i den  tidligste rensdyrjærgerstenalder ca 10.000 fKr, (små Bromme typer) og igen i yngre stenalder, bondestenalderen, (de  grubbekeramiske a pile spidser), ca 3100 - 2900 fKr.
Strøby Egede, hvor spidserne er fundet, blev solidt markeret på de hjemmelige historiske landkort efter fundet af en grav fra slutningen af jægerstenalderen fra Ertebøllekulturen, der markerede slutningen på jægerstenalderen for mere end  6000 år siden, skeletterne af 3 voksne og 5 børn, vidner om en tragedie på den lille kyst boplads. Graven, den såkaldte Strøbygrav, er det største og et af de ældste gravfund fra stenalderen og kan ses på Køge Museum.

Den mulige Datering af spidserne rammer dog et godt stykke på begge sider af gravens datering så de er fra enten, en meget tidligere kultur periode, Brommekulturen, den tidligste jægerstenalder, hvilket beliggenheden af pladsen(kyst nært) dog sætter spørgsmåls tegn ved, de tidlige pladser var som regel højt beliggende jagt pladser på bytte dyrenes træk ruter.

Eller, den kystnære Grubbekeramiske kultur der er det mest sandsynlig bud på et ophav til spidserne, en jæger kultur i bondestenalderen, samtidig med enkeltgravs kulturen, ca 3000-2500 fKr.

En flot samling af lidt sjældnere spinkle skaftunge spidser uanset hvor i historien de har deres ophav, uden andre lede typer i samme kontekst/sammenhæng eller oplysninger om fund sammenhæng kan dateringen desværre ikke gøres mere præcis.

Fin lille pænt opsat samling med en rigtig god oplysning om fundstedet, sirligt udfyldt og passet på af samlingens tidligere ejer ;)
31 cm Kæmpe, tyknakket "Lindø" økse, Fundet i første halvdel af 1990 erne, På Salling i limfjorden.
tyknakket økse, thicknecked axe, Danish neolithic, giant neolithic.
18/1 2015.
31 cm lang, 5 cm bred i nakkeenden og 9,5 cm bred ved det udsvejede skær/æg, en 1,750 kg tung kleppert af en tyknakket Lindøøkse, fundet mellem Fur og Lyby på Salling i Limfjorden, første del af 1990 erne under pløjning.
Thicknecked axe, tyknakket økse, Danish neolithic 31 cm.
Den imponerende lange, brede og symetriske nakkeside på øksen har et nakke index på 68%, det vil sige at bredden på nakken er 68% af bredsidens mål, økser med nakke index på over 40 % betegnes som tyknakkede økser, målt 2 cm fra bagenden på øksen. (60-75% betegnes Lindøøkser, 75% - 104% Valbyøkser, efter fundsteder for øksetyperne.)
Pløjning, stenøkse, tyknakket stenøkse salling, dansk stenalder.
18/1 2015
En "Plovmand" i arbejde, det var netop som på billedet her, under pløjning af marker på Salling i bunden af limfjorden, kæmpe øksen dukkede op en efterårs dag i de tidlige 1990 ere, da ploven rev øksen op af jorden og synliggjorde den efter små 5000 års dvale, tilfældigheder gjorde at fyren nærmest faldt over den, var han ikke lige stoppet på netop den plet for at træde af på naturens vegne, var øksen måske aldrig blevet fundet eller være endnu, knust eller ødelagt senere, ved et af de følgende års pløjning eller tromlinger. Pløjning bringer mange oldsager frem i dagens lys når jorden bliver vendt og nye lag dukker frem fra mørket og rester af bla. gamle bopladser og tidligere overpløjede gravhøje dukker frem, desværre er maskiner og markbehandling idag blevet stor industri og mange oldsager går tabt og knuses i arbejdsgangen på grund af det moderne grove kæmpe materiel. Mange oldsager har gen set dagens lys netop ved mark arbejde og er bjerget hjem som de små historiske skatte det jo er, I fordums tid, før stor industrialiseringen af landbruget, da en stor del af markarbejdet stadig var håndarbejde og oldsagerne var en hyggelig og spændende bonus ved det hårde monotone markarbejde.
Lidt om øksen:
Forleden var jeg, (endnu engang) rigtig heldig at falde over noget helt specielt Dansk stenalder, en ikke mindre end 31 cm lang tyknakket slebet Lindøøkse i en fantastisk stand, øksen er absolut i den svære ende af scalaen og kun ca 3 cm fra at sprænge størrelses rammen for fund af samme type (34 cm), udover nogle brugs hak i skæret er øksen i fantastisk stand, flot stor, "marmor" patineret flint, symetrisk med flere spor efter generationers plov skær, oxyderede mikro rester fra plov jernet (udsat for luft og fugt) hvor ploven har ramt øksen, kan ses som rust striber flere steder på bredsiderne ( plov patina) 

Fyren der var klar til at overlade mig pragtstykket efter selv at have nydt den i et par årtier, fandt den i første halvdel af 1990 erne, under pløjning af marker for en maskinstation på Sallings østside, i området omkring Sundsøre og Nørre Thise, ca 1 km fra fjorden, den helt nøjagtige fund plet er løbet ud i tidens sand.

Øksen blev fundet i pløjelaget da fyren var stået ud af traktoren for at strække benene under pløjningen og skulle til at træde af på naturens vegne da han nærmest faldt over kæmpe øksen i det friskt oppløjede muld.

Øksetypen afløste de tyndnakkede 4 siddede økser de fleste kender fra de store depot fund der er udstillet på nationalmuseet og som representerer den øksetype der er fundet  de største eksemplarer af op til 46 cm lange ( i 2016 blev rekord størrelsen tangeret til over 50 cm) også kendt som skovningsøkser eller offer økser (ubrugte) fra starten af bondestenalderen.

De tyknakkede økser overtog helt den grove del af arbejdet i midten af jættestuetid og resten af stenalderen igennem - og hører derfor ikke til blandt de mest ualmindelige fund, "normal" størrelsen er omkring 16 - 20 cm på de tyknakkede brugs økser der er fra tid til anden dukker op fra mulden, de 31 cm øksen her måler, er extrem størrelse for typen.


Tak  for den flotte økse og den gode fund beskrivelse ;)

Skafthuls økse, tung og massiv, fra det Sjællandske (Frederiksberg)
skafthul økse, shaft hole axe, Danish neolithic, stone hammer,
3/1 2015
20x7x7 cm og 1,930 kg flot, tung og massiv skafthulsøkse i grønsten fra ældre bo på frederiksberg, bondestenalder(sen neolitisk) tidlig Bronze alder.
Øksen her representerer, foruden den sene stenalder / tidlige bronzealder,en sen grov  økse type, en massiv økse og arbejds hest, der står i skærende kontrast til tragtbægerkulturen og enkeltgravs kulturens forfinede og elegante strids økse former,  typen opnår mod slutningen af stenalderen anseelige størrelser, økser på 30 cm og derover er fundet og er så vægtige at deres praktiske brug er betvivlet af mange arkæologer - der istedet tillægger dem en sandsynlig kultisk anvendelse bla også fordi mange af økserne, er  fundet med ufærdige skafthuller (kun halvt gennemborede.)

Før øksen med sine knap 2 massive kg  "luskede" sig ind i samlingen idag, har den i en ukendt årrække hængt skæftet fastsurret med lædersnørrer og pyntet på væggen hos en lokal nu afdød tømrer på Frederiksberg hvor fyren jeg fandt den hos havde fundet den i boet for et par dage siden.



2 spids nakkede økser fra det Fynske, fra gammel gård samling i omegnen af Nyborg.
Spidsnakket økse, Bomdestenalder, Danish neolithic, 3 siddet spidsnakket økse, 4 siddet spidsnakket økse.
17/12 2014
To symfonier i rød brune farvenuancer (patinering) og to sjældnere varianter af de tidligeste Neolitiske (bondestenalder ca 4 - 3500 fKr), flint økser, 19,5 cm 4 siddet og 22 cm 3 siddet, spidsnakkede økser, begge to u slebet, fund fra ældre bo i omegnen af Nyborg på Fyn.
De to økser her representerer to af de tidligeste øksetyper i overgangs perioden fra Jægersamfund til husdyr og landbrugs samfund og et nyt og større behov for skovnings økser når de store skov arealer skulle ryddes for at gøre plads til dyrkning af jorden i starten af bondstenalderen for mere end 5500 år siden.

Den tresiddede (tilhugget fra tre søm), nederste, økse er en tidlig udløber af den første"rigtige" slebne økse type, den to siddede spidsnakkede økse, der igen var en udvikling af de uslebne kerneøkser fra jægerstenalderen, mindre uslebne udgaver kan forveksles med de noget tidligere kerneøkser.

Den øverste firesiddede spidsnakkede økse, er grund pillen i den videre økseproduktion ( med enkelte undtagelser) hele bondestenalderen igennem, øksen med et firsiddet tværsnit ( tilhugget fra fire "søm" eller kanter om man vil og siden slebet, øksen her er spidsnakket, (øksen spidser ind mod bagenden) senere opstår begreberne tyndnakket og tyknakkede økser efter bredden på øksernes "nakke" der er den smalleste side på øksen.

(Jern, okker og andre kemiske  forbindelser i jorden, har bidraget til øksernes fantastiske farvespil, patinering,  næsten alt flint er fra naturens side enten gråt eller grå sort når det er ny brudt)
Oldsager med historie fra gamle samlinger, 5 Dansk fundne pile spidser med lidt ekstra historie i "rygsækken".
Danish neolithic, pile spidser, stenalder pilespids, flint spids, Ehlert, fladhugget pilspids.
gruppekeramisk pilespids.
2/12 2014
Fragment af brystben med indskudt pilespids. (Nat Mus.)

2/12 2014.
Spidserne er beskrevet fra venstre mod højre i billedet:

1. Type D1 pil fundet i Thy, sen Enkeltgravs kultur / grubbekeramisk kultur (samtidig),fra ældre samling i Charlottenlund, udstykket fra nu afdøde dyrlæge K,. Gregersens samling ( Kolby pr Hørdum) med reference kort. "ovetaget fra Professor Hatt"
Det er en pil af denne type der er blev fundet i en gravkiste fra sen enkeltgravskultur ved Gjerrild på Djursland, pilen er afskudt fra højereligginde terræn, er trængt gennem brystbenet på den afdøde og skuddet har været fatalt.
Et fragment af brystbenet med den indskudte spids er udstillet på Nationalmuseet i København som et stumt vidnesbyrd om en enkel brutal begivenhed for mere end 5000 år siden.

