Oldsager - Flint og sten fra danmarks oldtid - Fiskeri og fossiler ------ Kjeld Larsen`s Hjemmeside.
- Kjeld`s Hjemmeside.
- Det første vidnesbyrd.
- Spydspidsen fra gørløse.
- Slebne økser / Bondestenalder
- Kæmpe to hånds værktøj/økse
- nye fund 2010
Tyknakke, tyndnakke, skafttap, spidsnakke og huløkser.
Tyknakkede økser, afløste de svære tyndnakkede økser som skovnings økser fra midten af Jættestuetid ( ca 3200 fKr ) og blev herefter brugt igennem resten af kulturene i stenalderen i forskellige udgaver.
Hulslebne økser. Hulslibning optræder først på økser fra slutningen af Jættestuetid ( ca 3000 fKr) og har været skæftet som tværøkser, brugt til udhulning i træ arbejder.
Tyndnakkede økser.
Dolketid tyndnakkede økser.
Slank tyndnakket Bjergart økse.(tragtbæger kulturen)
Tyndnakkede små økser, Dolketid ( 2300 - 1800 fKr )
Bondestenalderens slebne stenøkser ( 4000 - 1800 fKr neolitisk stenalder).
Tragtbægerkultur/ Dolketid, først størst, sidst og mindst, tyndnakkede og en enkelt tyknakket økse, 6 - 34 cm
Tyndnakkede økser,, flint og bjergart/ basalt.
De store slebne tyndnakkede Stenøkser / slebne stenøkser generelt, er om noget, synonym med Stenaldereren i Danmark i de flestes opfattelses univers, på trods af at de "kun" representerer et tidsmæssigt mikroskopisk hjørne af den samlede Danske stenalder, (ca 2200 år)
Så efter et par opfordringer, viser jeg her et udpluk fra samlingen, af de slebne sten økser fra Bondestenalderen (neolitisk stenalder) 4000 - 1800 fKr.
Da jorbruget for alvor vandt indpas og behovet for effektive redskaber til træfældning og tilvirkning af tømmer til huse, stalde og hegn voksede, satte udviklingen af de svære slebne skovnings økser "offerøkser" som de ofte tituleres for alvor ind i starten af tragtbæger kulturen ( ca 4000 fKr)
De tidligeste tyndnakkede typer er herhjemme fundet i længder på mere end 46 cm ( rekorden blev tangeret her i 2016, hvor Danmarks længste økse blev fundet 50,5 cm lang) og i flere tilfælde i samlede depot fund med flere af disse prægtige redskaber hvis størrelse har fået mange til at betvivle deres praktiske formåen.
Dog er det bevist at selv udsøgte slebne pragt stykker indgik i det daglige arbejde og blev genopslebet til der mange gange ikke var meget mere end skær og et par cm tilbage af øksen.
Siden blev de store svære tyndnakkede økser udskiftet med de noget mindre men bedre og kraftigere tyknakkede økser, der forblev i brug i flere forskellige typer stenalderen igennem.
Enkeltgravs folkets ( 2800 - 2200 fKr) lidt grove udgaver af de tyknakkede økser kendes let på deres lidt grove udformning og er mange gange kun slebet på og omkring skæret og står i skærende kontrast til den samme kulturs pragt stridsøkser i bjergarter der har givet kulturens folk tilnavnet "stridsøkse folket".
Dolktiden (2300 - 1800 fKr) bar foruden tidens pragt dolke også præg af en hel del special små økser i mange forskellige udformninger i høj kvalitet.
Økserne på siden her, er for de flestes vedkommende fund fra midt og nord Jylland.
(Mere tekst og billeder følger - 09-02-2013)
Så efter et par opfordringer, viser jeg her et udpluk fra samlingen, af de slebne sten økser fra Bondestenalderen (neolitisk stenalder) 4000 - 1800 fKr.
Da jorbruget for alvor vandt indpas og behovet for effektive redskaber til træfældning og tilvirkning af tømmer til huse, stalde og hegn voksede, satte udviklingen af de svære slebne skovnings økser "offerøkser" som de ofte tituleres for alvor ind i starten af tragtbæger kulturen ( ca 4000 fKr)
De tidligeste tyndnakkede typer er herhjemme fundet i længder på mere end 46 cm ( rekorden blev tangeret her i 2016, hvor Danmarks længste økse blev fundet 50,5 cm lang) og i flere tilfælde i samlede depot fund med flere af disse prægtige redskaber hvis størrelse har fået mange til at betvivle deres praktiske formåen.
Dog er det bevist at selv udsøgte slebne pragt stykker indgik i det daglige arbejde og blev genopslebet til der mange gange ikke var meget mere end skær og et par cm tilbage af øksen.
Siden blev de store svære tyndnakkede økser udskiftet med de noget mindre men bedre og kraftigere tyknakkede økser, der forblev i brug i flere forskellige typer stenalderen igennem.
Enkeltgravs folkets ( 2800 - 2200 fKr) lidt grove udgaver af de tyknakkede økser kendes let på deres lidt grove udformning og er mange gange kun slebet på og omkring skæret og står i skærende kontrast til den samme kulturs pragt stridsøkser i bjergarter der har givet kulturens folk tilnavnet "stridsøkse folket".
Dolktiden (2300 - 1800 fKr) bar foruden tidens pragt dolke også præg af en hel del special små økser i mange forskellige udformninger i høj kvalitet.
Økserne på siden her, er for de flestes vedkommende fund fra midt og nord Jylland.
(Mere tekst og billeder følger - 09-02-2013)
Tyndnakkede Dolketids økser. Antageligt brugt til finere træ arbejder.
Tyknakkede økser. Bundsø, Valby og Lindø type.
Spidsnakket økse 2 siddet. En lidt sjælden type i familie med de tidlige 2 siddede spidsnakkede økser fra starten af tragtbæger kulturen. for det meste hul slebet og skæftet som tvær økse, (den tidligste type med hulslibning), her en lige slebet udgave, ret økse af samme type.
Enkelt gravkulturens lidt grove økser, her med udsvejende og hængende skær.
Vel propotioneret tyknakket Dolketids økse med udsvejet skær og dyb gennemgående mørk brun patina.
Tyndnakkede tidlige økser i bjergart, med nakke hul og på begyndt nakkehul. ( tragtbæger kulturen)
Email : k_maclarsen@yahoo.dk