2.Type B2 pil grovtandet (flække pil), Grubekeramisk kultur, fra ældre samling charlottenlund også udstykket fra K. Gregersens samling.

3. Trekantet spids med skafttunge, fra gl samling i Charlottenlund med ophav i nord og midt jylland ( ingen fund oplysning) sjælden klokkebæger kultur/dolketids spids.

4. Fliget fladhugget spids, dolketid/ældre Bronzealder, tilhører en gruppe af spidser der til tider har ekstremt lange fligede modhager, gl chalottenlund samling, tidligere K.Gregersen -- 

5. Rosinen i pølseenden: en flot, marmor lignende, symetrisk fliget spids fra Den navkundige Fynske"oldtids" læge nu afdøde  Knud Ehlert´s samling der om nogen har en stjerne iblandt Danske oldtids samlere, (et Ehlert stykke handles i reglen til almindelig vurdering x 3 eller rent libhaveri)  den fligede pilespids her er det 11 stykke der blev indlemmet i Ehlerts senere så omfangs rige oldtids samlinger - mærket med Ehlerts samlings Nr : 11.E. og er efter en lille "omvej" omkring Charlottenlund, nu en del af min samling ;)
Mangekant økse, ant. fundet i omegen af Viborg. Fra ældre bo 23/11 2014
stendysse, danish megalit tumb, gravhøj, stridsøkse, højfolket, tragtbægerkultur.
Stendysse nær Ristinge Klint på Langeland. (Dyssen her blev fredet i 1905.) En af Danmarks talrige bevarede stendysser, bygget af "højfolket" tilbage i tragtbægerkulturen i starten af bonsdestenalderen, for mere end 5000 år siden. 

Under en lignende høj i det midt Jyske, har stridsøksen længere nede på siden, sandsynligvis, hvilet i tusinder af år før den - uvist hvordan og af hvilken årsag, er kommet frem i dagens lys, graven er sandsynligvis blevet blotlagt ,nedpløjet, sløjfet, eller "bare" udgravet, for enten at gøre plads til et par m2 mere dyrket jord eller andre tiltag i fremskridtes, i dette tilfældes, ødelæggende navn, en skæbne utallige gravhøje led før den endelige total fredning af vores mange uerstattelige oldtidsminder trådte i kraft i 1937.
 
hvor resten af indholdet af graven er endt,  kan der kun gisnes om, den elegante økse og  tidligere ejers stolthed, det foretrukne trofæ for fordums tids ødelæggende skattejægere, er ihvertfald bevaret for de nye generationer her på siden.

Lidt om tidsperioden/ tragtbægerkulturen for ca 5500 år siden:
 
Studier af tidlige europæiske bondesamfund viser, at døden var en hyppig gæst på bondestenalderens bopladser. Levende-fødte kunne forvente at opnå en gennemsnitlige alder mellem 20 og 35 år. Kun 30-40% nåede voksenalderen, resten døde enten ved fødslen eller i løbet af de første tyve leveår. Der er ingen grund til at tro, at det ikke også skulle have gyldighed for Danmarks befolkning i bondestenalderen.
 
Det er beregnet at befolkningsstørrelsen i denne periode i Danmark antageligt har været på mellem, 100.000 og 200.000 mennesker. 
 
Der har været talrige konflikter i perioden der bærer præg af megen uro.
På en stor del af de sparsomt fundne skelletter fra tidslommen, bærer kranierne da også præg af voldsomme slag og læssioner fra stumpe våben, som stridsøksen her, der højst sandsynligt har været en del af den barske hverdag, øksen har været slebet op efter et skår i æggen hvilket kan tyde på at den antageligt har været i praktisk brug før gravlæggelsen. 
Stridsøkse, polygon økse, mangekant økse, Danish neolithic battleaxe, neolithic battleaxe.
23/11 2014.
23 cm skøn og sjældenhed,variant af en mangekant økse (afrundet type),  mørkbrun patineret, hård finkornet bjergart ( Diabas, Andesit/Basalt).
Se nærmere beskrivelse ude i siden ( spalte 1,  23/11 2014 stridsøkse/polygon økse)
Kerneøkse m specialiceret hul skær, stridsøkse med halvt gennemboret skafthul, Ertebølle og enkeltgravs kultur, begge stykker fundet i omegnen af Viborg.
specialiceret skær, stridsøkse, skafthul, Danish neolithic. mesolithic, Ertebøllekultur, glob type K.
30/11 2014

To lidt specielle stykker, en kerneøkse med specialiceret hul skær og en enkeltgravs stridsøkse med halvt gennemboret skafthul, fra samme samling som mangekants stridsøksen længere oppe på siden med ophav i Viborg og omegn også kommer fra.
1. En 14 cm lang kerneøkse fra slutningen af ertebøllekulturen (jægerstenalder) med specialiceret og hul hugget skær, lidt specielt da hul skær og slibning af hule skær normalt først ses længere oppe i tiden, i bondestenalderen, hvor de hulslebne økser blev brugt til udhulning af kar, både og andet huskeråd, øksen her er fundet ved kanten af en af Viborgs søer.

2. En noget senere stridsøkse - eller snarre forarbejde til en(glob type K med indknebet nakke) 13 cm lang med lettere korroderet overflade og halvt gennemboret skafthul, et fænomen man regelmæssigt kommer ud for, om hullet er stoppet på grund af ejerens bortgang eller en forstyrrelse i arbejds gangen er nok ikke en oplysning der er inden for rækkevidde med mindre der tilfældigvis sidder en bjørenklo fra en angribende bjørn fast i det fundne ;).
Der er mange gæt omkring de halvt udborede stykker der fra tid til anden dukker op fra mulden, hullet kan deriomod gi os viden om bore metode, hullet her er boret med et flint bor, at dømme udfra det svagt kegleformede snit og det relativt spidse hul i midten af bore hullet ( andre "bløde" bor efterlader en kegle i midten af bore hullet i halvt gennemborede eksemplarer hvor den bløde marv i boret, ben eller træ, har siddet så kun kanten af hullet er skåret/udboret ).
Øksen her er noget senere end pragtstridsøksen fra samme samling, enkeltgtravs kulturen, hvor mangekanten hører til Tragtbægerkulturen og dyssefolket.
Farvelagt Skole planche, Dansk Oldtid, sten og Bronzealder ca 1950 - 60.
skole planche stenalder. Bronze alder, Danish neolithic.
En original farvelagt undervisnings planche, et smukt illustrerret udsnit af vores hjemmelige oldsagsmateriale ( sten og Bronzealder ), fra dengang Farfar var ung og der var tid og resurser til at lære den nye generation om vores historie og vigtigheden af at kende vores rødder.

Planchen prydede indtil for et par dage siden en lille antik butik i det Nordsjællandske - den måtte bare med hjem ;).  19/10 2014
Planchen indeholder foruden,blandt andet, et af vores yperligeste oldtidsfund Solvognen, der med sin forgyldte solskive stumt fortæller sin historie om dyrkelsen af solen i Den danske Bronze alder også et billede af Danmarks, til dato, eneste skæftede flække segl der blev fundet i Stenild mose i Himmerland helt tilbage i 1898 af en tjenestekarl under tørvegravning.
Fyren kom  uforvarent til at hugge skæftet over før han opdagede sammenhængen og nænsomet trak træstykket ud af tørven og samlede skæftet med stykket han først havde fundet med en indstukket flinteflække kilet fast med to træ kiler i skæftet, hele stykket blev derefter overdraget til en Jurist råd Apotheker Hansen i Hobro og kan den dag idag ses på National museet i København.
Selve planchen er antagelig fra slutningen af halvtredserne i det forrige årtusinde ( 1950 )- ikke helt oldsag men bestemt en hyggelig del af vores historie!
Dolk formet Pilespids i flint, fundet i gammelt chatol Espergærde.
pilespids, arrowhead, Danish neolithic,
14/11 2014
Utrolig flot velpropotioneret sen neolitisk pilespids kun lige i underkanten af 4 cm lang men aligevel velformet med form som en af de noget større flint dolke fra perioden ( type VI dolk) hvilket højst sandsynligt placerer pilespidsen i sidste halvdel af Bondestenalderen tæt på bronzealderen. ca 2000 - 1800 fKr.
Den lille fyr her ( kun 4 cm) har i længere en årrække været gemt af vejen i det nordsjællandske strandvejs miljø, men dukkede op da jeg blev kontaktet af den - nu - tidligere ejer der ønskede at sikre pilespidsen en plads imellem ligesindede spidser ( i min samling) så den ikke bare forsvandt  i glemsel ved slægters skiften, en nobel tanke og spidsen er da også speciel lancet formet eller snare dolk formet en lidt usædvanlig udformning der hjælper os godt på vej daterings mæssigt til lige på grænsen til Bronze alderen hvor dolke af samme udseende, type VI dolke- dog noget større - var mændenes foretrukne status symbol ca 1800 fkr.
Der er knyttet en sjov historie til spidsen der foruden af være lidt speciel også er fremkommet for anden gang, (efter den sandsynligvis for en menneskealder siden blev fundet i mulden,)  på en noget usædvanlig måde.
Spidsen dukke op i en skuffe i et gammelt chatol som en bekendt til den flinke frostads frue der overlod mig spidsen for et par dage siden, var igang med at restaurerre på et tidspunkt for en længere årrække siden og blev siden givet som gave til fruen.
Fin spids og en hyggelig lille historie ;)
Skålmærker/skåltegn, kult eller praktisk anvendelse?.
skålemærker, skåletegn, stridskølle, stenalder Danish neolithic.
Runde sten muligvis senere tænkt til stridskøller  med diagonalt placeret borede huller ( skål tegn ?) på begge sider, ikke gennemborede.
skåletegn, skålemærker, Dansk stenalder, håndstøtte.
Sten med tydelige borede skål formede huller ( boret med flint bor) som helt sikkert ikke har været tænkt som køller, den sidste knytnæve stor, med flere usymetrisk placerede skål tegn.
Seks vidt forskellige udformede sten fra samlingen,  alle sammen fundet i Danmark og alle sammen med de "mystiske" og sagn omspundne skålmærker/tegn der har fyldt forskere og arkæologi intereserede (og sikkert mange andre u indviddede ;)) med megen undren gennem tiderne.
05/11 2014
Skåltegn eller skålmærker er et fænomen der findes udbredt på gamle kampesten, og stendysser  i det ganske land.

Et skåltegn er i sin simpleste udformning ikke andet end et tragtformet indboret hul i en enkelt stående sten, mange er fundet i dyssernes store overliggere og der har været mange gisninger om brugen af de sporadisk placerede huller - tanken er naturligvis oftest faldet på kulttiske formål og har altid været omgæret af mystik.

Skåltegn på sten i lommeformat findes udbredt både her i landet og i det meste af europa - en hypotese jeg har leget med et stykke tid er imidlertid brugen af bla de mange uigennemborede køllehoveder og knækkede stridsøkser hvor hullerne som regel sidder diagonalt over for hinanden, der er fundet herhjemme - jeg er  - personligt - af den overbevisning ( en opfattelse jeg nok deler med flere stenalder "filosoffer" )  at mange af de håndstore sten med "skåltegn" har været brugt som håndstøtte når de hårde stridsøkser skulle udbores, som leje til enden af boret så den hårde knogle eller pind ikke ødelagde håndværkerens hånd under boring eller ild fremstilning som hånd/bor støtte - at de runde udgaver så sandsynligvis  senere, meget praktisk, blev helt gennemboret for at blive brugt som kølle hoveder er nok ikke utænkeligt!. hvilket vil gi den diagonale placering af hullerne på de fleste af stykkerne en logisk mening og forklaring.


Tre siddet spidsnakket kæmpe fra Frederikssunds muld.
Spidsnakket økse, 3/4 siddet   rå upoleret link til den ægte uspolerede opfattelse af vores aner!
(  3  siddet 28 cm lang, spidsnakket økse,uslebet, f Frederikssund 2000, tragtbæger kultur, tidlig bondestenalder ca 3900 fKr )

Øksetypen er som regel slebet og er en af de første slebne flint typer der kendes her hjemmefra, øksen har en "knast" i materialet så videre forarbejdning har været enten umuligt eller for tidskrævende, derfor har øksen antageligt været brugt uslebet eller  været et offer til guderne, hvilket den mørk brun orange "mosepatina" godt kunne indikere!?, rå u spoleret stenalder!  når det er mest fortællende.

To siddet tyndnakket økse, Dansk bondestenalder ( Tidlig neolitisk) - tragtbægerkultur ca 3900 - 3700 fvt , fundet i omegnen af Gørlev v Kalundborg.
spidsnakket 2 siddet økse 33 cm, Danish neolithic, Danish offeraxe, neolithic.
Symetrisk og velformet 33 cm lang  2 siddet spidsnakket / tyndnakket tragtbægerkultur økse( tilhugget fra en slagsøm i top og en i bund) antageligt fundet i omegnen af Gørlev v. Kalundborg for et par generationer siden.
1/9 2014.

For et par dage siden var jeg så heldig at få mulighed for at overtage en fantastisk flot 33 cm lang tidlig type I, fire siddet økse i en varm brun patina - det var ihvertfald hvad jeg regnede med!

Fordi! -  da jeg troppede op på adressen i Kalundborg, hvor den famøse økse havde tilbragt de sidste par årtier af flere generationers familie eje, ændrede billedet sig lige pludselig til noget - for en små nørdet samler som mig ihvertfald ;)  rigtig spændende!, det viste sig at den flotte økse foruden den flotte størrelse og farve også var en ikke fire siddet økse som først antaget men! en to siddet tidlig variant af de store skovningsøkser fra først i tragtbægerkulturen og i kraft af det en sjælden undertype og blandt en af de største af den slags der er fundet herhjemme.

Forreskellen på de to økse typer er i bund og grund kun mængden af tilhugningssøm som på de "almindelige" store skovnings økser er fire siddet med to slagsøm i top og to i bund og firkantet tværsnit - øksen her har kun to slagsøm en i top og en i bund (underside) og et mere rundet tværsnit, som på de tidligste spidsnakkede økser fra starten af bondestenalderen, slagsømmen er den skarpe kant der markerer hvor flintsmedens slag er slået fra.

Øksen er utrolig velformet og velpropotioneret og udmærker sig på endnu en lidt underholdene måde, for og bagside på øksen er noget forskellige, der er brugt utrolig meget finesse på forsiden hvor modsatte side er noget mere "afslappet " udført, det er et fænomen der fra tid til anden dukker op i specielt mosefundne stykker bla flere slebne økser hvor kun den ene side er slebet derfor må det formodes at de mere smarte og lidt dovne stenalder stensmede ikke mente at der behøvedes at gøres så meget ud af bagsiderne af økserne når nu guderne - som man jo ofrede de mange mosefundne økser til - formodede man - ikke kunne se bagsiden som vendte ned mod jorden.

Derfor sprang man ved  flere tilfælde, bliver der ihvertfald gisnet om i lærde kredse, som med øksen her, det tidskrævende ekstra arbejde over og sprang over hvor gærdet var lavest! - en evne vi mennesker har besiddet i gennem hele historien åbenbart ;).

Øksen blev for ca 50 år siden anskaffet af den nu tidligere ejers far der på tidspunktet for anskaffelsen var skoleinspektør i Gørlev i Vestsjælland, så hvor mange imponerde små poder der har set eller håndteret øksen og med blanke øjne har sendt tankerne på langfart og måske har drømt søde drømme om at en dag at finde en lignende flot stenøkse i mulden i det vestsjællandske, kan der kun gisnes om.

Selve fundstedet er desværre formummet i glemselnes mørke - men en tungt vejende stor sandsynlighed taler for omegnen af Gørlev, evt det vestsjællandske Å mose område der er utroligt rigt på oldsager fra alle stenalderens kultur perioder og at dømme efter den mørke varm brun orange patina har øksen højst sandsynligt dvælet i en datidig mose, til fundet i nyere tid, i jorden hvor mosen i fordums tid i starten af tragtbægerkulturen for mere end 5.500 år siden, var genstand for offernedlæggelsen.

Hjortetak økse, Maglemosekultur (jægerstenalder - ca 7000 fVt) fundet på stranden i Aarhusbugten imellem Aarhus og slettenhage
hjortetaks økse, antler axe, mesolithic antler axe, maglemose kultur,
 22/8 2014.
 
Hjortetaks økse, 17 cm lang, fremstillet af et gennemboret rod stykke af hjortens gevir, i en sart hvid saltvands patinering med mørk stribet markering af den tidligere upatinerede overflade.

Hjortetaks økser hører ikke til hverdags kosten i fund statestikkerne, alene på grund af det organiske materiale de er lavet af er de fleste for længst gået i opløsning og forsvundet for stedse, øksen her dukkede for anden gang siden den tidlige jægerstenalder, (omkring maglemosekulturen ca 7 - 6000 fvt og fundet på stranden i forrige århundrede), op på et lokalt loppemarked hvor den lå og skuttede sig i en gammel tobaksæske sammen med et par andre spændende sten sager i resterne fra et ældre bo.

den tidligere ejer og finder havde brugt en del af sin tid på at sondere området omkring Aarhus bugten imellem Aarhus og slettenhage hvor Hjortetaks øksen med stor sandsynlighed er fundet efter oplysning fra arvingerne til sten samlingen.

Det sker fra tid til anden at oldsager på den måde driver i land fra undersøiske bopladser der i oldtiden var tørt land men nu flere steder ligger på flere meters dybde, det sker da også en sjælden gang fra tid til anden at fiskere får interesante bifangster i nettene af bla Hjortetaksøkser som øksen her, øksen har en typisk saltvands patineret vandrullet/slebet hård overflade der indikerer lang tids ophold i det salt vand der foruden at patinere øksen i den delikate hvide farve også har bevaret den i næsten intakt tilstand igennem de næsten 9000 år den har været gemt  for igen at se dagen lys i forrige århundrede da den tidligere ejer faldt over den på en strand tur.
Friskt fund fra den Jyske Muld !
Dette 32,5 cm lange pragtstykke, blev vristet fri af mulden d 19/6 i år (2013) i omegnen af Gjerrild på Djursland, efter mere end 5.500 år i "eksil".
(tyndnakket økse f Gjerrild, Djursland 19/6 2013 ,L 32,5 cm X  H 8,3 cm X  B 4,8 cm, 2,1 kg)

Symetrisk og vel propotioneret tyndnakket økse f Gjerrild, Djursland 19/6 2013, patineret i sarte lysebrune/ rødbrune nuancer, antagelig en type VI, uslebet og uden brugsslid, en kraftig variant af trægtbægerkulturens tyndnakkede skovnings økser, ca 3000 - 3500 fVt fra tiden hvor jord bruget og skovrydningen for alvor satte ind i starten af bondestenalderen)
Den sarte patina fortæller om ophold i vandholdige omgivelser med svage jern og okker forbindelser, så øksen er højst sandsynlig en del af et nedlagt depot eller ofring i umiddelbar nærhed af en datidig mose.
Den for typen utrolige størrelse og flotte stand er i sig selv enestående ( typen er relativ kort ca 14 - 36 cm, sammenlignet med Tragtbægerkulturens andre tyndnakkede økse typer, hvoraf nogle af de længste måler omkring 50 cm ( tilføjelse 07.07.2016 den længste økse fundet i Danmark blev fundet 2016 og måler 50,5 cm), at den så tilmed for første gang efter at have ligget trygt forankret i mulden i mere end 5000 år, igen  så dagens lys så sent som d 19 juni i år (2013) hvor den blev fundet af den flinke fyr der lod mig overtage vidunderet, er et lille under i sig selv - på grund af mere og større mekaniseret land og jord brug overlever store stykker idag meget sjældent i hel stand.
Vidunderet her blev fundet i noget henlagt afgravet jord fra en vej udviddelse i omegnen af  Gjerild på Djursland, kun det yderste af bagenden stak ud af jorden der var ved at til gro til, det er de færreste forundt at finde en stenøkse i det hele taget! så det har været en fantastisk oplevelse at trække 32,5 cm hel økse ud af mulden, i hel fantastisk tilstand! miraklernes tid er ikke forbi! et sjældent og rigtigt flot fund!

Fundsted, 32 cm gjerrild, tyndnakket økse, Danish neolithic, stenøkser købes, oldsager købes, stenalder købes.
(tilføjet d 20/3 2014.) Det er sjældent at så præcise og friske fundoplysninge forekommer på de store/sjældne oldsager som øksen her må betragtes som - ( jeg fik foruden billeder af området nøjagtige koordinater på stedet), man kan næsten fornemme "svuppet" da den 32,5 cm lange økse slap sit leje i den opgravede jord, billedet er taget på dagen umidelbart efter fundet.

( Øksen er siden, uofficielt, blevet "udråbt" til øksernes modstykke til Hindsgavldolken, på grund af den, for uslebne økser så usedvanlige utrolige symetri og finish, krydret med en delikat sart orange gul patina. Fladehugningen er udført i stil med  delvis/brudt parelelhugning, der normalt kun ses på de flotteste, primært Jyske, type I og II Dolke, udsagnet er ytret af en god bekendt og arkæologstuderende ildsjæl der har set de fleste enkelt stykker og samlinger af bla økser og flintdolke der er værd at se! ( mere en de fleste også ældre kolegaer) incl økserne i Nationalmuseets gemmer og montre, så udsagnet bygger på et seriøst bredt sammenlignings grundlag ;) 


Lidt spændende småting fundet i sommerlandet - Juli 2014
Kors ben, stenalder, skiveøkse, trykstok, stenøkse.
22/7 2014
Halssmykke/talisman?, tryk / pressestok i hjortetak og skiveøkse i Rødbrun flint.

Lidt spændende stenalder fra det ferie ramte Danmark ;) .


Nr 1 : Halssmykke / Talisman? af korsben 7x6 cm, mørk brun halv forstenet knogle, (der indikerer en betydelig årrække på bagen), fra et mindre pattedyr tilskåret / tilhugget så det minder om et lidt dæmonisk ansigt?, slid spor og blank polering på bagsiden bære præg af flittig brug, (efter den oprindelige bruger har været nedkæmpet),  fundet i Lønstrup i nærheden af Mårup Kirke sammen med trykstokken på billedet og en noget ramponeret enkeltgravs stenøkse.

Nr 2 : En trykstok af hjortetak 16 cm, typen har været brugt til finere flintarbejder i det meste af stenalderen
Fundet sammen med "talismannen".

Nr 3 : rosinen i pølseenden! En rødbrun skiveøkse i flint, 13,5 cm lang, udover længden - skiveøkser er normalt ikke længere end 5 - 10 cm lange og er rimelige almindelige fund, kan materialet øksen er lavet af, være det mest usædvanlige ved fundet her?, på grund af den rødbrune gennemgående farve der sender tanker i retning af det lidt sjældne Helgoland flint, Helgoland flinten stammer i sagens natur fra - Helgoland, en Nordfrisisk ø der ligger ca 70 km fra Elbens munding i nordsøen og findes kun her, derfor er oldsager af denne specielle rødbrune flint ( ikke at forveksle med rød orange patineret mose flint) utrolige sjældne. 
Skiveøksen er fundet i Nykøbing falster på Lolland. og dateres til ca 5 - 6000 fKt , i slutningen af Jægerstenalderen (mesolitisk stenalder). - om det så er Helgoland flint øksen er lavet af? finder vi nok først ud af den dag øksen knækker, enten af ælde eller ved uheld - så det kan konstateres om farven er gennemgående i flinten ;)

Fortsat god sommer derude ;) 
Flintdolk, fra Bodal gods på vestsjælland.
Type III dolk, ildflint, type VI dolk, stenalder Danish neolithic.
 22/7 2014. En Type III flintdolk 24,5 cm symetrisk elegant mørk brun, skøn og sjældenhed fra den vestsjællandske å mose, her flankeret af en lille 10 cm noget senere Bronze alder type VI miniature dolk, fundet på en mark i bunden af limfjorden.
Lidt om Type III dolken : den er fundet på de omkringliggende marker på godset Bodals jorder i den Vestsjællandske åmose for et par årtier siden, området hvor den er fundet er kendt for adskellige spændende fund spredt over de fleste af stenalderens kultur perioder.

Dolken er 24,5 cm lang og har en dyb mørkebrun patina, symetrisk elegang snit og for type III dolkene god længde og sjælden under type ( kvadratisk tværsnit, håndtag drejet, uden "sildebens mønster" ) dolken har i nyere tid desværre som mange af de større dolke været en tur på gulvet, men er nænsomt limet så dolken har fordums pragt og elegance bibeholdt. en virkelig kulturel historisk perle og en værdig representant for flintesmedens fabelagtige dygtighed for mere end 4000 år siden, mod slutningen af den Danske bondestenalder.

Den lille type VI dolk på billedet, er en miniature dolk fra starten af Bronze alderen, de små dolke blev ikke som først antaget brugt som knive eller spydspidser som fagkundskaben ellers i en lang årrække hældte til men blev hyppigt brugt som ild flint, hvor selve bladet var indsvøbt i læder, så kun håndtaget blev brugt til at slå gnister med mod et stykke svovel kisel, derfor har mange af de små dolke "læderet" lidt rug afrundet bagende efter flittigt brug mod kiselen, dolken her er fra en gammel gård samling fra bunden af Limfjorden.
Tveægget Stridsøkse, sort Diabas, fundet under udvidelse af dok områderne i Nakskov havn ca 1930-39, Tragtbægerkultur/Dyssetid
Danish neolithic, Battleaxe, Stridsøkse, Dansk stenalder, bassalt, Nakskov.
Tveægget stridsøkse, Dansk stenalder, bassalt
19/6 2014
Tveægget stridsøkse, tragtbægerkultur/Dyssetid fundet under udviddelse af dok område i Nakskov havn ca 1930-39.
En flot! tveægget stridsøkse, var mine første tanke da jeg første gang blev præsenteret for øksen her pr billede i en lidt dårlig mobil kvalitet! en utrolig elegant og velbevaret 13,5 cm lang skønhed i  poleret Diabas/basalt, en tæt massiv (metamorfos, ingen lagdeling af mineralerne) bjergart, der hører til en lidt sjælden sen undertype med ovalt skafthul ca 2 mm længere end bredt, (hullet måler 18,14mm x 19,97mm Jvf. glob 219, men med ovalt skafthul der normalt kun kendes fra en særlig Odder type, Glob 222.) svagt udsvejet æg og afrundet bagende ( tveægget er i denne økses tilfælde lidt fejlfortolket da bagenden er stump) her med pynte ornamentering på den ene side, typen er typisk syd skandinavisk og kendes fra løsfund, bopladser og gravfund og er blandt de første stridsøkse typer fra midten af tragtbæger/ jættestuekulturen i starten af den Danske Bondestenalder (neoliticum) der dateres til ca 3500 fKr..

Min glæde over øksens flotte stand og velbevarede ydre blev kun yderligere forstærket, da jeg endelig, efter en længere mail korospondance, fik den ubetingede fornøjelse - og ære! at overtage familieklenodiet som det retteligt er/var og afhentede øksen hos den flinke fyr der fortalte historien om øksens lidt omtumlede skæbne fra Farfarens hylde hvor han som dreng med æresfrygt betragtede øksen og første gang fik historien om hvordan farfaren under medvirken til udgravningen af en kæmpe tørdok på skibsværfts område, på havnen, i Nakskov tilbage i depresionens og masse arbejdsløshedens tredivere (1930-39) stødte på den under udgravningen, til idag hvor øksen så igen efter en længere årrække er dukket op igen hos ham, barnebarnet til den heldige finder, efter at have været forsvundet i familiens skuffer og gemmere i en længere årrække.

tak for både den gode historie og den rigtig flotte økse!  19/6 2014
Hjortetaks økse med indsat skærpe, ben nåle/spidser, Horsens Fjord.
Tidlig hjortetaksøkse (maglemosekultur) med indsat skærpe af flint, ben pren, pilespids i ben, pren/spids med ophængs hul og synål i ben, med undtagelse af de to sidste er alle stykkerne fundet omkring Horsens fjord ( skærpen v nivå sjælland).
Hjortetaksøkse, skærpe, maglemosekulturen, Dansk stenalder, Danish mesolithic.
8/4 2014
Oldsager af ben og horn/tak hører til blandt de mere sjældne fund, alene af den årsag at ganske få er bevaret på grund af den organiske oprindelse der af naturlige årsager gør at de sarte sager formulder og forgår med mindre de omgivende forhold er af en bevarende beskaffenhed som feks. sur mose jord eller saltvand.
Det sker fra tid til anden at fiskere har bla hjortetaks økser og andet organisk materiale med trawlene op fra de undersøiske bopladser der i maglemose og kongemosekulturenes tid lå noget højere og - tørt - i landskabet.
De meget velbevarede ben sager på billedet er alle med undtagelse af prenen/dolken med ophængs hul og nålen, fundet i og omkring Horsens fjord, derfor den flotte bevarings stand på trods af for hjortetaksøksens vedkommende ihvertfald minimum ca 9000 år på bagen.
Beskrivelser :

Nr 1. : Hjortetaks økse / mellemstykke til flint skærpe, vildsvinetand eller lignende, skærpen på billedet er høfligst udlånt af en forlængst afdød Maglemose jæger fra Nivå på sjælland, hvor skærpen er fundet, og ikke fundet sammen med øksen, maglemosekulturen ca 8000 - 7500 fKr.

Nr 2. : Ben pren, eller nål, et stykke multi værktøj fremstillet af mellemfods knogle fra et større klov dyr, antagelig maglemose/kongemose kultur, typen er gennemgående i mange kulturer så kontekst ( fund sammenhæng) er mange gange parameter for datering.

Nr 3. : Pilespids af ben / syl, antagelig maglemose kultur, de længere større stykker betragtes som spydspidser.

Nr 4. : Pren/dolk af ben med ophængs hul antagelig maglemosekultur fundsted ukendt.

Nr 5. : Synål af ben med udskåret tråd hul, utrolig velbevaret, datering og fundsted ukendt .

3 tidlige flint Mejsler, fundet i omegnen af Assens på Fyn.
3 tidlige flint mejsler (Tragtbægerkultur ca 3800 - 3500 fKr) blandt andet et utroligt sjældent bredægget buet mejsel (det miderste) på 21,5 imponerende cm de to andre måler henholdsvis 16,5 og 17,5 cm alle tre i en utrolig flot stand fundet i omegnen af Assens på Fyn, i forbindelse med kabel nedgravninger i området, fund tidspunkt ca 1980 - 2000.
flint mejsler, neolithic flint chisel Denmark, oldsager købes, stenalder.
flinte mejsler, dansk stenalder, oldasager købes, Danish neolithic.
3/4 2014
3 flinte mejsler fundet i omegnen af Assens.
For et par dage siden modtog jeg 3 utrolige flotte  slebne flint mejsler til samlingen, fra fyren der havde fundet dem under kabel nedlægning for nogle år siden, i omegnen af Assens  ( ca 1980 - 2000)  da han arbejdede med nedgravning af bla elkabler i området.
Da det ikke er/var hverdags kost, men fra tid til anden skete, at der under kabel gravningnen dukkede spændende flint sager op i jordbunkerne, blev der blandt kolegaerne trukket lod om de fine sager som bla mejslerne her, så efter at have henslæbt en grum tid, lukket af vejen i en mørk skuffe, blev det så min tur til at vinde lodtrækningen om mejslerne :) - desværre er de helt nøjagtige fund steder formummet i glemslens mørke, men Assens omegn på Fyn, er området de alle tre er fundet i, det er ganske vist! (som en anden kendt Fynbo,der nu er en del af historien ganske som mejslerne, yndede at afslutte sine Historier med for mere end et århundrede siden! ;))
 
de tre mejsler er fra oven :

Nr 1 : 17,5 cm kvadratisk i tværsnit slebet på alle flader jævnt tilspidsende mod skæret.

Nr 2 : 21,5 cm firkantet buet tværsnit men med bred side og smallere nakke buende mod skæret slebet på alle flader, flot, fladt buet og utroligt sjælden type mejsel der kun er fundet som enkelte løs fund og endnu ikke i grave.

Nr 3 :  16.5 cm kvadratisk tværsnit hvor mejslet  fortykker mod skæret, slebet på alle sider.

Alle mejslerne har en sart hvid grå/gråbrun patina i forskellige nuancer og samme perfekte finish - mejslerne er ikke 100% identiske i patinaen hvilket kan fortælle os at de har ligget i samme slags jord/sand leje men ikke nødvendigvis sammen ( depot fund ) hvis det havde været / er tilfældet ville det være første gang et buet mejsel var fundet i depot nedlægning de er indtil nu kun fundet som enkelt fund, det må desværre pga af manglende detaljer henligge i tvivelens mørke, her er det temmelig sikkert sandjord at dømme efter den marmoragtige overflade på alle mejslerne og alle tre kan dateres blandt de tidligste slebne mejsel fund fra starten af bondstenalderen, tragtbægerkulturen ca 3800 - 3500 fKr, at dømme udfra den intensive slibning de alle tre har, senere fund er ikke altid fuldslebne, men eks vis kun slebet på bredsider eller i andre tilfælde kun slebet omkring skæret.
Et fund som dette viser med al tydelighed at Stenalder tømmeren ikke manglede special værktøjer i sin værktøjs kasse så på trods af de manglende træ artefakter fra sten alderen - der med ganske få undtagelser alle er formuldet og kun fortsat eksisterer som mørke aflejringer i jordlagende, de få steder det stadig er muligt at konstatere i uforstyrret jord bund, er det vist kun fantasien der sætter grænser for hvad der har været fremstillet af træ, samlinger i træ, huskeråd, både og konstruktioner i de samtidige huse har kunnet udføres med sikker hånd af datidens håndværkere med bla mejslerne her der med ganske få ændringer er identiske med håndværkernes special værktøjer idag.

Dolk økse / Dolkestav Skælskør
En noget sjælden type, Dolk økse/ dolkestav fundet under havearbejde i Skælskør by 2013
Tragtbæger kulturen ( tidlig bondestenalder) ca 3500 fKr.
Dolke økse, dolke stav. dagger staff, Danish dagger, Danish neolithic, Stenalder
dolk økse, dolk stav, Danish neolithic, danish dagger
11/2 2014
Dolk økse Skælskør
Dolkøkse / dolke stav, 18 cm med skrå slebet nakke ende, Dansk tragtbægerkultur ca 3500 fKr,  fundet under havearbejde i Skælskør by 2013.

En noget særsynt og sjælden gæst blandt de danske oldsager, er dolk økser, der findes i flere forskellige udformninger.

Modsat de fladhuggede dolkblade -  der først dukkede op i starten af Dolketiden ,ca 1000 år senere,Dolktiden der bla er berømt for den verdens berømte Hindsgavl dolk der hænger som hovedstykke på Nationalmuseet og iøvrigt smukt pryder vores 100 kr seddel - er Dolk øksen her flot hugget, ikke fladhugget, men har et rhombe formet tværsnit der har haft til formål at styrke spidsen ved kraftige dødelige hug som den givet
vis har været fremstillet til at kunne tildele, skæftet som økse, i hånden på en krigerisk stenalder kriger i starten af den Danske bondestenalder.

At der her er tale om et stykke der faktisk har været i brug og ikke "kun" et parade stykke som de op til 32 cm lange stykker der er fundet herhjemme til tider spås at have været på grund af deres størrelse, bevises med al tydelighed af vinklen og  hug mønstret på den asymetriske spids, der viser at stykket er blevet opskærpet på ny efter brud, så den oprindelige længde på Dolk øksen på den måde er blevet forkortet men brugbar, måske endda flere gange da øksen sidste gang var i brug, for mere end 5500 år siden!.

Man mener at dolkestave/økser var direkte kopier af Vest og midt europas dolkestave i bronze der var monteret på tværs af et skaft som en økse - på grund af mangel på de kostbare metaller har de hjemmelige flintsmede sandsynligvis efterlignet de eftertragtde metaløkser i vores hjemmelige råmateriale flinten.

Fyren der så gavmildt lod mig overtage øksen (mod en mindre sum der modsvarede det flotte fund) fik iøvrigt travlt med at holde øje med sin søn, der næsten øjeblikkeligt, efter handlen, gik igang med nedbryde isbarrieren der spærrede vejen til mulden og alt det spændende der tilsyneladdene befinder sig under græs toppene på matriklen i Skælskør by - et arkæolog frø er spiret ;)
Lidt spændende fortællende småting fra en gammel gård samling ( 28/1 2014 )
spidsnakket økse, rhombeporfyr, flint segl, stenalder3 siddet mejsel, slagsten, skraber, 2 siddet økse, stenalder.
Nogle af de mere specielle stykker fra en større gård samling jeg overtog i det forgangne år, fra en gård imellem køge og ishøj her på Sjælland, alle stykkerne er fundet på gårdens tilstøddende jorder.
1.  Spidsnakket økse 14 cm, tidlig bondestenalder ( tragtbægerkultur) ca 4000 fKr, øksen her er som type blandt de lidt mere sjældne fund at den så samtidig er fremstillet af grovkornet rhombeporfyr gør den ikke mindre spændende, når der skulle kræses for detaljen var det netop porfyr der var foretrukket - svært bearbejdligt, men utroligt smukt et tidligt prestige stykke.

2.  Slibesten eller "kødben som det er blevet døbt i samler/arkæolog kredse pga af de hele stykkers knogle lignende udseende, typen her menes at være brugt til at fremstille/slibe de flotte stridsøkser i bjergarter der dukkede op i tragtbægerkulturen og siden blev fremstillet resten af stenalderen igennem i utallige variationer.

3. Stridskølle fragment, Enkelt gravs kulturen ( ca 2800 - 2400 fKr ) , stykket er på trods af den triste tilstand en sjældenhed på de sjællandske breddegrader, typen der kun er registrerret i 35 eksemplarer herhjemme er primært fundet i den jydske muld.

4. Igen et fragment, denne gang bagenden af en imponerende tragtbæger stridsøkse i bjergart, der også hører til blandt de noget mere usædvanlige fund, øksen er gået i stykker under udboringen der har været startet med et flinte bor ( tragtformet borehul på over og underside ) trykket fra boret har antageligt knækket stenen så øksen er blevet opgivet.

5. Flint segl 12 cm, sen type der blev brugt ind i Bronze alderen.

6. "Spillebrikker" her igen noget mere usædvanligt nemlig en lille håndfuld brugs polerede små sorte sten, sten som disse menes at have været brugt som spillebrikker, de kan være svære at anderkende ved strand fundne stykker på grund af noget lighed med vandpolerede sten, men fundet på mark i kontektst ( samlet fund med andre værktøjer)  med tydelig polering og ensartethed er forreskellen mellem markens andre sten og "brikkerne" åbenlys.

7. Skudskadet pilespids 7,5 cm, typen kan være svær at placere og på grund af skaderne på spidsen her er det usikkert om det er en "bromme" spids fra den allertidligste jægerstenalder eller en sen neolitisk type der blev fremstillet med skaftunge og ganske lidt retuche ( tildannelse med små hak ).

8. Pilespids 3,5 cm Tidlig jægerstenalder, Maglemosekultur,  ca 6-7000 fKr

9. Slebet Kvartsit stykke 4 cm, unika stykke (skarp slebet med retuche i ender) der antageligt/ muligvis har været brugt til kniv eller baber skraber.

10. Omhugget trind økse 10 cm ( den tidligste slebne økse type herhjemme ) øksen er blevet forsynet med et indhugget skaft leje og er derefter antageligt blevet anvendt som stridshammer, sen jægerstenalder.

11 + 12. Små korn segl, neolitiske ( Bondestenalder)

13. 14 og 17. grove flækkebor i forskellig patinering ( farve optaget fra den jordbund flinten har ligget i )  Jægerstenalder/bondestenalder - bor af denne type er svært daterbare da typen spænder over det meste af stenalderens kultur faser.

15.  tyndnakket tosiddet flint økse 14 cm, en lidt sjælden mellem neolitisk øksetype.

16. ikke noget disideret stenalder værktøj! ;) men et tyndt vættelys der dukkede op i samlingen, de forstenede rester af en af vores forhistoriske blæksprutter, der kan findes på de fleste strande her hjemme.

18.  3 siddet, konisk slebet, tidlig neolitisk mejsel 13 cm, sort patineret, en sjælden variant af de tidlige mejsler fra starten af Bondestenalderen, tragtbægerkulturen (ca 4000 - 3500 fKr.)

19.  kerne mejsel 12 cm, brugt til finere træ arbejder, jægerstenalder svært daterbart da typen er gennemgående i flere af de tidlige jæger kulturer.

20.  Slagsten/glittesten en "kombo" slagsten til flint arbejder og glittesten til glitning ( jvf glatning ), polering af halvtørt lertøj så overfladen bliver tæt, ved kraftig brug kan lertøjet få en blank helt glat overflade, eller til blødgøring af skind ( den kraftig blankpolerede del af stenen )

21. Slagsten, til grovere flint arbejde.

22.  Knusesten i flint, brugt til at rette kværn stenene til med (Gruttesten) de mange knusemærker på den næsten kanon kugle runde sten taler deres tydelige sprog om de mange kraftige slag datidens husmor måtte tildele den genstridige kværnsten når den var slidt skæv af lang tids flittigt brug til mel fremstillingen..

23, 24, 25, 26, og 27.  Neolitiske ( Bondestenalder) spån skrabere, brugt som multi, værktøj til både skind forarbejdning og træ arbejder, velformede med retuche ( små hak) langs det meste af omkredsen for at sløve den skarpe skærende kant så værktøjet fungerede som en slags høvl til træ og skraber til at fjerne fedtlaget på skind i garvnings processen.

28.  Mejsel / smal firsiddet økse 12,5 cm, med slebet skær en lidt speciel bred mejsel eller langstrakt økse ? i en delikat lys brun patina, neolitisk ( Bondestenalder)


" Pastorens samling "
Pilespidser, Stenalder pil, Hjerteform, tværpil, Barmose, Boplads.

07/11 2012 En lille men! meget fortællende samling af pilespidser med rigtig gode fund oplysninger, krydret med en lille historie, spidserne er fundet i starten af fyrrene (1940) hvor den fine lille planche også er fra.

Spidserne er samlet af en Lokal nu afdød, Pastor, på Bornholm, På "dokumentet" står :
Stenalder ( efter sagntiden ) går til 1200 fKr .   

En sjov beskrivelse og "lidt" fejlfortolket, spørger man en historiker idag vil han nok mene at sagntiden ligger noget længere fremme på tidslinien, men en stemningsfyldt beskrivelse!.

den første pilespids i rækken er en flot 4,3 cm lang hjerte formet spids, fundet på Næs i udkante af Allinge På Bornholm.

De tre tværpile spidser er fundet i Nivå på Sjælland ( typemæssigt er vi fra tidlig ertebølle kultur til mellemste bondestenalder), - indskrevet med en lille anekdote : Jesper fandt 8 pilespidser - jeg 1, mens vi hjemsøgte Nivå-bopladsen.
Nivå bopladsen der refererers til, er en eller flere af de ca 24 bopladser, der er fundet omkring, det der engang tilbage i stenalderen, var en fjord i Nivå, Nord Sjælland.

Den trekantede spids med det lille indhak er en sen neolitisk/ tidlig broncealder type og er fundet på Sjælland! lidt lidt, men bedre end ingenting ;).

Den sidste spids er fundet i Barmosen, der ligger vest for Vordingborg på syd Sjælland og er kendt for mange fund fra den tidlige jægerstenalder, (maglemosekulturen), med spidsen her er vi strøget et par tusinde år længere frem i tiden, så området har været brugt flittigt i mange forskellige kultur perioder, spidsen kan dateres til sen neolitisk bondestenalder,/ tidlig Broncealder og er et flot helt eksemplar på 3,4 cm.

Nogle pæne spidser og ikke mindst nogle rigtig gode fund oplysninger og en sjov historie til eftertiden.



 

Flue fiskeri fra kysten
16-8-09
Med flue og Havørred på kysten
en af mine andre pasioner er flue fiskeri fra kysten og fluebinding,
billeder og beskrivelser følger ( muligvis ;) ) senere,

Skotland.
Dato
Jeg har altid været facineret af det stolte Skotske folk,nok pga det nære slægts skab til det ægte Danske stolte og selvstændige, som vi ihvertfald var!, - på et tidspunkt tilbage i historien- , da fortiden var nutid og det at være Dansk var noget vi med rette ku være stolte af.
Siden jeg tilbage i halvfemserne, stiftede bekendskab med "The Highlanders", et fantastisk skotsk band bestående af 2 herlige skotske Gents, Donnie og Allan,
og blev beæret med deres vendskab og medlemskab af deres eksklusive,- "Scotish honery asociation of gentelmen" med ret til at bære egen Klan kilt under svoren ed og iøvrigt beseglet af en officiel cerimoni, includerende fremsigelse citater af Robert Burns Robert Burns, 1/2 flaske whiskey og et par andre lidet nævnværdige traditions bundne akter,bevidnet af en "anseelelig" mængde sommerglade og fest ramte besøgende en sommer søndag for adskellige år siden, på Gilleleje havn - har jeg været solgt til det skotske, og sætter stor pris på deres stolthed, særpæg og humor - for ikke at tale om deres udemærkede Whiskey ;)



Fossiler, friluft, frimærker, flintlås våben, loppemarked,Grønlandia, etnografica, militia, gammelt legetøj, medaljer og ordner.
Nogle af mine andre interesser, beskrivelser og billeder følger (muligvis) med tiden.
 
Mobil: 22181804
Glob, Tandet spydspids, danish neolithic
(Fint tandet spyd, Glob A type stridsøkse, uslebet bred mejsel/økse.)
Skriv til min mail
k_maclarsen@yahoo.dk

Eller mobil : 22181804

hvis du har kommentarer eller spørgsmål,

eller skriv under menupunkt "Forum/gæstebog"

Der er flere billeder af stykkerne her på siden under menu punktet  "nye fund Galleri"  i menu barren.

Flint segl, Flint sickel, danish neolithic

20/2 2013.  imponerende flot brun orange patineret tandet flint segl! 18 cm. bryozo fyldt flint. (bryozoer,forstenede mosdyr der ses som små aflange nister i flinten) f Lammefjorden Vest sjælland.

Den lidt "fedtede" glans er resultatet af planteolier (gloss) der i oldtiden har mættet flinten, antagelig fra korn, høstet for mere end 3800 år siden.
At en tynd skrøbelig genstand som seglet her har overlevet i hel tilstand er i sig selv et under, den flotte brun orange patina er fremkommet igennem de mange tusinde års hvile i jorden hvor forskellige kemiske substanser i jorden har farvet den fra naturens side grå/grå sorte flint.
Seglet dukkede for en menneske alder siden op fra muldens mørke, da morfaren til fyren jeg købte seglet af under vej arbejde, fjernede et jordlag  i det kuperede landskab, tæt på Fårevejle ved lammefjorden på vestsjælland, for at gøre klar til en ny vej igennem landskabet.
Man kan kun gisne om hans glæde og forundring over det flotte stykke stenalder der den dag blev åbenbaret og for første gang i mere end ca 3800 år igen blev holdt i menneske hænder.
Segl af typen som det fundne blev i mange år betragtet som save på grund af den tandede skære flade, først i nyere tid er det blevet bekræftet at seglene har været brugt som høst redskab og ikke save netop på grund af tilstedeværelsen af "glossen" på seglene.
Dateringen på seglet bringer os tilbage til brodden af bondestenalderen og starten af Bronce alderen ca 1800 - 1600 fKr.

stridsøkse, skiffer, dansk stenalder, stridsøkse
30/9 2012 Stridsøkse i skiffer, fundet nord/midt Jylland typemæssigt befinder vi os i den Jyske enkeltgravskultur - stykket her er et unika! i skiffer, antagelig et importeret stykke fra Norge der om ikke beviser så vægter stærkt i retning af en sø forbindelse mellem jylland og norge i midten af bondestenalderen. (fra ældre samling).

Der er fundet flere forskellige økse typer af skiffer i det nord jyske  - omkring 10 stykker ialt ( sidst opdateret i 52 så der er nok dukket et par stykker til op siden) .
så hvad denne lille 9,5 cm fyr ikke har i estetisk skønhed har den til gengæld i sjældenhed og må betragtes som et unika.
Typen i sig selv er ikke specielt sjælden, en variant af enkeltgravs type med indknebet nakke, men materialet er! - det "normale" materiale til fremstilling af stridsøkserne var sandsten, gnejs, grønsten, granit, og diverse porfyr arter - kaldet "bjergart" skiffer er som det fremgår af fundmaterialet ikke hverdags kost. i Danske fund.

Type Vb, Danish dagger, Flint dolk, fiskehale dolk.

08/11 2012. Fiskehale dolk / kortsværd, (en type Vb), på den gode side af 25 cm , flot lys brun trancherende patina. 2000 - 1600 fKr Sten/broncealder ant f I området omkring Skævinge Nordsjælland.

( Desværre svært at fange specielt de lidt længere genstande som dolken her, på billede og yde dem fuld retfærdighed)

Dolken her, er en senere type end fiskehalen længere nede på siden, her befinder vi os på kanten af broncealderen, udformningen af dolkene begynder at miste noget af dolketidens finish og er en smule grovere i udførslen, flintedolkene begynder at tabe terræn til de støbte bronce dolke og er snart en saga blot.

Fiskehalen her kommer som mange af oldsagerne fra et ældre bo, famillien havde aner i Skævinge og både patinaen ( den lyse brune ) og typen retfærdigør et kvalificeret gæt på at dolken er fundet i området i umidelbar nærhed af byen ( Dolk typen er mest udbredt i landets nordlige og østlige egne).
 
Dolken her var iøvrigt på vippen til at ryge ud med nogle gamle krøllede aviser, da gutten jeg overtog den fra, fandt den under rydning af boet.
Det havde været "lidt" trist !


 

Tandet spyd, serrated spearpoint,  Danish neolithic, neolitisk, Dansk stenalder
29/6 2012  Tandet spyd spids (spidser) i flint, antageligt fundet midt/nord jylland Thy?
fra Gammel samling med hoved vægt i det jydske  (uden andre oplysninger! Desværre)


Datering: Dolktid Dansk bondestenalder (neolitisk) 1800 - 2400 fKr, Stykket eller stykkerne som det retteligt er, er begge dele af 2 grovtandede sen neolitiske spydspidser som er ret sjældne fund.
De grovtandede spyd har været flotte men dødelige våben da man må antage at de netop har været tænkt som våben i den iøvrigt urolige konfliktfyldte tidslomme hvor spyddet antages at stamme fra.
mesterligt udført, grænsende til det umulige pressede de hjemlige flintsmede deres materiale i kampen mod kobber og bronce våbnene, der så småt var ved at finde indpas.
Stykkerne på billedet er antageligt fundet i samme område efter patinaen at dømme og er af samme type, men - er ikke fra samme spids, strukturen og tandstørrelsen taler deres tydelige sprog, spidsen på billedet er 22 cm lang  hvilket svarer nogenlunde til længden på spidsen af stykket, før bruddet, det bagerste stykke finere tandet, har anslået været  14 - 16 cm langt i hel tilstand, de længste grovtandede spidser fundet herhjemme er omkring 32 cm lange og er fundet på bopladser og i depot fund,men aldrig i grave.
Stykket giver en god fornemmelse af størrelsen og elegancen på disse sjældne spydspidser, på trods af "Fusionen",som her bringer lidt af fordums pragt tilbage til begge spyd fragmenterne.


Dorset kulturen, Horsens fjord, Stenalder, maglemose kulturen.
18/6 2012  "Fisketøj" Fundet i Horsens Fjord imellem Alrø og Hjarnø 1966.


Det var teksten der faldt mig i øjnene da jeg læste den lille gulnede lap papir der lå sammen med det timeglas formede knogle stykke skåret til af en kraftig knogle/ben, blandt blandede effekter fra en gammel Stenalder samling.
Efter at have gransket nogle gamle breve der blev fundet sammen med samlingen blev endnu et lysstrejf føjet til det mystiske stykke.
det viste sig at være blevet handlet sammen med andre ben og hjortetak våben fundet på nøjagtig samme lokalitet, stykker der med sikkerhed kan datere fundet til maglemosekulturen ( hjortetak med indsat skærpe også fundet på lokaliteten) med udførlig fundbeskrivelse samt, beskrivelse af "Fisketøjet" som er identisk med lignende stykker fundet i den Nordamerikanske før inuit kultur, Dorset Kulturen, i det arktiske Nord Amerika, hvor de tilskårede timeglas stykker blev brugt som vindsel til fiskeline - deraf navnet fisketøj.
jeg har ikke set lignende stykker før fundet på Dansk grund og sjældenheden bekræftes lidt af den fyrstelige pris 150,- stykket blev handlet til i 1966 ( svarende til ca 2500 - 3000kr idag) .





Fisketøj, rav, Natmus. 2012
Identisk stykke bare udført i Rav! samme størrelse og form, forvitret Rav, Natmus 25 7 2012.
Stridsøkse,neolitisk,neolithic

9/2 2011  Skafthuls stridsøkse?, 20 cm flot blankpoleret
 stridsøkse, i lagdelt finkornet bjergart/skiffer, med bånd detaljer, ukendt type der har skafthulsøksens tyngde og stridsøksens elegance, stykket her er absolut unika.
Antageligt et importeret stykke, indført  af et invandrende folkeslag i starten af bondestenalderen, i tråd med skolæstøkser, en lidt primitiv udført arbejdsøkse/plovskær ( udført i samme bjergart, Amfibolit. ) samt de fransk inspirerede højglanspolerede pragtøkser i bjergart og jade der fra tid til anden ( meget sjældent) dukker op fra muldens mørke.
Jeg kunne desværre ikke få et billede der retfærdiggjorde øksens
skønhed på trods af en smule alders patinering,
  langt over genemsnittet i udformning og finish sammenlignet med de meget grove,
grønstens økser fra perioden, øksen her stammer fra en gammel Dansk oldsags samling fra området omkring Slangerup Sj.

5/6 2010 , Mikrolitter (pilespidser) Maglemosekulturen - 5500 - 8800 fKr
3 lancet mikrolitter, 1 trapez og 1 trekant mikrolit alle 5 fundet langs gudenåen i Jylland.

Spidsvåben,30  cm,Maglemosekultur,Danmark,stenalder.
23/9 2011.  Spidsvåben nordsjælland,Maglemose/ kongemosekulturen( 6 - 7000 Fvt )

 30 cm flot mosepatineret museums stykke, Spidsvåben i denne størrelse hører til sjældenhederne,det er fundet i Nordsjælland engang i sidste århundrede.( mere tekst i midter klummen Juni 2020)

Om at samle og håndtere oldsager
24/10 2012  

Hver spån du finder i Danmarks muld er sjælen af dem der byggede riget!, så smukt kan det forkyndes som Johannes V Jensen så malende og smukt har beskrevet de små fragmenter der åbner porten til fortiden!

Derfor bør og skal de uerstattelige klenodier som oldsagerne er, behandles med respekt både for nutiden men så sandlig også for de fremtidige generationer der i oldsagerne kan finde glæden og visdommen i at kende vores fortid på godt og ondt.
En oldsag er vores fælles arv og går den tabt er vi alle blevet en smule fattigere!

Grunden til jeg besluttede mig for at skrive denne lille klumme, er en faktisk hændelse der bogstavlig talt har rystet mig i min grundvold! ( der skal som regel en del til, da jeg ikke er blandt de sarteste planter i universet!)
Jeg blev for nylig præsenteret for en - forøvrigt fantastisk samling af uvurderlige unikke oldsager men undrede mig over den skinnende glans og skarpe farve flere af oldsagerne havde,

det viste sig at de unaturlig skinnende lidt fedtede udseende oldsager havde ligget i olielage??! almindelig motor olie!! for at trække
farvespil og gi stykkerne en skinnende glans!! for at sætte trumf på erfarede jeg at "man" i nogen tilfælde ( Amerikanske udgaver af vandalismen ) brugte en mild saltsyre opløsning for at fjerne et tyndt lag af flinten for olien kunne trænge bedere ind ?? jeg må indrømme at jeg blev stum af rædsel og armod, kunne ikke tro dette mareridts senarie, det er nok det nærmeste, jeg personligt, har været på ægte terror mod vores fælles historiske arv.

Der var i mine øjne begået en uoprettelig vanhelligelse af unikke uvurderlige oldsager og årtusinders patinering og sjæl var på grummeste vis fjernet fra stykkerne og kan aldrig genskabes!
olien kan udtrækkes med salmiak eller lignende , men den uvurderlige uberørte overflade og struktur vil for altid være gået tabt.
Vidnesbyrd som, glos, mikroskobiske frostsprængninger, kemiske forbindelser fra omgivelserne, overfladepatinering der igennem mange tusinder af år er vidnesbyrd om stykkernes ophav  alt sammen oplysninger der er med til at idintificere og sætte historie på de enkelte stykker (i en verden der ulykkeligvis har udviklet sig til en sand jungel af - desværre - falske oldsager)  er for stedse slettet og kan aldrig genskabes, ultimativt destrueret!

I mine øjne var/er disse oldsager nu ikke andet end skinnende skaller af det de var engang!!

og fuldstændig værdiløse i forsknings og samler øjemed.

Dette er min egen helt personlige mening! og er ikke skrevet for at fornærme nogen , enhver er saglig i sin tro!, jeg håber kun at jeg med det skrevne kan forhindre andre i at uforvarent ødelægge uvurderlige klenodier og uforbeholdent nyde de smukke stykker som de nu engang er skabt og ændret af vejr og vind igennem de mange årtusinder de har overlevet for at kunne fortælle og glæde både os og fremtidige generationer  og ikke ende deres tilværelse som olie glinsende  strømlinede blanke skygger af det de var engang!!

Olie, kemikalier, og mekanisk polering hører ikke sammen med sten oldsager og er kun til skade.
vand, blød svamp og løs hånd, er nr 1 når fundne oldsager skal rengøres alt andet er kun ødelæggende, en oldsag kan aldrig genskabes, pas på dem! og nyd dem dog som det det er! unikke budbringere fra en svunden tid.

ingen nævnt ingen glemt!.


Småt men godt Jægerstenalder.
Lidt friske fund fra den  - stadig - bløde muld (Jan 2014)
( Maglemose/kongemose fund, Nordsjælland/Søborg/Ålekistebro jan 2014 )
Her er nogle småstykker, der viser at stenalderen er dybere og meget mere end de store flotte slebne økser og sirligt fladhuggede spyd og pilespidser fra bondestenalderen ( neolitisk fra ca 4000 fkr til ca 1800 fkr ) de noget grovere. mindre og med ganske få undtagelser, uslebne, men utrolig historie fortællende Jægerstenalder mesolitiske fund, der alle er før ca 4000  år f Kr.
De små stykker her, har jeg fundet på et par forskellige kendte ertebølle lokaliteter i Nordsjælland ( bla Ålekistebro der har givet navn til en af de sidste faser af Ertebølle kulturen), de  viser med al tydelighed at de gode bopladser/ områder har været beboet i adskellige generationer og mange årtusinder, stykkerne her er blandt noget af det ældste fund materiale fra pladsen.
I området hvor jeg fandt stykkerne her er der fundet vidnesbyrd fra alle stenalderens faser, der i vores hjemmelige termalogi er vurderet til et span på ca 13.000 år.

Beskrivelser af stykkerne :

Nr 1 Trapez formet pilespids af flække stykke (skævpil af blak type) efter den kendte "Blak" undersøiske boplads i roskilde fjord, sen maglemose tidlig kongemosekultur 7500 - 6000 fkr (f muldvarpeskud Søborg sø) formen på spidsen gjorde at indgangshullet i det uheldige dyr blev skåret meget stort og dyret derfor blødte hurtigt ud, hvis skuddet ikke var øjeblikkeligt dræbende.

Nr 2 Skiveøkse, en "Barmose" type tidlig maglemose type ca 7800 - 8800 fkr.( fundet på brinken til søborg kanal v Ålekistebro Gilleleje) en af de første øksetyper herhjemme antageligt brugt til mindre træ arbejder  ( først i starten af Bondstenalderen at egentlig skovningsøkser målrettet blev fremstillet i noget anden størrelse - øksen her er ikke mere end ca 10 cm lang )

Nr 3 Lancet pilespids i "Levallois" stil, hvor afslagene danner en naturlig brugbar spids, spidsen her har svag retuche på det ene skær af spidsen igen en ældre maglemose type der bringer os tilbage til omkring 8800 - 8000 fkr. ( brink Ålekistebro)

Nr 4 Miniature skraber med tydelig retuche ( små afslag) i hele omkredsen, umiddelbart svær at datere da typen er gennemgående i alle stenalderens faser, normalt dateres stykke som skraberen her udfra de ting den er fundet iblandt - kontekst. (muldvarpeskud Søborg sø)

Nr 5 afslag fra værktøjs produktion og ikke egentlige værktøjer, de rød brune spåner har ligget i mosejord og har fået den delikate lysbrune farve af okker og jernforbindelser i den fugtige mosejord.
( forskellige steder på brinken til søborg kanal, v ålekistebro)

Der er stadig rig mulighed for at gøre rigtig gode fund både på mark og strand! prøve at mærke suset fra vores forfædre og formødre for den sags skyld ;) når man som første menneske siden værktøjet blev fremstillet og brugt for op til  15.000 år siden får den glæde og fryd at finde et stykke af vores historie hvor hvert slag og hver spåns aftryk ser ud som da det blev fremstillet for flint smedens hånd! føelsen kan svært beskrives - jeg under af hele mit hjerte alle at mærke det sus og føle ydmygheden af vores korte eksistens sat i relief af de tusinder af år vores eksistens på denne jord har været en realitet! ;)  12/1 2014

Flintsværds fragment, Gl Samsø samling (2011.)
Retangulært 11,5 cm langt fragment fra flinte sværd, del af ældre Samsø samling.
9/6 2014
Fra tid til anden dukker der mærklige former og stykker flint og bearbejdet sten op af både jord og gamle samlinger, stykker der måske ikke lige umidelbart kan sættes i sammenhæng med noget specifikt og derfor enten gemmes/glemmes eller bliver sat i forkert sammenhæng.

I 2011 overtog jeg en større Samling fra Samsø hvor der bla var en del fragmenter af både dolke og spydspidser, imellem en del iøvrigt interesante stykker dukkede et mystisk flot fladhugget symetrisk og retangulært stykke op der ikke rigtigt kunne sættes i sammenhæng med noget jeg umidelbart kunne genkende - det tætteste jeg kunne komme en mulighed på det tidspunkt, var et fragment fra en mad kniv - en stump næset bredbladet udgave af en dolketids dolk Men!? stykket var for retangulært og blev lagt til side som uidentificeret fragment mulig madkniv?

Idag da jeg så sad og surfede på nettet efter forskellige flintdolke typer dukkede skitsen af sværdet her, der er opbygget af retangulære flint sektioner fæstet i et midter stykker af træ ,op og en puslesbrik faldt på plads : jeg kom i tanke om det fragment jeg havde liggende i bunden af skuffen, tykkelse tværsnit struktur, facon og størrelse på mit stykke er identisk med en midter sektion på det eneste hele fundne flintesværd der menes at være flintesmedens forsøg på at hamle op med de stadig større mængder bronce sværd der dukkede op i starten af den Danske bronce alder.

Foruden det enste hele sværd  som det her illustrerrede, der befinder sig National museet i København, er der her i landet kun fundet enkelte fragmenter af forskellige dele af andre sværd, Hvilket gør et fragment som samsø fragmentet til medlem af en overordentlig eksklusiv klub af sværd fragmenter der på landsplan kun kan tælles på et par hænder.


To siddet tveægget økse/stridsøkse, fundet i omegnen af Frederikssund.
En sen Jægerstenalder/tidlig bondestenalder to siddet tveægget økse/stridsøkse 13,5 cm lang, fundet i omegnen af Frederikssund i år (2014).
1/5 2014
2 siddet tveægget økse/stridsøkse 13,5 cm.
Det hænder fra tid til anden at der dukker noget ukendt op fra mulden ( og heldigvis da ) stykket her der er ikke som først antaget et absolut unika - (efter jeg skrev historien her første gang har jeg fået endnu et tilsvarende stykke på 16 cm fundet på stevns med samme særegne udformning), er fundet i år på en højt beliggende mark i omegnen af Frederikssund/Jægespris da fyren jeg købte øksen her af faldt over den på en af sine mange detektor ture på de lokale marker.
Øksen som det næsten med sikkerhed er, er i modsætning til de tidssvarende kerneøkse/to siddede spidsnakkede økser to ægget og med specialiceret æg i den ene ende, identisk med skæret på de sene kerneøkser fra slutningen af ertebøllekulturen sidst i Jægerstenalderen ca 4500 - 4000 fKr.
Om øksen skal dateres til slutningen af jægerstenalderen eller starten af bondestenalderen må stå hen i det uvisse på grund af øksens unikke tvæggede udformning og skær der gør at dateringen kan hælde i begge retninger, dobbelt æggede øksetyper dukker først for alvor op i tragtbægerkulturen hvor de kunstnerriske udførte stridsøkser i mange tilfælde har æg/skær i både for og bagende for optimal effiktivitet i kamp.
En tvægget to siddet økse er det ihvertfald og kan dateres ca 4500 - 3800 fKr, unik i en flot mørk orangegul mose patina,flint, størrelsen og den to æggede udformning taget i betragtning gør at øksen må formodes at ha været skæftet som ret økse, sandsynligvis tve ægget stridsøkse, som de noget senere tidlig neolitiske grønstens stridsøkser hvor flere typer netop har samme størrelse og dobbelt æg, uegnede til træarbejde på grund af den ringe vægt, men udformet til noget mere krigerisk adfærd hvor et kraftigt slag med det lette smalle økse hoved, ville ha kunnet knuse en dræbende læssion i en fjendes hovedskal.
Et par lidt usædvanlige stykker jægerstenalder, håndhakke og spidsvåben fra henholdsvis Stevns og Sølvager ved Hundested.
14/8 2014

De to stykker på billedet her representerer den periode i stenalderen der står mit hjerte nærmest, jægerstenalderen ( mesolitisk stenalder), den længste periode i vores hjemmelige stenalder der spænder over mere end 9000 år de lidt grovere værktøjer fortæller deres helt egen historie og er på mange måder mere fortællende end de strømlinede økser og dolke fra bondestenalderen (neolitisk stenalder) der til tider kan virke "lidt" søvndyssende og kedelige i deres perfektionisme og glatpolerede eller symetrisk fladehuggede udførsel.

Nr 1. : Håndhakke/mejsel 15 cm mørk brun patineret flint "nudel" hakken er lavet med få velrettede hug så flint skiven er blevet et effektivt stykke værktøj/hakke antagelig daterbar til en af kystkulturene kongemose eller ertebøllekulturen ca 6 - 4000 år fvt, hvor hakker i forskellig udformning blev brugt til bla. frihugning af østers fra de lav vandede muslinge banker, fundet på Stevns i år.

Nr 2. : Håndhakke / spidsvåben 21,5 cm i grønsten, tilhugget og slebet i facon, kan være en udløber af maglemose/kongemosekulturenes masive spidsvåben i flint fundet i strandkanten udfor Sølvager v Hundested her på sjælland i efteråret sidste år, atypisk spændende fund der ikke ligefrem er på de første sider i opslagsværkerne om den danske stenalder på trods af den noget vandrullede overflade kan bearbejdningen og tilspidsningen af stykket tydeligt ses.

Samme tilhugning er blevet brugt på en speciel tidlig slebet økse type "Linhamn" økser fra sidst i Jægerstenalderen, (opkaldt efter fundstedet i skåne Sverige), der er tilhugget i bjergart ikke flint med store grove afslag og siden slebet i færdig facon så afslag stadig tydelig ses, på grund af bjergart, granit eller gnejs mm beskaffenhed kan det specielt på de grove og især ældre stykker være svært at anderkende de tidlige værktøjer, herunder kerne og skive økser der beviseligt også er fremstillet i andet sten materiale en flint.

3 historie fortællere, fra weekendens "jagt" ( 27/1 2014 )
( Enkeltgravs økse, f Fjeritsslev v Havnsø Slank bromme spids skudskadet, Søborg sø, sort patineret, flække søborg sø.)
1.  Slebet stenøkse, fundet i fjeritslev lidt uden for havnsø, meget typisk økse fra  ø dansk enkeltgravskultur i midten af Bondestenalderen  ( ca 2800 - 2400 fKr ) i en flot brun orange mose patina, det noget specielle ved øksen her er det "fedtede stads" der ved  første øjekast kan ligne indtørret spilde olie, - det er rester af det Birke beg ( udkog fra birke bark) der for mere end 4500 år siden holdt økse hovedet fast i træskæftet, det findes fra tid til anden, på både pilespidser og økser hvor det forveksles med olie og  - desværre - fjernes med alskens opløsningsmidler så det værdifulde lille stykke historie forsvinder fra flintstykket for stedse, så tjek lige en ekstra gang før skurebørste og terpentin kommer i brug!

2.  Pilespids med tydelig skafttunge retuche ( små hak langs siderne ) en af den ældre slags, en Smal "Bromme" pilespids med tydelig skudskadet/ skud knust spids, typen her bliver tit forvekslet med noget yngre typer fra midten af bondestenalderen der dog er noget kraftigere og fremstillet af mere regelmæssige flækker et lidt sjældent fund i den ældre afdeling Fra Bromme kulturen i den tidlige del af jægerstenalderen ( ca 10.000 - 7500 fKr ) . f søborg sø Nord Sjælland.

3.  Sort patineret flække, er egentlig ikke så usædvanlig da flækker var stenaldermandens multimateriale, kunne bruges "rå" som kniv eller med rygside retuche, til finger støtte. pile spidser og skrabere er også fremstillet i rig antal af flækker i alle kulturafsnit hele stenalderen igennem.
Flækken her er ikke retucheret og bliver derfor ikke betragtet som et egentligt stykke værktøj med mindre der på skæret er bittesmå "bid" efter brug, flot regelmæssig flække i dyb sort patina, der vidner om længere ophold i organisk materiale tang/rådnende  plante rester olign, der har forvandlet flintens naturlige grå overflade til den obsidian lignende sorte farve. F Søborg på Nordsjælland.

Email : k_maclarsen@yahoo.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net